Picture This

Kapitel 4

"Jeg vil gerne ud og se byen idag, hvad siger du?" Spørger jeg da jeg kommer ned i køkkenet.
"Jeg tager hjem til Emily" smiler Chloe
"Men, du så hende jo igår?" Siger jeg forvirret.
"Ja.. Men jeg har bare lige brug for at se hende igen. Er det ikke okay?" Spørger hun.
"Jo selvfølglig" smiler jeg.
Jeg går oven på igen for at tage min taske. Det er vel også fedt at være alene i byen med sit kamera? Der kan ske så mange smukke ting, som man måske går glip af hvis man har en med sig.
Efter jeg har pakket mit kamera, kamera stativ, og notes bog, går jeg ned i køkkenet igen.
"Vi ses nok senere ik?" Spørger jeg.
"Altså jeg skulle rigtig spise der ovre, men vil du gerne have mig hjem og spise?" Siger hun.
"Nej det er fint, jeg finder ud af noget. Men du kommer hjem og sover ik?" Spørger jeg.
"Jo selvfølglig!" Smiler hun.
"Hav en god dag så" siger jeg og åbner dagen.
"You too" griner hun, og jeg lukker døren.
-
Ind og ud af metroen, waow. I Danmark var det en del anderledes at rejse rundt i landet. London er som Chloe sagde for et par dage siden, større, anderledes og bedre.
Jeg indrømmer, jeg er virkelig faldet for denne smukke by. Jeg tror næsten ikke jeg behøver en kæreste nu. London og jeg lever lykkeligt til vores dages ende. Jeg nikker og smiler for mig selv, og træder ud af metroen.

Mit kamera bliver brugt hver gang jeg kommer et nyt sted i byen. Alting skal ned på min skærm, og blive gemt for evigt. Det er det der er så fantastisk ved billeder, de skaber minder, og man vil aldrig glemme dem.
Min inspiration med at tage billeder startede tilfældigt. Jeg var alene hjemme hos min farmor. Min far havde taget fjernbetjeningen, og dengang havde vi ikke net. Min far ville have jeg skulle bruge mit liv på noget bedre.
Jeg valgte at gå ind og lede efter fjernbetjeningen, men istedet fandt jeg min fars gamle kamera. Det var så gammelt at der var billeder af min mor. Jeg tog kameraet og gik rundt i hele huset for at tage billeder af alting. Billedernes kvalitet var ikke tæt på at være god. Men jeg elskede virkelig det fact at jeg nu havde et billede af alting for altid. Hvis jeg en dag ville glemme min farmor's sofa, har jeg et billede af den. Med årene blev jeg bedre og bedre til at kontrollere et kamera. Til min femten års fødselsdag fik jeg et nyt kamera, et bedre og flottere. Det er det samme som jeg bruger nu. Bare med en del flere linser.
Chloe har virkelig fotogen, så jeg kunne ikke lade vær' med at bruge hende på mine billeder. Billeder med følelser er hun bestemt et natur talent til, så det er helt klart dem der er mine yndlings.
-
Jeg sætter mig ned på en hyggelig café, efter at have gået rundt i flere timer. Jeg bestiller en kop kaffe, bare for at jeg kan gå et par timer endnu. Normalt er jeg ikke en så stor kaffe elsker, jeg tror bare generelt at jeg ikke er til varme drikke. Men en sjælden gang kan det godt smage godt.
Jeg tager min notes bog frem, som efterhånden er godt slidt. Jeg tror jeg har brugt den i to år, uden at skifte den ud. Jeg behøver nok en ny en, men jeg vil hellere få en så den betyder noget. End at købe en, fordi jeg har lyst.
Jeg bladre hen på en ren sidde, og tager min blyant frem.
"Here is your coffee" smiler en ung pige, som arbejder der.
"Thanks" smiler jeg tilbage.
Jeg rykker lidt rundt på koppen og tager derefter mit kamera frem. Klik, siger det og et nyt billede er taget. På billedet ser man min kaffe som er så varm at den 'ånder'. Bag ved ser man de få mennesker som også sidder og drikker. Jeg elsker at tage billeder af ting der er virkelige, derfor synes jeg et billede som dette er virkelig smukt.
Jeg tager igen blyanten i hånden, og tegner billedet jeg lige har taget. Hvilket jo så fortæller et nyt fact om mig? Ja jeg elsker at tegne. Jeg tegnede før jeg begyndte at fotografere. Men jeg begyndte at miste modet, efter jeg aldrig vidste hvad jeg skulle tegne. Men nu tegner jeg mine fotografier, eller kun dem jeg føler der er et eller andet over.
En ung fyr sætter sig ned et par borde væk fra mig. Jeg er igang med at tegne, så jeg ser ikke op. Men ud af øjenkrogen kan jeg skimme den unge fyr's brune hår. Jeg er et nysgerrigt menneske, så jeg mister koncentrationen fra tegningen, og får mere lyst til at kigge op. Så det gør jeg, og jeg genkender med det samme den brunhårede fyr. Drengen fra butikken forleden dag. Ham der kiggede på mig, eller som jeg følgte kiggede på mig.
Han har et kamera i hånden, hvilket virkelig giver mig lyst til også at tage mit frem. Han tager kameraet op til øjet, og jeg når lige at tage et billede af det inden han tager det væk igen.
Jeg har ikke en korrekt forklaring på hvorfor jeg gør det, men jeg elsker at se andre unge med et kamera. Også selvom man aldrig har snakket sammen, kender man hinanden. Man kan lære hinanden at kende, på det man tager billeder af. Det er kompliceret, men en hver fotograf ville forstå mig.
Jeg drikker en sidste tår af kaffen, før jeg pakker det hele ned igen, og går videre.
-
Jeg sætter tasken på gulvet, og puster langsom ud.
"Sikke en dejlig dag" siger jeg til mig selv. Jeg smiler og går hen til køleskabet, for at lave noget aftensmad. Jeg har heldet med mig idag, for i køleskabet finder jeg, ingenting. Jo der er lidt mælk, pesto, ost, og lidt aka det. Men intet jeg kan lave mad af? Jeg kigger op i skabet, og finder noget pasta. Super, jeg laver pasta med pesto. Sidst jeg spiste det, gik jeg på gymnasiet. Jeg tror måske jeg savner det? Ej man kan ikke savne mad.
Jeg tager min telefon og spiller min playliste, jeg går meget ind for at det jeg skal høre skal være pop. Folk tror ofte jeg er virkelig stille, og sky, men når det gælder at synge og danse, fyre jeg den bare maks af.
Justin Bieber med What do you mean bliver sat på, og jeg skråler med på teksten. Jeg sætter pastaen over og synger videre.
"What do you mean" råber jeg.
"I don't know Justin" siger jeg, og går over mod køkkenbordet. Jeg tager min taske med mig, for at lægge mit kamera og notes bogen på bordet. Det hele gør jeg mens jeg synger med på alle de nyeste pop sange.

Efter at have lavet min pasta pesto mad, sætter jeg mig ned med mit kamera, notesbog og maden. Jeg begynder at kigge billeder igennem fra idag, da jeg pludselig skimmer billedet af den brunhårede fyr. Jeg beslutter mig for at tegne billedet, for jeg ser det virkelig inspirerende. Jeg tager en bid af min mad, synger lidt med på sangene, kigger på kameraet, og tegner. Det hele sker på samme tid, det er mine yndlings ting, på en gang.
-
"Jeg er hjemme!" Råber Chloe og smækker døren i. Jeg løber ned af trapperne, og giver hende et kram.
"Så hvordan var din dag?" Spørger jeg.
"Det var rigtig hyggeligt! Emily og jeg fik virkelig snakket igennem" svare hun.
"Det lyder dejligt" smiler jeg.
"Men hvordan var din dag? Alene i den store by! Hvad har du lavet?" Spørger hun.
"Jeg har bare gået rundt, taget lidt billeder, tegnet lidt, drukket noget kaffe, tænkt lidt, og ja bare lavet det jeg plejer" svare jeg.
"Hvad med aftensmad?" Siger hun.
"Jeg lavede noget pasta med pesto" siger jeg, og smiler.
"Lækkert, men trænger vi til mere mad?" Spørger hun.
"Ja.. Vi skulle måske gå op og handle nu?" Siger jeg.
"God ide" hviner hun.
-
"Jeg er trææææt" siger Chloe og gaber. Jeg slukker tv'et og går over mod sofaen hvor hun ligger.
"Kom her" siger jeg, og bære hende. Chloe er ikke så høj, så hun er let at bære. Jeg lægger hende ned i hendes seng og går ud på hendes badeværelse, for at hente hendes tandbørste.
"Åben munden" siger jeg, og hun adlyder. Jeg børster hendes tænder, uden brok fra hende. Hvis jeg ikke tager helt fejl, tror jeg næsten hun sover.
"Chloe skal jeg skifte dit tøj?" Spørger jeg.
Hun svare ikke, så jeg vælger bare at gøre det. Vi har set hinanden uden tøj før, så jeg ved hun ikke har noget mod det.
Jeg tager hendes nattrøje op af skuffen og putter den over hovedet på hende. Hun ser virkelig sød ud når hun sover, og har sin Mickey mouse trøje på. Jeg smiler for mig selv, og ligger Chloe ned under dynen.
"Godnat Chloe" siger jeg, og smiler til hende, også selvom hun har lukkede øjne. Jeg går over mod døren, og åbner den.
"Tak Maja" hvisker hun.
Jeg tror hun halv sover, for hun ser bestemt ikke vågen ud.
"Det var så lidt" siger jeg, og går ud af døren. Jeg fortsætter ind på mit værelse, og gør det samme på mig, som jeg gjorde på Chloe. Bortset fra at min trøje ikke er særlig cute, den er bare grå. Jeg ved det er ret så kedeligt, men jeg tror på at alle har forskellige sidder. Mine sjove og underholdene sidder, kommer når jeg danser og synger. Mine kreative og smukke sidder, kommer når jeg tegner og fotografere. Og mine kedelige sidder kommer når jeg sover. Jeg ved ikke om jeg bare er sær? Eller at det rent faktisk giver mening. Men så længe det giver mening for mig, kan jeg godt leve med det.
"Godnat Maja" siger jeg og slukker lyset. Ikke lang tid efter, falder jeg i søvn og drømmer om jordbæris og enhjørninger.