Picture This

Kapitel 1

"Er du klar?" Spørger Chloe, da vi står foran flyvemaskinen. Jeg nikker og træder et skridt tættere på den store jern kasse, der nu skal bære os over havet, flere kilometer oppe i luften.
Hej, Jeg er Maja, og siden 6. Klasse, har Chloe været min aller aller aller bedste veninde. Nu er vi begge 21, og har planlagt i de sidste to år, at vi skulle flytte sammen til London, hvor vi ville have vores firma. Firmaet oprettede vi for to år siden, og har kørt igennem. Firmaet hedder Caja, og det kommer egentlig bare fra vores navne? Det vi laver i dette firma, er at sælge tøj. Men ikke bare tilfældigt H&M tøj, vi har vores helt eget mærke. Vi laver alt muligt forskelligt slags tøj, men vores mærke sidder altid på.
Sidste år tjente vi så meget at vi havde råd til at tage 6 mennesker til Hawaii. Forstil dig at vi bare var to 19 årige piger, der elskede mode. Og sad et år efter på Hawaii, med tjenere omkring os. Det havde vi slet ikke forstilleret os ville være muligt. Men vores tøj bredte sig, mere og mere ud. Selvfølgelig tog vi ikke til Hawaii, vi har sparret alle pengene op til at vi skulle flytte London, og nu er det endelig muligt. Fredag d. 17 oktober, dagen hvor vi flytter til London, og når vores mål.
Ja og vores mål, har i lang tid været at få vores egen butik. Indtil videre har vi kun solgt på nettet, men nu har vi købt lejlighed, og butik. Vores hus ligger et stykke væk fra butikken, men det tager kun 15 min at gå hen til den. (Af hvad vi har fået at vide) Idag når vi kommer, skal vi ud og købe ind til vores lejlighed. Og lidt til butikken. Først en uge efter vi er kommet, får vi de første vare hjem. Så vi har god tid til at sætte butikken i stand.
Vi har en instagram med næsten 1 million followers. Og de er alle informeret om at mandag d. 26 oktober, åbner butikken i London. De første 20 der køber noget, får en af vores t-shirts.
Chloe's tante Emily bor i London, og har nogle ting til os, som vi måske kan bruge. Hun ville komme over sammen med hendes kæreste Filip, som jeg kender ret godt. Han har hjulpet os en del med vores hjemmeside design. Filip er englænder, men Emily, kommer fra Danmark.
Men nu har jeg fortalt nok, tilbage til virkeligheden
-
"Jeg kan ikke fatte dette rent faktisk sker" siger Chloe, efter vi har fundet vores pladser.
"Girl, it's insane" smiler jeg.
"Jeg kan virkelig ikke vente til at butikken åbner" fortsætter Chloe.
"Har du ringet til Jake og Amanda?" Spørger jeg.
"Og det er så lige?" Siger Chloe.
"Det mener du ikke! Jake og Amanda, er din tantes børn!" Siger jeg ophidset, men med et lille smil.
"Oh det rigtigt, de skulle have et job i butikken ik?" Spørger hun.
"Ja.. Flot Chloe" griner jeg.
"Nej jeg har ikke ringet til dem, jeg troede de kom imorgen med tingene?" Siger Chloe forvirret.
Noglegange kan jeg blive overrasket over hvor glemsom Chloe er. Hun forvirre en, virkelig meget. Men hun er stadig en fantastisk veninde.
"Nej, det er kun Filip og Emily" forklare jeg.
"Så ringer jeg til dem i aften" siger hun.
"Well, hvis du ikke også glemmer det" siger jeg opgivende.
"Det er jo derfor jeg har dig" smiler hun.
"Oh ja, hvad skulle du da gøre uden mig" siger jeg ironisk.
"Det ved jeg godt nok ikke" siger hun seriøst.
"Rolig Chloe, jeg løber ingen vejne" griner jeg.
Hun smiler til mig, og snart letter vi.
-
"Er der ikke bare smukt Maja?!" Hviner Chloe efter vi er landet.
"Jo, men Chloe?" Spørger jeg.
"Ja?" Svare hun.
"Det ligner Danmark på en prik.." Griner jeg.
"Nej da, overhovedet ikke. Maja har du glemt dine briller derhjemme? Måske er vejret det samme, men byen her er meget større. Kulturen er anderledes. Det her sted er jo fortryllende. Du ved som i eventyr" siger Chloe.
På en måde har hun ret, men det lyder som noget hun læst i et blad. Chloe er ikke en poetiske type. Så jeg havde måske ikke forventet disse ord, komme ud af hendes mund.
"Åh, så hvornår kommer prinsen på den hvide hest?" Smiler jeg.
"Haha meget sjovt. Jeg fatter ikke du virkelig er så blind" siger Chloe muggent.
"Sorry Chloe, det var ikke for at gøre dig sur. Og jeg forstår udemærket godt hvad du mener, det plejer bare ikke at være din mund, de ord kommer ud af" siger jeg, og ligger en arm rundt om hende.
"London gør noget ved mig, okay? Forvent jeg imorgen har underbukserne på hovedet" griner Chloe
Der har vi hun, min bedste veninde. Chloe kan ikke rigtig være seriøs, men hvis hun er, vare det ikke længe. Men det er nu også rart. For det betyder vi næsten aldrig kommer op at skændes. Sidst vi var uvenner, tror jeg var for sådan cirka, så lang tid siden at min hukommelse ikke virker mere.
"Maja lad os finde vores lejlighed!" Hviner hun.
Jeg nikker, og ud løber vi af lufthavnen. Men sådan er vi jo? Skøre, positive, altid med et smil på læben. -sådan beskriver jeg bedst vores venskab.
-
"Okay hvis du ikke siger det, så gør jeg. Det her er fantastisk!" Siger jeg mundlam.
Det plejer at være Chloe der starter vores samtaler sådan, med at alting er fantastisk og sådan. Men hun stod bare og stirrede ud i luften?
Jeg ligger nøglerne på køkkenbordet, og stiller kufferterne fra mig.
"Chloe?" Spørger jeg, mens jeg tager min jakke af.
"Undskyld.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige. Det er jo endnu bedre end på billederne" siger hun.
"Jeg er enig" smiler jeg.
Chloe stiller langsomt sine ting fra sig, imens hun betragter omgivelserne.
"Vil du med ovenpå?" Spørger jeg.
"Det skal du ikke sige to gange!" Hviner hun.
Vi løber hen til trappen, og smider os op.
"O M G" siger Chloe.
"Waow, det er virkelig. Jeg kan ikke finde ordene. Eller vent, det er virkelig.. waow" siger jeg måbende.
"Jeg vil vælge værelse først!" Råber Chloe, og vælter hen til en af dørene. Jeg tager og kigger ind af den anden dør.
Da døren åbner, er det første jeg ser, et tomt rum. Men efter jeg er trådt ind, kan jeg forstille mig det hele.
Du ved, som hvis man læser en bog, og når man kommer langt nok ind i bogen, kan man bare se billederne foran sig, også selvom der ingen billeder er i bogen? Sådan er det præcis med dette værelse.
Der er et skab med spejl døre. Der er et vindue, med en stor vindueskarm, sådan en som man kan sidde i.
Værelset har virkelig den helt rigtige form til hvordan jeg ville have mit værelse. Det er ikke for småt, men heller ikke for stort
Jeg opdager en dør ved siden af skabet, og jeg går hen til den, for at åbne den. Jeg er egentlig lidt nysgerrig, jeg mener det kunne være et hemmeligt rum? Eller en anden verden?!
Jeg åbner forsigtigt døren, men kan intet se, da lyset er slukket inde i rummet. Jeg finder hurtigt en stikkontakt. Og da lyset rammer rummet, ser jeg!..
Når.. Ja der fandt jeg vidst mit badeværelse.. Jeg tror jeg er kommet lidt for meget ind i den her eventyr verden ting? Alting er bare et mysterie, men virkeligt, så finder jeg bare et badeværelse? Waow, flot Majs. Du lavede rigtig popcorn i din fantasi.
-
"Maja, Maja, Maja. Du bliver nød til at se mit værelse, der er en seddel der inde. Jeg tror jeg skal tude!" Hviner Chloe, mens hun kommer ind af min dør.
"Waow.. Jeg kan lide dette værelse" siger Chloe.
"Fingrene væk, det er mit" siger jeg, og går ud af døren. Jeg drejer en smule til højre, men mere skal der ikke til før jeg står foran det andet værelse.
Jeg træder ind af døren, og ser et værelse næsten magen til det andet. Dog er vindueskarmen ikke nær så stor, men værelset er nok en del større.
"Chloe hvor er sedlen?" Råber jeg ind til ved siden af.
"Når, den har jeg her" siger hun, jeg hører hurtige fodtrin, og så er Chloe i rummet.
Hun rækker mig sedlen og jeg læser den.

Dear you.
This room was mine, but now it yours. I hope you love it that much as I did. And you will take care at all my princess friends. They wouldn't go with me to my new house. So I said that you will play with them. So please give them a kiss from me. Who ever it is there is Reading this, I hope you love my room.
Amy xx

Waow, hun må være en lille pige hende Amy. Bare ved tanken om en lille sød pige har siddet og skrevet dette, giver en gåsehud, fordi det er så sødt.
"Jeg tror Amy vil have mig til at passe hendes prinsesse venner, så du får det andet værelse" siger Chloe bestemt.
"Chloe, du ved jeg elsker dig. Men hvis du begynder at lege med usynlige venner, så er du blevet skør!" Griner jeg.
"Jeg vil ikke lege med dem! Jeg skal bare holde øje med at de har det godt" siger hun fornærmet.
"Sig til når du er blevet normal" siger jeg og går ind på mit værelse.
"Du kan selv være unormal!" Råber hun.

//Sååååå, første kapitel i min nye bog Picture This. Jeg håber virkelig i synes om det! Jeg ved ikke hvor mange der kan lide Joe Sugg? But, jeg kan ret godt lide ham XD. Jeg håber i vil læse næste kapitel! Jeg vil gerne være færdig med bogen inden jeg ligger det næste kapitel op, (bare rolig jeg er ret langt i processen) men ville bare gerne vise jer, hvad jeg er i gang med at arbejde på! Forresten hvad synes i om forsiden? Jeg har selv lavet den, og jeg er selv ret tilfreds med hvordan det er endt med at blive! :D Husk du meget gerne må skrive din mening i kommentaren! :)\\