Picture This

Kapitel 6

Jeg satte vækkeuret til klokken seks igår, så jeg kunne komme op tidligere. Jeg vil ikke gå glip af min morgenmad idag.
Jeg tager tøj på, og lister ud af værelset og går ned i køkkenet. Jeg finder noget morgenbrød og noget smør, som bliver min morgenmad. Jeg tager et glas juice, og sætter mig over i sofaen. Da jeg har spist min morgenmad, og drukket juicen, kigger jeg på klokken for at se hvad den er blevet. Næsten halv syv, fedt hvad skal jeg nu lave? Chloe vågner normalt klokken syv, ikke tidligere, ikke senere. Hun bruger ikke vækkeur, så jeg forstår ikke hvordan hun gør det. Men det må hun vel selv om?
Jeg sætter mig over til spisebordet hvor min taske ligger. Jeg tager min notesbog ud af tasken og kigger de forskellige tegninger igennem. Den aller første tegning i denne notesbog er en tegning af min farmor, det næste er hendes kat, og så er der virkelig mange af min far. Når jeg cirka når ind på midten, er der et billede af Chloe. Det er det første billede jeg tog af hende, og jeg synes det var fantastisk. Jeg har også tegnet Tasha, Daniel og Filipa. Først for et år siden begyndte jeg at tegne ting i naturen. Jeg har altid synes at udendørs ting er ulækre, og jeg gad ikke være en del af noget der havde med natur at gøre. Men jo ældre jeg blev, jo flere hjerneceller fik jeg. Som nitten årig deltog jeg i en konkurrence på nettet, der omhandlede billeder. Jeg nåede helt til finalen! I finalen skulle man tage det mest inspirerende forårsbillede, og jeg følte mig lost. Jeg prøvede at tage med Chloe ud i en skov, så det kunne inspirere mig, men det gjorde mit had til naturen værre. Jeg vidste at redigering i billederne ikke var tilladt, så jeg var nød til at gøre en insats. Da der var to dage tilbage, havde jeg ondt i hovedet, af at have været længe oppe for at tænke en ide i flere dage. Men uden et resultat, så jeg blev ved og ved og ved. Min far synes jeg stressede for meget over billedet at han overvejede at tage mig ud at konkurrencen, men det var der det skete. Jeg var klar til at give op, men Tasha ville have mig til at fortsætte. Hun fik mig til at sætte kamerat på stativet, og fik Chloe med ud til det smukkeste sted i København, Kongenshave. Hun sagde at jeg skulle finde et sted at tage et virkelig godt billede af Chloe. Jeg gjorde som hun sagde, men kunne ikke se hvordan det skulle hjælpe. Chloe poserede, og jeg tog et billede. Jeg kiggede forvirret på Tasha, for det her hjalp bestemt ikke. Hun fik Chloe til at rykke sig væk fra billedet, og ville så have mig til at fokusere på baggrunden,og tage billedet. Jeg gjorde igen som hun sagde, og der fandt vi resultatet. Jeg blev overrasket over billedet, og hvor meget det havde at betyde, så jeg tog hjem og tegnede det. Jeg sendte det ind til konkurrencen, men kom desværre på en anden plads, men jeg var ligeglad! Jeg var stolt af mit arbejde, så jeg fokuserede på det. Jeg begyndte at gå mere og mere udenfor med Chloe, men uden at tage billeder af hende, kun finde en baggrund som ville passe perfekt til et billede med hende, og så tage billedet bare med baggrunden. Først rigtigt et år efter, kunne jeg tage billeder på en "normal" måde, og jeg har elsket det lige siden.
Jeg bladre forbi de mange billeder af naturen, og ender på billedet af den brunhårede fyr, med sit kamera. Billedet er ikke farvet endnu, så jeg vælger at farve det.
-
"Maja du skal op!" Råber Chloe oven på.
"Jeg er oppe Chloe!" Råber jeg tilbage. Jeg lægger min notesbog ned i min taske igen, også selvom jeg blev færdig for lang tid siden, lod jeg den bare ligge. Jeg har aldrig rigtig vist de billeder jeg tegner, så jeg vil ikke have bogen ligge og flyde når der er nogle i huset. Jeg ser min notesbog som en dagbog for mig. Ikke fordi jeg fortæller om min dag, eller sådan, men fordi at de billeder jeg tager har en mening. De er fulde af følelser der går rundt inde i mig. Jeg tegner kun dem som jeg føler er rigtige for mig, og har en betydning, for jeg kan tage mange billeder som ingen betydning har, men bare er til ren kedsomhed, eller for andres skyld.
"Hvordan kan det være at du er så tidligt oppe?" Spørger Chloe, som går ned af trapperne.
"Det kaldes et vækkeur" griner jeg.
"Men hvorfor har du sat dit vækkeur så tidligt?" Spørger hun.
"Jeg ville ikke gå glip af morgenmad idag" svarer jeg.
"Så hvor længe har du været oppe?" Siger hun.
"Jeg vågnede klokken seks" siger jeg.
"Og du vågnede rent faktisk?" Spørger hun.
"Du har godt nok mange spørgsmål. Og ja jeg vågnede" svarer jeg.
"Undskyld undskyld, har vi noget morgenmad?" Spørger hun.
"Jeg skriger hvis du spørger om mere. Og ja vi har morgenbrød på bordet, og smør i køleskabet" siger jeg.
"Smør gør dig fed søde skat" siger hun.
"Hvad vil du så have?" Spørger jeg.
"En avokado mad!" Siger hun, og dumper ned i sofaen.
"Synd, vi har ingen avokado" siger jeg, og går hen til hende.
"Vil du ikke købe noget? Du er alligevel i tøjet" siger hun, og kigger med hundeøjne op på mig.
"Hvad er klokken?" Spørger jeg.
"Lidt over syv" siger hun.
"Okay, er der andet jeg skal have med?" Spørger jeg.
"Noget frugt kunne være dejligt" smiler hun.
Jeg nikker og går op på mit værelse for at tage min hættetrøje. Jeg burde nok få mig en jakke nu hvor vi er i oktober måned, men jeg kan bare ikke finde en, som passer mig perfekt.
-
Jeg går ned på gaden, og tager mine hænder op til munden for at ånde på dem. Det er virkelig koldt. Jeg drejer til højre, for at fortsætte ned af gaden. Jeg går hen til fodgænger feltet, og står lidt og venter. De fleste går over for rødt, men jeg holder mig efter reglerne. Jeg går over da det bliver grønt, og fortsætter hele vejen ned til supermarket.

Jeg stiller mig i kø efter at have fundet et par avokadoer, og noget frugt. Da det er blevet personen foran mig's tur, opdager jeg hvem det er. Helt ærligt, ham Jake Markus brunhårede fyr er overalt! Vent jeg dropper Jake Markus, det er for latterligt.
Efter jeg har betalt, tager jeg vejen hjem. På vejen ser jeg den brunhårede fyr dreje til højre, hvor jeg plejer at fortsætte.
-
Ding, siger døren til butikken, og ind kommer dagens første kunde. Jeg stiller mig klar, og smiler til kunden. Chloe har været virkelig muggen her til morgen, måske fordi hun ikke fik nok søvn? I don't know, bare hun er klar til at arbejde.
Igår tog jeg en helt masse billeder af folk der kom ind og kiggede på vores tøj. Jeg lagde et par af mine favoritter op på vores instagram, og folk er gået amok med at reposte, og kommentere omkring den nye butik. De er alle lige så meget oppe at køre som Chloe og jeg er. Men det er jo også deres grund til vi har butikken, så vi burde nok takke dem på en eller anden måde.
Hvis man forstiller sig at firmaet ikke fandtes, ville jeg virkelig gerne vide hvad jeg så lavede. Jeg mener intet andet end firmaet interessere mig, altså hvis man kigger på uddannelse. Måske ville jeg arbejde i en boghandel, og have en kæreste som elsker hunde. Men hvor skulle den kæreste komme fra? Drenge "falder" ikke for mig. Måske synes de jeg er cute, eller sød, og går ud med mig en gang, men når de ser Chloe skifter de mening og går all in med hende? Eller prøver. Chloe er meget afvisende i forhold til fyre for tiden. Hendes sidste kæreste var i gymnasiet. De var begge virkelig forelskede i hinanden, og da de endelig kom sammen, skulle han rejse. Han skulle være væk et halvt år, men de ville ikke miste hinanden. De første to måneder skypede de mindst seks gange om ugen, men det begyndte at blive mere og mere stressene. Da det halve år var gået, så Chloe virkelig frem til at se ham igen, men hans familie havde simpelthen tænkt sig at blive. Chloe var ulykkelig fordi hun ikke kunne se ham, men de endte med at slå op. Jeg glemte helt at fortælle hans navn, han hedder Oskar. Jeg nåede faktisk at blive rigtig gode venner med ham før han rejste, og jeg synes det var lidt trist at de skulle slå op, da de passede perfekt sammen! På den anden side, så er de stadig gode venner. Chloe fortæller noglegange om at han sender en e-mail om vilde oplevelser, og andre ting. Han har blantandet sagt at når han har nok penge, flytter han alene fra Australien, tilbage til Danmark. Jeg ved ikke om de kommer til at ses, nu hvor vi er flyttet til England, men tanken er sød.
Jeg kommer bare noglegange i tanke om, hvordan min verden ville være, hvis Chloe ikke så ud som hun gør? Jeg mener jeg kan jo ikke lide hende pga. hendes udsende, og hvis hun måske var lidt mindre køn, som mig, ville vi måske kunne dele fyrene noget mere? Sikke noget sludre, hvis Chloe ikke så ud som hun gør, ville jeg slet ikke kende en dreng. Chloe er bare perfekt som hun er. Jeg vil ikke sige jeg er "perfekt", men jeg vil heller ikke sige at jeg ikke er køn. Måske er jeg en 'normal' person? Jeg ved ikke engang hvordan sådan en ser ud, men sådan en lyder kedelig, og det er jeg bestemt ikke. Jeg er mest den der brunette med de brune øjne køn. Hvor Chloe er den blondine med blå øjne køn. Hun er perfekt som en Barbie, og jeg er køn. Ikke andet, end køn. Jo måske har jeg en personlighed, fyldt med BUUM og PAAANG, men når man ser mig, savler man ikke. Det er mere sådan "hun ser godt ud", uden virkelig at mene det? Wow det lyder forvirrende, men er det ikke også lidt sådan det er, livet må være forvirrende noglegange. Jeg ved bare at jeg er ligeglade med fyre, indtil der kommer en som ikke allerede har interesseret sig for Chloe, eller vil komme til. Ikke fordi de ikke må synes hun er sød, men jeg skal jo være deres første valg? Hør her Majs, du bør virkelig stoppe denne latterlige samtale med dig selv, og komme tilbage til arbejdet. Du er køn som du er, og du skal nok finde din helt egen fyr en dag.
Jeg nikker til mig selv, og vågner op fra mine tanker. Jeg kan ikke have tænkt så lang tid, for der er stadig kun den første kunde i butikken. Jeg vender mig rundt for at se om Chloe laver noget, men Chloe ligger med hovedet på det lille køleskab. Jeg griner af hende, og kan ikke lade vær' med at tage et billede af hende.
"Chloe du kan sove når Manda kommer, indtil da må du altså arbejde, jeg kan ikke gøre dette alene" siger jeg, og forsøger at vække hende, men uden held.
"Jeg laver noget te til dig, så du kan vågne" siger jeg, og går hen til kedlen på gulvet. Ja det er rigtigt, Chloe har taget vores kedel med på arbejdet. Langsomt åbner Chloe øjnene, og efter hun har indtaget teen, er hun frisk som aldrig før.
Måske er dette et hint til at vi burde ansætte nogle flere? Jeg mener, det er trods alt ti timer på arbejdet hver dag i seks dage. Manda og Jake skal også i skole, så de kan ikke være her særlig længe i hverdagene. Vi har også nogle penge til at ansætte folk, vi burde helt sikkert gøre det. Okay det er en aftale, jeg snakker snart med Chloe om det.