Picture This

Kapitel 13

Det er tirsdag idag, og Daniel kommer ved 13 tiden og jeg har fri her nu klokken 12:30. Chloe har først fri ved 15 tiden, så jeg når lige at få lidt tid alene med Daniel hvilket jeg ikke kan vente med.
Jeg siger farvel til Chloe før jeg tager til lufthavnen. Jeg tager noget mad på vejen så jeg ikke sulter, men ellers har jeg god tid.
-
Jeg sidder på en af lufthavnens mange restauranter og venter spændt på at se Daniel. Han skrev at han var ved at hente sin bagage så han ville være ved restauranten inde for det næste kvarter.
Jeg spiser den sidste pomfrit fra min tallerken og drikker resten af mit glas vand før jeg forlader mit bord.
Jeg kan vel lige så godt komme ham i møde ikke?
Først da jeg har forladt bordet og forladt restauranten opdager jeg at jeg ikke har nogle ide om hvilken vej han kommer fra, så jeg beslutter mig for bare at stå her midt i det hele. Jeg får ligepludselig en besked og jeg tjekker min mobil hurtigst muligt i håb om at det er Daniel der har skrevet at han kommer nu. Men jeg får et chok da jeg ser det er Joe der har skrevet.

Fra: Joe x
Hey :) I had so much fun last night, I was hoping I could invite you over in the weekend? x

Jeg skynder mig at skrive tilbage hurtigst muligt.

Til: Joe x
Me too! I would totally love that, my brother is still living with me there, but I'll figure something out :)

Da jeg klikker send på beskeden mærker jeg et prik på min skulder og jeg vender mig om og ser Daniel.
Jeg omfavner ham i det største kram noglesinde og jeg tror at hvis jeg selv kunne bestemme havde vi aldrig givet slip.
"Velkommen til England!" Siger jeg og smiler.
"Tak, du aner ikke hvor meget jeg har glædet mig" siger han.
"Her lad mig tage den" siger jeg og tager hans kuffert.
"Du ved godt at jeg selv kan tage den ik?" Siger han og jeg griner.
"Selvfølglig, jeg er bare venlig" siger jeg og vi går sammen ud af lufthavnen.
"Så hvordan var turen her hen?" Spørger jeg mens vi går over mod metroen.
"Den gik overraskende hurtigt" siger han og jeg nikker. Det tager 1,5 time i medvind.
"Hvordan går det med butikken?" Spørger han.
"Det går fantastisk, du aner ikke hvor heldig jeg føler mig" svare jeg.
"Hvad med Chloe? Har hun det godt?" Spørger han og jeg nikker.
"Hun har det lige så fantastisk som mig, det er ihvertfald det hun har fortalt mig" siger jeg og smiler til ham.
"Far savner dig" siger han midt ud i ingenting.
"Well jeg savner også ham" siger jeg.
"Han bliver utrolig bekymret når der går flere dage før du ringer eller skriver" siger han.
Stakkels far. Jeg har slet ikke tænkt på at kontakte derhjemme. Der har sket alt for meget på det sidste.
"Jeg skal nok ringe til ham i aften" siger jeg.
-
"Jeres lejlighed er virkelig fed" siger han og kigger rundt.
"Der var nok en grund til vi købte den" siger jeg og griner.
"Hvor kan jeg finde dit værelse?" Spørger han.
"Op af trappen og så det til højre" siger jeg.
Han løber hen til trappen og går op af den.
"Skal du have noget at spise!?" Råber jeg nede fra køkkenet af.
"Nej jeg er ikke sulten. Ellers tak!" Råber han tilbage.
Jeg nikker stille til mig selv før jeg går op til ham.
Han sidder i vindueskarmen og kigger ud over mig værelse.
"Dit værelse ligner meget det du har derhjemme" siger han.
"Jeg prøver at få det til at føle så meget som derhjemme som muligt" siger jeg og sætter mig over ved siden af ham.
"Gid jeg havde penge til at flytte" siger han og jeg griner. Han er alt for... Daniel til at kunne flytte hjemmefra.
Han ville stensikkert ende op med at købe take-away hver dag, og aldrig vakse sit tøj.
"Filipa har brug for dig. Alle de gamle mennesker derhjemme vil være utrolig stressende for hende" siger jeg.
"Filipa er ikke mit problem, hvis jeg vil flytte, flytter jeg" siger han og lyder virkelig seriøs.
Jeg prøver igen at forstille mig ham flytte ud alene. Det vil ikke ende godt. Hvis han skal flytte ud skal det helt sikkert være med en kæreste.
"Få dig et job du kan lide før du begynder på alt det der" siger jeg.
"Du ved jeg læser til læge" siger han og jeg nikker. Det har han gjort et stykke tid nu... Jeg ville seriøs få det dårligt hvis jeg skulle være læge.
Jeg kan virkelig ikke lide blod, det får mig næsten til at kaste op.
"Hør du drømmer altid om det du ikke kan få. Når du så har det, er det slet ikke så specielt som du troede" siger jeg og ligger en hånd på hans ryg.
"Så du kan ikke lide at du er flyttet ud?" Spørger han.
"Jeg elsker det! Men der følger så mange ting med som jeg slet ikke tror du er klar over" svare jeg.
"Så fortæl mig om dem" siger han.
"Det må blive på et andet tidspunkt, lige nu synes jeg vi skal ned i London's gader" siger jeg og rejser mig.
"Okay jeg er totalt klar" siger han og vi går sammen ud af mit værelse.
-
Daniel og jeg går i flere timer, eller sådan føles det. Klokken er kun lidt i 3 så vi har ikke været her så længe.
Vi ser ikke så meget, eller jo telefon bokse? Ved de første 4 stoppede vi op, og så tog jeg et billede af ham og den. Nu går vi bare og taler.
Jeg elsker øjeblikke som disse. De øjeblikke som er for virkelige til at kunne blive fotograferet eller tegnet. Ik' forstå mig forkert, jeg elsker at tage billeder og tegne, men visse ting er bare for unikke til at kunne blive beskrevet på en skærm eller papir.
"Maja, kan du sende billederne til far og Tanja?" Spørger han og jeg bliver rævet ud af mine tanker.
"Ja selvfølgelig, dem alle sammen?" Spørger jeg.
"Nej bare dem du synes blev bedst" siger han og jeg nikker.
"Det skal jeg nok" siger jeg.
"Hvad siger du til at vi tar over til butikken og overrasker Chloe før hun får fri?" Spørger jeg.
"Det kunne vi godt" siger han.
"Okay det er sådan 5 minutter væk herfra, lad os skynde os derhen før hun går" siger jeg og vi begynder at løbe mod butikken.
Da vi står foran den åbner vi døren op og går ind.
Daniel går over til herrer tøjet og jeg går til kvindernes.
Jeg prøver at skue mod kassen hvor Chloe står og hjælper den lange kø af mennesker.
Daniel kommer over til mig, hvorefter vi følges over til køen.
"Er der noget du vil have?" Hvisker jeg til ham, da vi venter i køen.
"Narh jeg overlever" svare han og jeg nikker til ham.
Personen foran os træder væk fra kassen og vi står nu forrest.
"Hey Maja og Daniel hvad laver i her?" Spørger hun med et stort smil på læben.
"Henter dig" siger jeg.
"Men jeg har først fri om lidt" siger hun.
"Vi venter bare bag ved så" siger jeg.
Vi går forbi kassen, og ind i baglokalet hvor Dave en af vores medarbejderne står.
"Hey Dave" siger jeg og smiler til ham.
"Maja I was thinking about if I could get tomorrow off? It's my sisters birthday" siger han.
"Yeah go hang out with her, I'll take your hours" siger jeg og smiler til ham.
"Thanks" siger han og smiler også før han går ud i butikken og hjælper Chloe.
"Hvem var det?" Spørger Daniel nysgerrigt.
"En af vores medarbejdere" siger jeg.
"Åh okay" siger han.
"Vil du have noget at drikke?" Spørger jeg og åbner køleskabet.
"Har du noget vand?" Spørger han.
"Here you go" siger jeg og kaster en vand flaske hen til ham.
Han griber den og begynder at drikke fra den.
"Tak" siger han.
Jeg tager en cola og lukker køleskabet.
"Så hvor meget har dig og Chloe nået at se i London?" Spørger han.
"Jeg har fundet en park der ikke ligger så langt væk herfra. Vi har også været i London Eye. Uh så var jeg også ude at købe nogle nye sko for leden dag" siger jeg.
"Så i har næsten ikke set noget?" Spørger han.
"Nej egentlig ik, vi har haft travlt med arbejde" siger jeg.
"Vi kunne se noget når dig og Chloe har fri imorgen?" Spørger han.
"Ja du finder bare noget vi skal se, så finder jeg ud af hvordan vi kommer derhen"
"Hvor hen?" Spørger Chloe som er på vej ind i rummet.
"Vi snakkede om at vi skulle ud og se mere af London imorgen" siger jeg.
"Uh det kunne være spændene!" Siger hun.
"Åh og velkommen Daniel, havde du en god flyve tur?" Spørger hun og giver ham et kram.
"Yeah den var utrolig kort" siger han.
"Ja den er virkelig kort.. Jeg skal lige på toilettet så går vi, okay?" Siger Chloe og jeg nikker.
"Lad os gå ind i starbucks imens" siger jeg og går ud af rummet.
"Bye Dave and Amanda" siger jeg før vi forlader butikken.
"Hvad vil du i starbucks?" Spørger Daniel.
"Købe noget te til Chloe" siger jeg og åbner døren.
"Hvorfor laver i ikke bare noget når i kommer hjem?" Spørger han.
"Jeg ville bare være lidt venlig over for Chloe nu hvor hun havde taget et par timer mere end mig" siger jeg og stiller mig i kø.

Jeg ved jeg ikke har skrevet i like forever, men jeg laver så mange ting fortiden at det er svært at nå det hele. Jeg har heller ikke haft nogle som helst ide om hvad der skulle ske, nu hvor at hun jo har mødt Joe...
Jeg håber ikke kapitlet var alt for kedeligt! Joe skal nok snart komme ind igen, dette kapitel skulle bare mest handle om at Daniel kom på besøg.
Btw, jeg skal rent faktisk til London i sommerferien, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til! Har i nogle spændene ting i skal i sommerferien?