My New Brothers

Headache pills

Claires synsvinkel

Luke glor mig direkte ind i øjnene. Som om han prøver at gennemskue mig.
"Må jeg ikke lige låne nogen af sine hovedpinepiller? Elevatorer giver mig kvalme" Siger han pludselig, da elevatoren begynder at køre opad. "Det er selvfølgelig også derfor at det er gået helt fint de 100 andre gange" Svarer jeg på en alt for kikset flabet måde. "Nej okay, men jeg kunne godt bruge nogen alligevel" Griner han. "Det kommer ikke til ske" Siger jeg og går ud af elevatoren. "Du kan låne nogen af din mors!" Jeg vender det hvide ud af øjnene og låser døren op. Cameron og Jake sidder derinde. "Øhm heej!" Siger jeg og laver en underlig bevægelse med hånden. De kigger begge op fra deres telefoner. "I er sære" Siger jeg og lægger posen ned i min kuffert. "Din kæreste er i hvert fald" Siger Cameron. "Han sendt sådan 100 beskeder til dig" "Har Daniel skrevet til mig?" Spørger jeg forbavset. På min telefon er der faktisk vildt mange beskeder fra Daniel. Jeg åbner beskeder og kigger.
"Han skriver at han er ked af det, og at han gerne vil være venner. Og så en trillion hjerter" Mumler jeg. "Det var lidt skuffende, den har bippet 70 gange i sekundet" Halvgriner Jake. "Hvad skal jeg svare?" Spørger jeg forvirret. "Jeg kender Daniel! Hvis du bare svarer med et hjerte er han glad" Siger Jake på en ligegyldig måde. "Okay" Hvisker jeg.

/\~\/~/\~\/

Lukes synsvinkel

"Kom nu Claire!" Råber Cameron ude for døren. Vi skal ned i restauranten og spise. "Bare gå med de andre! Jeg komme lige om lidt" Får jeg nærmest råbt til hende. Hun griner bare lidt, mens hun slasker ud af døren. Hun slaskede faktisk...
Lige så snart døren smækker, spæner jeg bare rundt på det lille værelse. "Okay... Hvor ville hun lægge de hovedpinepiller?" Spørg jeg mig selv. "Hvis det altså er hovedpinepiller" jeg kigger inde på badeværelset, hvor de ikke er. Det var også et dumt sted at kigge.
Da jeg står og roder hendes skab igennem, går det op for mig at hun jo har en kuffert. Jeg spurter hen og åbner den. Og lige aller øverst ligger posen fra apoteket. Jeg åbner den forsigtigt, men lukker den hurtigt igen, da jeg ser hvad indeholdet er. "Hvorfor kunne jeg ikke bare blande mig udenom?" Mumler jeg og slår mig selv i hovedet. "Hvordan skulle man også vide at hun render rundt med en graviditetstest"

Claires synsvinkel

Luke kom aldrig ned og spiste med os andre. Måske har han det også dårligt. Jeg takker for maden og går op på værelset. Men han er heller ikke her, så jeg går op på dækket. Jeg kigger måske lidt for meget efter Luke, for ligepludselig støder jeg ind i et eller andet. Jeg falder ned på røven med et bum, og rødmer sikkert helt vildt.
"Er du okay?" Jeg forer sammen af forskrækkelse og kigger op. "Haha undskyld hvis jeg forskrækkede dig"  Jeg rejser mig hurtigt op. Han har flotte øjne. "Det... Det gør ikke noget" Får jeg sagt. "Er du dansker" Spørger jeg og fortryder det 2 sekunder efter. Ellers kunne han vel ikke snakke dansk, spade. "Ja, det er jeg" Griner han. Jeg står lidt og beundrer ham, da det går op for mig at jeg stirrer. "Hvilket værelsesnummeret bor du i?" Spørger han så lidt genert. "12003" "wow, bor du på 12. etage?" Spørger han imponeret. Jeg trækker bare på skuldrene. "Jeg bor på værelse 6456" Siger han så. "Okay, jeg hedder Claire. Du kan bare spørge mine.. Øh mine brødre om hvor jeg er. Så kunne vi snakke lidt sammen en dag" Siger jeg dumt, og er hurtigt på vej væk. "Okay! Jeg hedder Aiden!" Råber han efter mig. Jeg vender mig bare og laver thumbs up, inden jeg skynder mig videre.