TWENTYFOUR #Adventkalender

13. december

  Jeg tror oprigtigt på, at vi – hvis vi bliver ved med at fortælle julehistorierne, synge jylesangene og leve i julestemningen – kan bringe glæde og lykke og fred til denne verden – Norman V. Peale  

"Anne" råbte Paula, jeg tog min hovede pude over hovedet, jeg vendte mig om på ryggen. Jeg havde sovet på sofaen. Jeg tog noget tøj op af tasken af og gik ud på badeværelset og tog det på, jeg gik ud og stødte ind i Line "Morgen" sagde jeg og gik efter hende ind i køkkenet. 

"Anne sid ned" 

sagde hun og satte sig på køkkenbordet, jeg gik hen og satte mig på en stol. 

"Jeg ville gerne fortælle dig noget, som vi selvfølgelig skulle have sagt for lang tid siden."

 hun virkede nervøs "Du er adopterede af mor og far" sagde hun og kiggede ned "Hvad" jeg var nær ved at falde ned af stolen. 

"Hvad" gentog jeg 

"Hvordan, kunne de! selv dig" råbte jeg, alt slog fra jeg var endelig ligeglad med alting. 

Jeg tog et glas fra hendes spisebord og smadrede det ned i jorden "HVORDAN KUNNE DU" sagde jeg og smadrede endnu et glas. 

"ANNE STOP" Råbte hun og gik hen og tog fat om min skulder.  

Jeg faldt stille sammen ned på gulvet, jeg begyndte at græde helt vildt  jeg tog hendes arm af min skulder.

"Jeg skal, ikke blive her"

 sagde jeg og rejste mig og gik hen og tog min taske, jeg gik ud og tog mine sko på og min store frakke på. 

Min røde lille kia holdte der ikke "Hvor er min bil" sagde jeg og kiggede surt hen op Line "Øhh, den har Peter lånt han skulle på arbejde og vores biler er på værksted" sagde hun og kiggede undskyldende på mig. 

Jeg tog min mobil og trykkede Nialls nummer ind på mobilen,

 "Hej skat" sagde hans stemme i telefonen "Hej, kan du ikke komme og hente mig ved min søster" sagde jeg og brød sammen "Søde, hvad sker der" sagde han beroligende

 "Jeg er adopteret" sagde jeg og begyndte at hulke "Jeg kommer med det samme, men send mig lige adressen" sagde han og lagde på. 

Jeg tog mine ting af og gik ind i stuen 

"Hvad er jeres adresse" sagde jeg og gik ind på sms "Anne er du sikker på at -" "Ja, giv mig nu bare adressen" sagde jeg surt og satte mig i sofaen "Anaaground 14" sagde hun og sukkede, det var hendes egen skyld. 

Hun havde svigtet mig, jeg har lyst til at eksplodere. 

Jeg sendte sms'en til Niall, og gik hen til Paulas dør.

 Jeg bankede stille på "Kom, ind" sagde en fin lille stemme gennem døren.

 Hun sad i sengen med hovedet begravede nede i hænderne

 "Paula"

 sagde jeg og satte mig ved siden af hende 

"Rejser du" sagde hun og kiggede op på mig, hendes øjne var røde hun havde grædt. "Ja, jeg er ked af det skal gå sådan" sagde jeg og krammede hende.

"Men min far har jo lånt din bil"

 sagde hun og kiggede ned i jorden som om hun var flov "Ja, men min kæreste Niall kommer og henter mig" sagde jeg og smilte "Ham fra One direction" sagde hun og lavede store øjne "Ja, det er ham" sagde jeg og smilte. 

Der lød en banken på døren, jeg gik stille derud og sprang ind i armene på ham "Er du okay søde" sagde han og kyssede min kind "Nej" sagde jeg og fældte en tåre "Hvor er dine ting?" sagde han og kiggede rundt "Inde i stuen" sagde jeg og pegede derhen, han gik ind i stuen og tog min taske. 

"Niall inden vi går skal du lige møde en" sagde jeg og kaldte på Paula "Hun er fan" mimede jeg med munden. Niall fik skrevet autografer og så tog vi hjem. 

__

Hej alle så skal jeg da love jer for at der sker noget, håber i nyder historien. Husk at stem og kommentere. Mathilde :)