TWENTYFOUR #Adventkalender

22. december

Vi havde siddet i det her fly i virkelig lang tid, motoren var åbent bart brændt ned så nu hang vi her oppe i luften.

 Jeg var især bange, da jeg var utrolig bange for højder.

 Mine hænder rystede og mine tænder klaprede i takt til folks urolige plapren og den irreterende dreng der sad foran.

 Han sad og plagede sin far om slik og faren gav sig til sidst..

 Så han var fuld i gang med at fylde munden op med skum fiduser, manden smilte til mig og jeg smilte igen tænk at jeg måske også ville få sådan en forkælet møgunge.

Min mobil ringede, det var far. Jeg gad enelig ikke snakke med ham, men uden jeg havde bemærket det havde mine fingre strøget hen over skærmen. 

"Hej" han lød lidt flov i stemmen. 

"Hej far, hvad ville du?" jeg kiggede over på Niall som lå og sov 

"Jeg står bare ude foran dit hus, vi har brug for at snakke" jeg kiggede ud af fly vinduet, alle skyerne trakte sig sammen og dannede en stor mørk sky.

"Jamen, jeg er ikke hjemme" mit hår faldte ned i hovedet på mig, jeg sukkede og pustede det væk 

"Hvorhenne så?" han lød overbeskyttende

"Jeg sidder i et fly på vej til irland farvel" jeg lagde på og slukkede min mobil. 

"Flyet lander om 10 minutter" sagde manden fra højtaleren, sikkert piloten. Jeg havde enelig altid drømt om at komme om at se hvordan man styrer et fly.

Jeg rystede tankerne af mig og kiggede over på Niall som lå og sov halvt op af mig.Jeg måtte vække ham så jeg ruskede hårdt i ham, og kyssede ham på kinden.

"Er det nu?" han lød forvirret og kiggede op på mig med halv lukkede øjne og fladt hår

"Jep, hvordan kan du sove her" sagde jeg og lænte mig tilbage i flysædet

"Jeg er vant til det" sagde han og spændte hans bælte (Altså sikkerheds selen) og jeg spændte mit og tog tykkegummi i munden så jeg ikke fik tryk i ørene. 

"Hvor lang tid er der til vi er der?" sagde jeg for 107 gang efter vi havde sat os ind i bilen,

 "Om 2 minutter kun faktisk" sagde han og drejede ind i en by Mullingar hed den.

Der var mange store villaveje med ens huse hen ad vejen, jeg smilte tænk at han var vokset op et sted der var så flot. 

Han holdte en ved et af de røde huse, jeg steg ud af bilen og tog min taske og gik om på den anden side til Niall. 

Han tog armen om mig, han grinte pludseligt så jeg fik et chok "Du ryster godt nok meget, babe" sagde han og kyssede mig på kinden

 "Jeg er også meget nervøs" han fulgte mig op til døren, der hang en lyskæde om, og en krans på døren "Hvem er det af dine forældre der bor her?" sagde jeg da hans forældre jo var skilt "Min far og hans kæreste Aoife.

___

Hej alle glædelig 22 december håber dette afsnit levede op til jeres forventninger, glæd jer til i morgen spænding på fære. 

Skriv i kommentaren  hvad i tror der sker! 

Mathilde :)