My New Brothers

The kiss

Claire's synsvinkel

"Ej, hvordan bestilte i mad ned på værelset?" Griner jeg, og kigger på Cameron der allerede grovæder. "Der hænger sådan en seddel på væggen, med hvad vi vil have" Svarer Luke og sætter sig ved siden af Cameron. "Og så har i kun bestilt donuts?" Spørger jeg og lægger armene over kors. Cameron trækker på skuldrene og siger: "Vores forældre er her ikke, den er man nød til at nyde" Jeg smiler lidt af hans relativt kiksede bemærkning. "Vil du ikke give mig den lyserøde?" Spørg jeg ham. Han kaster mig en blå, og jeg forsøger at kaste den tilbage igen, men rammer Luke lige på kinden.
Han kigger bare på mig, inden han tyrer den lige i fjæset på mig og kaster sig over mig. "AAAD! Luke stooooop!" Griner jeg, fordi han kilder mig. Han stopper pludseligt og kigger på mig. Jeg tror der går 5 sekunder før han kysser mig. (Eller før vi kysser hinanden, men det kan vel være det samme). Jeg får de største sommerfugle i maven, og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Det ville nok være en god idé at kysse med, men det hele virker bare uoverskueligt lige nu. Hans læber er faktisk ikke bløde, men tørre. Det gør ikke rigtig noget, for han er faktisk god til st kysse.
Jeg tror at vi sidder og kysser i 30 sekunder, før jeg trækker mig.
"Luke.. Jeg er ikke rigtig klar til det her endnu. Du er rigtig sød, men det her er totalt alt for forkert. Du er min bror, og Daniel har lige slået op med mig" Luke kigger bare sødt på mig. "Claire, jeg tror bare ikke at derfor. Du har følelser for mig, og det har du haft lige fra starten. Ellers ville du nok ikke have kysset mig på den måde" Forsvarer han.  "Måske, men alligevel kan du ikke selv se at det er forkert?" Spørger jeg lidt surere. "Jeg kan bare ikke overskue at blive såret igen..." Luke ligger en hånd på min skulder og hvisker: "Søde, jeg ville aldrig såre dig" Den her dialog lyder alt for meget som noget for en kærlighedsfilm, og jeg er seriøst luge ved at brække mig.
Jeg kan altså ikke klare det her.