TWENTYFOUR #Adventkalender

9. december

Jeg tog en pebernød og en til, som så blev til flere pebernødder. Niall tog hjem kl 13:00 så jeg havde bare set fremad i julekalenderen i Danmark og ædt småkager. 

Jeg havde min julesweater på og et par jeans, jeg smilte og satte skålen mine pebernødder have været i ud i opvaskemaskinen. Det sneede udenfor, jeg smilte. 

"Jeg går ned til julemarkede" råbte jeg og tog overtøj på, far og Elizabeth  sad inde i sofaen "Anne Coleman, kom herind nu" sagde han, far kaldte mig aldrig mit efternavn så nu var det alvorligt. 

Jeg tog min jakke og sko af, og gik ind i stuen. 

"Sid ned" sagde Elizabeth sad med et koldt blik, "Du får ikke skæld ud" sagde min far og smilte til mig. 

"Vi ville bare snakke om ham drengen du havde med hjemme i går" sagde Elizabeth "Vi har søgt på hans navn på internettet" sagde Elizabeth og viste hendes computer fyldt med billeder af Niall. "Og der er utrolig mange" tilføjede min far

"Det er fordi han er kendt" sagde jeg og lukkede hendes computer skærm ned, de var tavse "Hvordan, sådan kendt?" min far rollede ned gennem billederne "Han er med i bandet One direction" sagde jeg og smilte

"Hvornår mødte du ham"min far lagde sine arme over sit bryst "Er det her et krysforhør" sagde jeg og stilte mig op "Nej,men jeg ville ikke have at du ser ham mere" jeg kiggede sørmodigt ned på ham "Men jeg elsker ham" jeg kylede bogen der lå på bordet ned på gulvet som tilfældigvis ramte glasset ved siden af. 

Jeg kiggede op og begyndte så at løbe, jeg tog min jakke på og hoppede ned i min sko og videre ud af døren. Jeg var ikke et sekund tvivl om hvor jeg skulle løbe hen.  

Jeg løb forbi jensens bøfhus og ind i parken, der var sat en masse boder op, der var lyskæder nede fra lygtepælene. Mine kinder var helt tørre og våde. Jeg begyndte på en lille sang jeg havde lært af min mor da jeg var helt lille. 

 "You  with the sad eyes
Don't be discouraged
Oh I realize
It's hard to take courage
In a world full of people
You can lose sight of it all
And the darkness inside you
Can make you feel so small

But I see your true colors
Shining through
I see your true colors
And that's why I love you
So don't be afraid to let them show
Your true colors
True colors are beautiful,
Like a rainbow

Show me a smile then,
Don't be unhappy, can't remember
When I last saw you laughing

If this world makes you crazy
And you've taken all you can bear
You call me up
Because you know I'll be there

And I'll see your true colors
Shining through
I see your true colors
And that's why I love you
So don't be afraid to let them show
Your true colors
True colors are beautiful,
Like a rainbow

[Whisper:] Can't remember, when I last saw you laugh.

If this world makes you crazy
And you've taken all you can bear
You call me up
Because you know I'll be there

And I'll see your true colors
Shining through
I see your true colors
And that's why I love you
So don't be afraid to let them show
Your true colors
True colors
True colors are shining through

I see your true colors
And that's why I love you
So don't be afraid to let them show
Your true colors
True colors are beautiful,
Like a rainbow.  "

"Anne" sagde en stemme jeg kiggede op, Niall jeg blev så glad jeg løb hen og krammede ham. Jeg opdagede først nu at der stod en pige ved siden af ham "Hej jeg er Niall's kusine" sagde pigen. Pyha jeg troede lige han havde droppet mig "Niall's kæreste" sagde jeg og puttede mig ind til mig "Søde, hvorfor græder du?" sagde han og tørrede en tåre væk fra min kind "Min far" sagde jeg og brød helt sammen "Du kan bare sove hos mig" sagde han og kyssede blidt mine læber i et langt intimt kys. 

"Jeg er her også" sagde hans kusine og grinte.

__

Hej alle 9 december håber i har en god december indtil videre. 

Husk at stemme og kommentere! 

Elsker jer babyer!