My New Brothers

The worlds coolest Airplane!

Lukes synsvinkel

Vi er lige kommet ud af vores første fly, og der er 3 timer til at vi igen skal flyve.
"Børn!" Råber far for at samle os alle. "Jeg har lige fået en besked fra mor.. Næsten all motorvejen i den østlige del af USA er lukket pga renovation, og det ville tage 100 år at køre helt til New York. Derfor bliver vi nød til at ændre planen, og vi ved ikke hvad vi gør istedet for" Hold kæft det er nedern! Jeg havde glæder mig frcking  meget til at komme til New York, og nu kommer vi der ikke alligevel? Jeg kiggede af refleks hen på Claire som så lidt ligeglad ud. Hun havde jo heller ikke vidst det i så lang tid, så hun kunne jo ikke nå at glæde sig lige så meget som os andre.

Claires synsvinkel

Albert har lige fortalt at vi nok ikke kommer til New York alligevel. Det er lidt nedern, men det kan vi jo ikke gøre for. Jeg håber bare at vi ikke skal bruge en måned i Miami og Orlando, for det bliver nok lidt trættende.
"Alle rejsende mod Miamilufthavn - Norwegian, bedes gå til gate 67 - afdeling F" Siger kvindestemmen over højtaleren. "Allerede? Vi er da kun lige kommet ud af flyet" Siger Patrick undrende. "det er sådan en kæmpe lufthavn, at det nok tager 45 minutter at komme helt over til afdeling F. Og det er nok ikke alle der ved det, så de bliver nød til at være sikre på at alle kan nå at komme der over uden forsinkelse" Forklare Albert. Jeg tror ikke at Patrick forstod noget af det han sagde, men han nikker bare.
Vi går i gennem en masse tunneller, og vi skal med et lille tog fra D til F.
"Okay, gate 67 er helt nede i enden men der stadig 1 1/2 time tilbage. Så vi kan købe noget frokost og sådan" Siger Albert, og spørger hvad alle vil ha. Så går vi alle -Undtagen Cameron og hans far, Albert- hen til gaten.
"Jeg kan se FLYVEMASKINEN!" Udbryder Calum da vi når helt hen til 67. Jeg griner lidt af ham. "Hvad griner i af?" Spørger han pigesurt. "Det der er ikke vores flyver" Forklare Luke. "Det der er vores flyver" Han peger over på den anden side af gangen, og der står en flyvemaskine som er mindst 5 gange større end den anden en. Calum bliver ildrød i hovedet, og kigger hurtigt ned i jorden. Jeg smiler til Luke, og tager hans hånd. Jeg er begyndt at "elske" de tvillinger. Mest Luke selvfølgelig. Han er bare så omsorgsfuld og sød.
Jake og de små drenge løber hurtigt hen til vinduet, så de kan se flyve maskinen lidt bedre. "Den er virkelig stor" Siger jeg til Luke. "Jaer.. Og vi skal sidde på den øverste etage!" Smiler han. I det samme kommer Cameron og Albert balancerende med 6 pizzaer. Jeg smiler lidt af synet. Der er bare nogen minipizzaer, men toppen af æsken er rund, så de kan ikk stables.

Efter vi har spist pizzaerne, gået frem og tilbage på gangen 113 gange, købt ualmindeligt meget vand og leget gemmeleg på toiletterne (hvilket var rigtig nedern for mig, fordi jeg kun kunne gemme mig på handicaptoilettet!?) kan vi endelig gå ind i flyet.
"Jeg glæder mig næsten til at se flyet indeni" hviner jeg og klapper i hænderne, så min kuffert triller ind i en ældre mand. Han begynder at skælde mig mega meget ud på fransk, og jeg fatter ikke en klump. "Sorry" Siger jeg da han stopper med at skælde ud. Han kigger ondt på mig, og vender sig om igen. Luke, Jake og Cameron begynder at grine, og så gør jeg også."Hvad sagde han?" Spørger jeg Cameron, eftersom han kan fransk. "Han sagde at du var en vatnisse, og at det da forhelvede ikke kunne være så svært at holde fast i kufferten!'' Vi griner endnu mere, og stopper først da vi kan gå ind i flyet. Bunden minder meget om de almindelige store flyvemaskiner. På hver række er der 2 sæder, så 4 og så 2 igen. Men istedet for at gå ind der går vi oven på. Der er guldgelænder på trappen og det hele. "Wow" mumler jeg da vi kommer op. Det ligner slet ikke en flyvemaskine indeni. "Okay, man kan være to i hver bås. Vi er 7 så jeg sidder alene. Patrick og Calum på række 19 til højre. Claire og Luke, række 19 til venstre. Jake og Cameron række 20 til venstre. Og jeg sidder på række 20 til højre."

Mig og Luke åbner døren ind til vores, og det er total luksus. Ligesom et minihotelværelse. Der er en dobbelt seng, et spisebord, et skab og to stole.
Jeg Smider mig i sengen og "råber": "Det her er verdens sejeste flyvemaskine!"

Jeg undskylder for at nævne ordet "flyvemaskine" eller "flyver" mange gange i dette kapitel.