My New Brothers

Home?

Claires synsvinkel

Jeg har det sååå dårligt. Da jeg lå i min seng og kiggede på min telefon, kom jeg i tanke om hvor forfærdeligt det egentlig er. Og så blev jeg ked af det, og så tænkte jeg på aloe mulige dårlige ting. At Daniel slog op. At mine forældre er ligeglade med mig. At jeg (måske, men med rimelig stor sandsynlighed) er gravid. At jeg blev overfaldet i en elevator. At mit og Luke's forhold er smadret, selvom jeg ikke ved hvorfor. At der er den sørgelige ting. Det er ligesom om at jeg bumper ind i alle drenge, så ser de søde ud, og så forlader de mig. Det lyder underligt, men sådan er det.

Jeg lå og kiggede på min telefon, da Calum kom løbende ind på værelset og krammede mig. Hvor er han dejlig.
"Hej lille ven, har du fået det bedre" Smiler jeg. Han ser lidt underligt ud i hovedet, men så smiler han og krammer mig hårdere. "Jeg har det rigtig gooodt" Siger han.
Vi ligger bare i sengen og hygger, da jeg bliver tagget på et Facebook opslag.
"Endelig fri fra samfundstjeneste, desuden kan jeg også få mine børn igen" Står der. Jeg rynker på næsen, og læser det igen. Vil min mor gerne have mig tilbage. Jeg får en trang til st skrige. Jeg ved ikke hvorfor, men der sker bare alt for meget i mit liv lige nu. Så jeg ved egentlig godt hvorfor. På en måde gør det mig glad, og på en anden måde, bliver jeg forfærdelig ked af det. Jeg vil så gerne bare komme hjem, og være hos min familie, men jeg vil heller ikke forlade de andre. Måske overtænkt jeg bare det hele. Måske vil hun ikke have os, men nogen andre børn. Og så har hun bare formuleret det forkert. Jeg når lige at tænke det inden jeg får en besked.
"Hvis dig og Calum gerne vil hjem er i velkomne. Vi vil tegne glædeligt imod jer - Mor" Står der. Og i det øjeblik glemmer jeg lige alt det forfærdelige både hun og alle andre har gjordt. Jeg siger det ikke til Calum, for jeg vil ikke sætte ham i den situation. Istedet "giver" jeg ham til Patrick og Luke, og går ud for at finde Albert og Sannah. De sidder nede i casinoen, og har godt gang i et eller andet spil. Jeg viser dem hurtigt beskeden og facebookopslaget. Sannah gør ikke andet end at nikke, og Albert bliver ved med st læse det igen og igen.
"Claire... Hvis det her er noget både dig og Calum har lyst til, vil vi gerne sætte jer på et fly med det samme. Men i skal bare være sikre. Vi vil også ufatteligt gerne beholde jer her, men i skal jo have muligheden. Jeg synes i to skal snakke om det, og så snakker vi med jeres forældre" Siger Albert efter noget tid. Jeg nikker og synker den største klump i verden.