My New Brothers

Pregnant?

Luke's synsvinkel

"Cameron!" Råber jeg, mens jeg spurter igennem restauranten. Jeg kan tydeligt mærke folks blikke på mig, men jeg vælger bare at ignorere det. "Cameron, jeg er nød til at snakke med dig!" Puster jeg og hiver i Cameron. "Luke, vi andre er altså næsten færdige. Det mindste du kunne gøre var lige at vente" Siger mor irriterende. "Jeg er ked af det, men det er nød til at være lige nu!" Skynder jeg mig at sige og trækker Cameron med. "Hvad er der med dig?" Spørger han. "Claire er gravid" Mumler jeg. "Hvad? Hvor ved du det fra?" "Igår, da hun var nede på apoteket købte hun er graviditetstest" Mumler jeg stadig. "Og hvad så? Var den positiv?" Spørger han totalt uinteresseret. "Jeg ved det ikke! Hun har ikke brugt den endnu!" "Hvad hidser du dig så sådan op over? Jeg tror bare at vi skal vente og se om hun siger noget" Siger han og vi går videre i tavshed.

Claire's synsvinkel

Jeg kommer tilbage på værelset. De andre er stadig ikke kommet, og jeg er nød til at udnytte øjeblikket alene. Jeg tager Graviditetstesten op ad posen. Så skynder jeg mig ud toilettet og tisser på den. Mens jeg gør det, kan jeg bare høre, at værelsesdøren bliver åbnet. Heldigvis har jeg låst, så det gør ikke noget.
"Claire? Er Du herinde?" Råber Cameron. "Jaja! Jeg er lige i bad" Råber jeg og skynder mig at tænde for bruseren. Jeg lader den der tissepind ligge og så går jeg ind i badet. Det skal jo også se troværdigt ud. Med vådt hår og det hele. "Men var du ikke i bad lige inden vi gik ned og spiste!" Råber han tilbage. "Jeg er en pige! Jeg har lov til at gå i bad mere end en gang om dagen!" Jeg kan høre at han giver op på at udspørge mig og går sin vej igen. Men nu når jeg er inde i badet, kan jeg lige så godt blive lidt.
"Aaarh" Skriger jeg lavt. Den test er fucking positiv. "Okay okay, måske er det bare en fejl" Nej det er ej, det giver totalt meget mening. Hvor er det dumt. Det er ikke bare dumt, det er forfærdeligt.
Jeg tager hurtigt noget nattøj på, og går ud til min seng. Drengene sidder der allerede, men jeg er faktisk ligeglad. Jeg savner Calum. Og tænk at jeg skulle sige det, men jeg savner også min mor og far. Min rigtige mor og far. Jeg lægger mig under dynen, og siger godnat. Jeg er ligeglad med at klokken er 20.00 eller hvad den nu er. Jeg vil bare sove. Sove og få det bedre.
Hvis jeg er rigtig gravid, hvad så? Hvis barn er det overhovedet? Det må vel være Daniels... Jeg gider slet ikke at have et barn med den nar. Det er noget lort. Det hele er noget lort.