Picture This

Kapitel 2

"Done" siger Chloe efter flere timer med shopping og møbleret vores nye lejlighed.
"Jeg føler mig allerede hjemme" siger jeg og kigger ud over vores stue.
"Det bliver fantastisk at bo her" siger Chloe og sætter sig i sofaen.
"Så fantastisk at du glemmer at ringe til nogle?" Spørger jeg mistænkeligt.
"Omg, Jake og Amanda. Tror du stadig de er vågne?" Svare hun.
"Chloe de er fjorten og seksten, ikke fem?" Griner jeg.
"Det kunne da godt være de gik i seng klokken otte? Forsvare Chloe sig.
"I din verden måske. Come on, ring til dem!" Siger jeg og skubber til hende.
"Ja ja, jeg skal nok. Vil du ikke tage min mobil? Den ligger der ovre på køkkenbordet" siger hun og peger mod køkkenet.
Jeg går hen og tager hendes telefon, iPhone 6s, nej er ikke jaloux. Min iPhone 5 og jeg har det vidunderligt! Ej Chloe får lige hvad hun peger på. Jeg har lært at man skal yde, for at nyde. Men jeg behøver heller ikke en ny mobil, jeg klare mig fint.
"Her" siger jeg og række hende, hendes mobil.
-
"Såååå, fik du det på plads?" Spørger jeg, da hun kommer ind på mit værelse.
"Jaaaa, Jake får 120 i timen, og Amanda får 100" smiler Chloe.
"Vent, det er da ikke fair?" Siger jeg.
"Nej, men Jake har et brækket ben, så indtil da tjener han mere i timen" forklare hun.
"Arh ja, men starter de så begge når butikken åbner?" Spørger jeg.
"Nej kun Amanda. Jake er lidt travl i de næste to uger, men Amanda sagde hun godt kunne den første uge alene med os" siger hun.
"Åh okay, jamen skønt så" smiler jeg.
"Uh og Amanda er også den af dem der kan dansk. Du ved de flyttede til London da Jake blev fem, så han har glemt noget af sproget da han jo var så lille. Men Amanda var syv, så hun kan godt huske det" siger Chloe.
"Stakkels hende" siger jeg berøvet.
"Hvorfor stakkels?" Griner Chloe, mens hun kommer længere ind af døren, og sætter sig ned på min seng, ved siden af mig.
"Du ved, hun startede i skole, og to år efter skal hun flytte?" Forklarer jeg.

Min far har haft det med at flytte en del. Jeg har i alt flyttet 3 gange, og så plus denne her gang med Chloe. Min far har rigeligt med penge, så han har ikke rigtig følt det var problematisk at flytte så ofte. Ellers var det bare fordi han var forelsket? Efter min mor og far skiltes, har jeg ikke set min mor. Det vil sådan set sige, at jeg ikke har set min mor i seksten år? Ja min mor forlod os da jeg var fem år. Jeg har aldrig fået den fulde grund på hvorfor, men jeg er også ligeglad. For hvis min mor er ligeglad med mig? Er jeg ligeglad med hende.. Det ved jeg godt selv ikke passer, men hun må bare være pænt skuffet siden hun forlod os..
Men ihvertfald forelskede min far sig, og to år efter skilsmissen, flyttede vi sammen med hans nye kæreste Anne. Hun var meget sød mod mig, men fordi jeg var såret over min mor, følte jeg ikke for at få en ny. Anne og jeg kom aldrig særlig tæt på hinanden, og det ved jeg heller ikke om min far og Anna gjorde. For min far flyttede væk to år efter.. Ja som ni årig havde jeg allerede flyttet to gange, og oplevet min far ulykkelig to gange.. Men vi flyttede hjem og boede hos min farmor, og hun er og bliver verdens bedste 'nye' mor. Hun har virkelig bare altid været der for mig de rigtige tidspunkter, og altid støttet mig. Jeg behøver ikke min mor når jeg har min farmor.
Men tre år efter, fandt min far igen en ny kæreste. Denne gang var jeg en del ældre, tretten år, er meget ældre end syv. Men jeg havde egentlig ikke det store problem med at jeg skulle flytte væk, andet end at min farmor betyder alt for mig. Jeg var nemlig ikke helt så populær på de tre år jeg gik på skolen i Århus, som er der min farmor bor.. Rettelse, jeg sad alene i frikvartererne, og de andre kunne lide at kalde mig for Maja-Majs, det lyder nok ikke slemt vel? Men Maja-Majs var forfærdeligt at blive kaldt. Især når de grinte hånligt af en imens de sagde det. Eller skubbede mig, mens de kaldte mig det. Så de tre år var virkelig forfærdelige. Men på den nye skole hos min fars nye kæreste Tasha, havde jeg det fantastisk. Det var nemlig den skole jeg mødte Chloe. Chloe og jeg bekom 'Best friends forever' for dag 1 af, og jeg holdte uendelig meget af hende. Eller det gør jeg stadig. Det sjove er, at jeg var en del af den 'populære' gruppe, i den klasse. Men alligevel har jeg aldrig haft en kæreste? Eller jo en, men det var mest for Chloe's skyld.. Jeg kunne ærgerligt talt ikke fordrage ham. Men Chloe er som en magnet, når det gælder drenge. Hvilket nok også var grunden til, jeg var populær.
Min eks-kæreste Henrik, var lidt af en bad boy. Men Chloe havde forelsket sig i hans bedste ven James. Og for første gang, løb James ikke efter hende, som de andre fyre gjorde. Så hun gik i panik, og bad mig om at hjælpe hende.. Vi indgik en pagt om altid at hjælpe hinanden med kærlighed, men at der stadig aldrig ville komme en dreng mellem os.
Ihvertfald så lovede jeg Chloe at blive bedre venner med James, så jeg kunne begynde at invitere ham med til de fester vi gik til. Det skal siges vi var 16! Og det lykkes også, men så inviterede han så også Henrik.. Det hele var egentlig helt cool, indtil Henrik begyndte at flirte med mig. Jeg gik i panik, for jeg havde ingen ide om hvordan man skal reagere når en som ham, flirter med en som mig? Nogle uger efter spurgte han mig så om jeg ville med ud at spise.. Og jeg havde ikke det mindste lyst, men Chloe var bange for at hvis jeg sagde nej, ville James ikke hænge ud med os mere. Så jeg endte med at sige ja. Aftenen var hyggelig nok, og han forkælede mig virkelig med lækkert mad. Men det var helt sikkert ikke mig der fortjente det. Efter middagen, tog jeg hurtigt som overhovedet muligt hjem til Chloe og fortalte hende det hele. Hun var totalt oppe at køre over det, og virkelig glad på mine vegne, men jeg var ikke glad?
Senere på aftnen ringede Henrik til mig og bette mig om at mødes med ham i parken, tæt på hvor jeg bor. Og jeg gik med til det, for Chloe's skyld. I parken stod han med blomster.. Og det var virkelig sødt og romantisk, ikke noget jeg overhovedet havde forventet af ham. Og guess what? Han spurgte om vi skulle komme sammen. Jeg vidste at jeg inderst inde ikke havde lyst, men fordi ingen noglesinde havde gjort sådan noget mod mig før, fik jeg et sug i maven af spænding. Jeg troede selvfølglig at det var følelsen 'forelsket' der bankede nede i min mave. Så jeg sagde ja.. Nok også fordi jeg troede det ville få James og Chloe tættere på hinanden. Hvilket det ikke gjorde rigtig. Henrik og jeg var sammen i tre måneder, hvor jeg derefter slog op med ham, efter han havde snavet løs med en anden pige i to af månederne. Hans grund var at han synes jeg var for kedelig. Men det var jeg egentlig ligeglad med. Bare fordi jeg ikke havde lyst til at kysse ham, behøver man ikke være kedelig. Så ja, jeg har aldrig haft mit første kys. Jeg venter til at det ikke har noget med min pagt med Chloe at gøre. Uh, James og Chloe datede i et par uger. Men Chloe var åbentbart ikke så forelsket i ham alligevel. Når man tænker over det, lyder det sikkert som om jeg er Chloe's lille slave, men sådan er det virkelig overhovedet ikke. Chloe er det mest støttende menneske du finder på jorden, hun er kun over mig når hun er forelsket. Hvilket hun har været tre gange. Ellers er vi helt på samme level, og vi bestemmer lige meget over hinanden.
Men ihvertfald Tasha er en fantastisk pap-mor, da jeg jo var blevet en del ældre end syv år, vidste jeg at det var på tide at komme videre i forhold til min mor. Det var også der jeg fandt på at min mor var skredet fordi hun var ligeglad med os, og at jeg så også var ligeglad med hende. Men selvfølglig var det ikke grunden..
Jeg fandt ud af at Tasha gjorde min far glad, og det var det eneste jeg ville have han var. For han fortjener virkelig det bedste, for han har haft det svært. Og nu har de sådan cirka været sammen i 8 år! Hvilket er næsten lige så lang tid som han var sammen med min mor. Jeg håber for dem begge at de lever sammen for evigt. Forresten har Tasha en søn Daniel, han er et på måneder ældre end mig, men en virkelig sød fyr. I starten var han bare det mest irriterende røvhul, men efter årene blev vi bedre og bedre venner. Det som nok fik os ekstra knyttet sammen var da vi fik vores lillesøster Filipa, som er det sødeste barn noglesinde. Hun er lige nu 2 år, og er stadig virkelig nuttet.
-
"Maja?" Spørger Chloe, og jeg falder ud af mine tanker.
"Maja hvad sker der?" Spørger hun igen.
"Ej det må du virkelig undskylde, jeg kom bare i tanke om alle de gange jeg har flyttet. Om Anna og Tasha, om farmor, om Daniel og Filipa, og ja James og Henrik" forklare jeg.
"Du ved jeg har sagt undskyld til det med Henrik" siger hun og kigger ned i gulvet.
"Ja og jeg træder ikke i fortiden, jeg er seriøst over ham. Desuden, jeg var jo aldrig vild med ham? Han sårede mig jo ikke rigtig" siger jeg, og smiler til hende.
"Jeg ved det godt.. Men det.." Begynder hun, men jeg afbryder hende.
"Hør lad os gå ud at handle, intet er bedre end at komme udenfor. Og jeg har virkelig brug for noget aftensmad. Klokken er otte Chloe! Og vi har ikke spist" siger jeg, og rejser mig.
"Du har ret, lad os gå" siger hun og rejser sig.
-
"Sååååå, hvad skal vi have?" Spørger jeg, da vi står i butikken med en kurv i hånden.
"Noget der er let at lave.. Jeg er så træt" siger hun og gaber.
"Det er jeg virkelig også. Hvad med.." Siger jeg. "Toast!" Udbryder jeg.
"Åh ja! Virkelig god ide søde. Jeg finder ost, skinke og andre fyld til toast, du kan gå efter brødet og dessert" siger Chloe og smiler til mig.
Jeg nikker bestemt og går hurtigt væk for at finde brødet. Til min store overraskelse var det nemt at finde. Jeg stiller mig hen for at studere de forskellige slags toastbrød, da jeg mærker nogle kigger på mig. Jeg kigger mig til højre, men ingen kigger. Den eneste der er der, er en ung fyr med brunt hår. Han kigger på noget andet toastbrød nogle få meter væk fra hvor jeg står.
Jeg får lyst til at spørge ham om, han lige kiggede på mig. Men jeg indser at det er for latterligt.
"Majs du er skør" hvisker jeg til mig selv. Jeg vælger så det toastbrød som ser lækrest ud, og tager noget morgenbrød med også. Jeg går videre til kølerboksene, for Chloe og jeg skal have is til dessert. Min absolut yndlings is, er nok en klassisk jordbæris. Der er bare noget over den der gør den så lækker. Altså den er jo sød, men alligevel er der jo lidt frugtsyre i? Jeg ved ikke om jeg er den eneste der kan smage det. Ihvertfald smager det bare fantastisk. Jeg vælger at tage tre forskellige slags is, en vanilje, en jordbær, og en chokolade. Ikke fordi jeg tror vi kan spise så meget, men fordi man aldrig ved hvornår man går brug for is.
"Maja!" Råber Chloe og jeg kigger op fra køleren.
"Har du fundet det?" Spørger hun.
"Ja" smiler jeg stort.
"Uhhh, jordbæris. Der er vist en her som er glad" smiler hun og blinker til mig.
"Hvad mener du?" Spørger jeg.
"Du vælger kun jordbæris hvis du er glad. Chokolade og vanilje er bare ligesom alt andet. Men dig og jordbæris, i er bare lækre sammen. Fordi du altid smiler når du spiser det" griner hun.
Jamen der fik I nok svaret på hvorfor jordbæris er min yndlings is? Fordi jeg kun kan spise den når jeg er glad.