Picture This

Kapitel 10

Jaii - weekend! Både Chloe og jeg har fri i weekenden, for vi har fået fem nye medarbejdere, som alle kunne tage den i weekenden. Efter at have fået så mange nye medarbejdere har Chloe og jeg fri senest klokken tre hver mandag - torsdag, fredag har vi den til den lukker, og i weekenden kommer det til at skifte, mellem dem der har tid.

"Godmorgen sovetryne" siger Chloe, da jeg kommer ned i køkkenet.
"Undskyld mig, klokken er ti" siger jeg fornærmet.
"Jeg vågnede klokken syv" siger hun.
"Du er heller ikke helt normal" siger jeg og sætter mig hen til hende i sofaen.
"Hey, nyt nattøj!" Udbryder hun.
"Åh, ja. Kan du lide det?" Spørger jeg.
Igår købte jeg et par nye natbukser, eller mere tre natbukser. Et par jule natbukser - som jeg ikke kan vente med at bruge! De to andre har forskellige mønstre, et par strippet og et par med prikker.
Jeg har en sort undertrøje på, fordi jeg jo stadig skal være kedelig når jeg sover. Men jeg kan utrolig godt lide dette sove outfit. Det er ikke så kedeligt som det plejer.
"Jeg kan virkelig godt lide det!" Hviner hun.
"Godt for du kommer ikke til at se mig i andet idag" smiler jeg selvfedt.
"Hov hov, hvad mener du med det? Det er vores første fri dage efter vi åbnede butikken. Jeg har ikke tænkt mig at være her inde og se Netflix" siger hun.
"Men Netflix er din bedste ven. Desuden, hvad skulle vi lave?" Spørger jeg.
"Vi kunne tage ned i parken?" Svarer hun.
"Der har jeg været.." Siger jeg.
"Vi kunne.. Jeg ved det ikke gå rundt i London?" Siger hun.
"Okay, hvor hen vil du?" Spørger jeg.
"Hvad med at se London Eye? Jeg har altid gerne villet der op!" Hviner hun.
"Det kan vi godt" smiler jeg.
-
"Chloe?" Siger jeg, da vi står i køen til London Eye. Den næste vogn er vores.
"Ja?" Spørger hun.
"Tak for at tage med til London, jeg ved hvor svært du havde det med at vi skulle flytte hele vejen til et nyt land" svare jeg.
"Det er helt okay Maja, det har jo været vores drøm siden vi begyndte! Jeg er så glad for at vi gjorde det" smiler hun.
"Jeg elsker dig virkelig højt" siger jeg, og krammer hende så tæt jeg kan.
"Can you please get in?" Siger en af dem der arbejder her. Jeg tror ikke lige det er hans dag.
Vi går ind i vognen, efterfulgt af syv andre mennesker.
Chloe og jeg stiller os hen til vinduerne, og jeg tager mit kamera frem. Chloe har sin mobil inde på snapchat (en note fra forfatter: Joe's snap er thatcherjoe btw) klar til at snappe smukke billeder af London, får at gøre sine venner lidt jaloux.
-
"Smukt" siger Chloe da vi træder ud af London Eye.
"Ligesom dagen med den brunhårede fyr..." Hvisker jeg
"Hvad?" Spørger Chloe.
"Det var en vidunderlig tur" siger jeg.
Hun nikker stille og vi forlader stedet
"Maja jeg tror gerne jeg vil hjem og slappe lidt af, det har været en hård uge, og jeg vil gerne være hundrede procent frisk på mandag" siger Chloe, og jeg taber kæben.
"Vent vent vent, det var dig der i morges var sådan 'vi skal ud og lave noget. Jeg gider ikke sidde inde hele dagen på vores første dag fri!' "
"jeg er bare blevet træt.. Du ved jeg elsker at lave noget, bare ikke i særlig lang tid?"
"Men Chloe du har imorgen til at slappe af" siger jeg, og prøver at få hende overbevist om at vi skal blive længere ude.
"Maja jeg troede jeg var den glemsomme!" Griner hun.
"Vent er der noget jeg har glemt?"
"Vi skal mødes med Filip imorgen! Omkring hjemmeside designet?" siger hun, og jeg kommer langsomt i tanke om hvad hun snakker om.
"Okay hvad så med at jeg bliver ude et par timer mere? Jeg har bare ikke lyst til allerede at tage hjem" siger jeg, og Chloe smiler til mig, som om det er en god ide.
"Det er en aftale. Men husk at skriv eller ring hvis du bliver længe ude" siger hun og jeg nikker forstående.
"God tur hjem" siger jeg og giver hende et kram, før vi går hvert til sit.
Så hvad skal jeg så lave? Jeg kunne tage endnu en tur i London Eye? Narh, spild af tid, jeg tog de billeder jeg behøvede.
Jeg kunne tage ud og shoppe? Maja du ved godt selv du ikke er den store shopper!
Meeeen, jeg behøver rent faktisk et par vinter sko.
-
Jeg går ud af butikken med et smil på læben, og et par nye sko i posen.
Jeg beslutter mig for at tage hjem med de nye sko, og så tage hen til parken. Jeg vil virkelig gerne se om jeg kan finde den brunhårede fyr igen. Jeg vil vise ham billedet jeg tegnede af hans øjne og London da vi sad sammen og skuede over den smukke by.
Vi bor ikke så langt væk fra her, maks 15 minutter gå tur, og det har jeg intet problem med.
Efterhånden bliver posen med skoene i, tungere og tungere, og jeg ender med at skifte posen over til den anden hånd.
Jeg tager min mobil op af lommen, og ringer til Chloe. Hun bør vide jeg allerede kommer nu.
"Hey Maja! Hvorfor ringer du?" Hører jeg fra den anden ende af røret.
"Jeg kommer hurtigt hjem og tager videre" siger jeg forpustet.
"Okay, du kommer bare" hører jeg, og forstiller mig, at hun laver sit 'Chloe ser nuttet ud smil' som hun laver ofte. Det får hende til at se sød ud, men det er blevet lidt uhyggeligt at jeg kan forstille mig det.
"Vi ses om 5 minutter" siger jeg og skal til at lægge på.
"Hej Hej" og så stopper jeg forbindelsen. Det er ikke fordi jeg ikke vil tale med hende, jeg er bare ikke den bedste multitasker. Jeg vil helst ikke gå forkert.
-
"Hej Chloe!" Råber jeg gennem lejligheden, og jeg hører fodtrin fra trappen.
"Hej" smiler hun.
"Jeg skal bare lige sætte dem her" siger jeg og går op på mit værelse med skoene.
"Hvad har du købt?" Spørger hun, da jeg kommer ned igen.
"Bare et par nye sko. De gamle trængte til at blive skiftet ud" siger jeg og kigger ned på mine slidte vans.
"Hvorfor tager du dem ikke på?" Spørger hun.
"Det ved jeg ikke, synes du jeg skulle?"
"Helt sikkert!"
"Men havde egentlig tænkt mig at være hurtigt ude af døren igen" siger jeg, og kigger ned på min telefon for at se klokken.
"Skal du nå noget?" Spørger hun.
"Narh, vil bare gerne være ude mens det er lyst" svare jeg.
"Come on Maja! Det bliver først mørkt ved fem tiden" smiler hun.
"Ej jeg tager altså afsted nu, du må vente til senere" siger jeg og smiler, før jeg går hen til døren.
"Du er sær Maja. Men jeg kan lide det. God tur!" Siger hun, og så er jeg ude af døren.

Jeg går med friske og målrettede skridt hen mod parken. Jeg håber virkelig jeg ser den brunhårede fyr. Jeg putter mine hænder ned i mine lommer, og kommer i tanke om mine vanter, der ligger på køkkenbordet der hjemme.

Godt gået Maja, igen glemt dine vanter! Never mind, jeg dør jo ikke.
Jeg mærker forsigtigt på papiret i min lomme, og tager det forsigtigt ud. Jeg folder det ud, og kigger smilende på tegningen.
'Dyyyt' siger en bil, og jeg kigger op fra tegningen.
Fuck, jeg står midt ude på en vej.
"I'm sorry!" råber jeg til bilisten.
"Get away!" Råber han tilbage, og så hurtigt jeg kan, løber jeg hen på fortovet.
Jeg er godt nok den dummeste person på hele jorden. Maja nu siger du det til dig selv, en gang for alle. Du kan ikke multitaske.
-
Jeg sætter mig ned på en bænk, og kigger ud over parken. Den har ikke rigtig ændret sig fra sidst. Måske er der et par flere blade på jorden? Men det er små detaljer.
Jeg kigger på min mobil for at få det til at se ud som om jeg ikke venter på nogle. Hvilket jeg jo gør.
Vær' gang en går forbi kigger jeg op for at se om det er ham. Men det er det aldrig.

Jeg rejser mig og går lidt væk, for at sætte mig på en anden bænk.
Mine øjne bliver igen placeret på min mobil, men så ukoncentreret at jeg ikke tænder den.
Hvorfor kommer han ikke når jeg vil have han kommer?
Måske skulle jeg have spurgt efter hans nummer sidste gang? Men vi har jo aldrig talt sammen, ville det ikke have været sært hvis der var helt stille, og jeg så pludselig sagde 'Can I get your number?' Det ville bare have gjort det virkelig akavet.
Jeg må bare vente lidt længere, jeg er sikker på han kommer.

Jeg tager mit kamera frem, og begynder at tage et par billeder at naturen, lidt af et par mennesker, og af mine sko. Ikke fordi nogle af dem bliver gode. Jeg er alt for ukoncentreret til at de bliver gode.
-
Jeg får øje på to egern der leger oppe i et træ. Jeg mærker inspirationen tage fat i mine tanker, og jeg følger langsomt efter deres smukke små bevægelser.
Jeg tager kameraet til hovedet og fokusere helt ind på de to egern som endelig sidder stille. Jeg tager billedet, men lyden må have forskrækket dem, for bag efter var de væk.
Jeg sætter mig hen på bænken igen, og kigger på billedet. De ser forelskede ud. Jeg smiler for mig selv, og bladre videre til de andre billeder.

Jeg mærker en der prikker på min skulder, og vender mig rundt.
Et stort smil breder sig på mine læber, da jeg ser den brunhårede fyr stå bag mig.
Han sætter sig ned på bænken, ved siden mig, mens mine øjne følger ham.
Efter det begynder det at være akavet stille, tager jeg papiret fra min lomme frem, og giver det til ham.
Han folder det omhyggeligt ud, og han ser glad ud da han ser tegningen.
Jeg holder øje med hans øjne, og denne gang er jeg sikker, hans øjne er blå.
Efter han har kigget lidt på tegningen, kigger han op på mig og smiler.
Jeg smiler tilbage, og vi kigger begge ned på tegningen igen.

Han giver mig tegningen tilbage, og putter sine hænde ned i lommerne.
Jeg gætter på han også har glemt sine vanter. En lille latter slipper mine læber, ved tanken om hvor ens vi er på nogle punkter.
Han kigger glad men forvirret på mig, og jeg stopper med at grine.
Han rækker sin hånd ud som om han skal til at sige goddag til mig.
Jeg tager den, og trykker den.

"My name is Joe"

-

Længe ventede kapitel 10! Jeg er så ked af jeg ikke har lagt det ud før nu, jeg tror det er 2 måneder siden jeg lagde sidste kapitel ud?! Jeg undskylder virkelig, men jeg har bare slet ikke været inde i skrive verdenen for tiden. Jeg håber virkelig at jeg nu er bombet med ideer nu.
Btw, så ved jeg Joe og Caspar ikke bor sammen mere (hvilket er det sørgeligste øjeblik i Jaspar's livs historie)
Men det er stadig oktober i denne bog, såååå de bor STADIG sammen. Og jeg ved ikke om jeg ville have de noglesinde flytter fra hinanden i denne historie, men lad tiden se det an.
Jeg håber i kunne lide kapitlet! Og tak for allerede 300 visninger?! Tusind tak.