My New Brothers

Their mom

Jake's synsvinkel
Okay, Idag kommer mor, og far siger at de har en overraskelse til os. Det er bare sært. Cameron siger at det sikkert er et eller andet random som at de har købt 20 pizzaer, or Something.
Men lige nu er kl. 10 om morgnen, og jeg er den eneste som er vågnet, hvilket faktisk er pænt dejligt.

Jeg sidder og bladrer mine kontakter igennem, på min telefon altså. På de fleste står der ting som: "Den sødeste", "Den pæneste", "Den dejligste" og alt det. Det er egentlig fucking sørgeligt at jeg nærmest ikke kan huske deres navne. Så jeg er nød til at kalde dem sødeste. Men fuck det egentlig. Da jeg kommer til navnet: "Larry Claire" stopper jeg op. Jeg ved ikke hvorfor jeg har kaldt hende det. Nok for at kunne kende hende. Jeg smiler og bladrer videre.

"BØH" Lyder en høj lyd bag mig, og to hænder klasker mine skuldre (You know What i Mean). Jeg vender mig om og ser Claire flække af grin. "Ahahaha, du blev mega forskrækket!" Griner hun. "Nå, du er da nok kommet hurtigt over dit brud" mumler jeg muggent. Hun får et stramt udtryk i ansigtet, og sætter sig ned ved bordet. "Man skal jo have noget at glæde sig over..."
"Du ved godt at mor kommer Idag, ikk?" Spørger jeg.
"Jo, hvorfor?"
"Ikk for noget"
"Okay"
"Jeg tænkte bare, at du glædede dig til være sammen med andre piger"  Hun trækker på skuldrene, og roder rundt i sine cornflakes med skeen. "Hun har sagt at du er pæn" Siger jeg, dumt. "Skal mødre ikke sige det?" Spørger hun.

Claires synsvinkel

"Heej Skat" Udbryder drengenes mor, og krammer Patrick. De bliver alle krammet på tur, også Calum. Hun stopper ved mig, og giver mig et smil, inden hun også krammer mig. "Nå Claire, Overlever du fint med så mange drenge?" Spørger hun glad. "Jaaaeh, det går fint" Svarer jeg tøvende. "Du behøver ikke at være genert" Siger Albert, og lægger en hånd på morens skulder. Jeg kan faktisk ikke huske hvad hun hedder. "Det er jeg heller ikke! Jeg er er bare lidt... træt" mumler jeg. De er ligesom mine rigtige forældre. Påtrængende.
"Men børn!" Smiler Moren. "Vi skal ud at spise i aften, så tag noget pænt tøj på, og så ses vi i receptionen om 2 timer."

Jeg sidder og glatter mit hår. Hvis i ikke vidste det er mit meget kruset og underligt. Så jeg glatter det (altid).
"Hey, hvad tror du at overraskelsen er?" Spørger Cameron, mens han sidder og tar' sokker på. "At de skal have et barn" Siger jeg følelseskoldt. Han griner bare lidt ad mig. "Arh måske ikke helt i den retning. Jeg tror at de har købt et eller andet fedt, som en båd eller sådan noget"