Life saving | 2 | S.H

6

Vi kommer hjem fra sygehuset, og Stefan følger efter mig op på mit værelse.

"Stella?" Spørger Stefan nervøst. "Vil du gå på date med mig?" Jeg smiler over hele ansigtet og den anspændte atmosfære forsvinder langsomt.

"Ja selvfølgelig. Der er ikke noget andet, jeg heller vil," svarer jeg. Stefan jubler og laver en lille sejres dans. Jeg kan ikke lade være med at grine. Vi sidder og snakker aftenen væk bare os to. Der er ingen Lauritz eller nogen andre der kommer og afbryder os.

**

Jeg står dagen efter og kigger opgivende på mit fyldte klædeskab.

"Lau!" Råber jeg. fodtrin kommer nærmere, og Lauritz kommer løbende ind på mit værelse.

"Hvad er der galt? -Er der sket noget?" Spørger han forpustet og kommer hen til mig.

"Nej men du skal hjælpe mig med at finde det rigtige tøj til min date!" Svarer jeg frustreret.

"Var det bare det?" Spørger Lauritz. Jeg kigger fornærmet på ham.

"'Bare det'? Det er altså virkelig vigtigt for mig, at jeg ser godt ud," siger jeg fornærmet. Lauritz holder hænderne op foran sig og nikker så.

"Okay lad os se hvad du har af kjole." Lauritz kigger igennem mit tøj. "Hvad med den her?" Spørger han og holder en sort kjole frem.

"Ja den er pæn," siger jeg og tager den ud af hænderne på ham. Jeg spørger hvad klokken er og finder ud at, at den er 14:30. Åh nej jeg skal skynde mig! Jeg smider Lauritz ud af mit værelse og låser døren efter ham.

**

Stefans synsvinkel

Jeg kan ikke vente mere. Jeg er så nervøs og spændt på samme tid.

Vi skal først ud at spise og så i tivoli bagefter. Lau har sagt, at jeg skal have skifte tøj med. Jeg ved ikke helt lige hvorfor, men det er i hvert fald pakket.

Jeg er på vej hen for at hente Stella. Tænk at hun sagde ja til mig. Hun kan jo få hvem som helst, men hun vil på date med mig.

Bliver revet ud af mine tanker af Jonas.

"Hej Stefan!" Råber Jonas.

"Hej Jonas!"

"Hvorfor har du så fint tøj på?" Spørger han og kigger på mig med et løftet øjenbryn.

"Jeg skal ud med Stella," svare jeg med et smil på læben.

"Så hun sagde ja."

"Ja det gjorde hun," svare jeg.

"God date!" Siger han og går videre. Jeg råber et tak efter ham og fortsætter min vej. Jeg står kort tid efter foran hoveddøren til lejligheden og banker på. Det er Pelle der åbner.

"Stella! Stefan er her!" Råber Pelle, da han ser mig og åbner døren, så jeg kan komme ind. Stella kommer gående ned ad trapperne efterfuldt af Lauritz. Hvor er hun smuk!

"Tak," siger hun og smiler op til mig.

"Sagde jeg lige det højt?" Spørger jeg dumt.

"Ja du gjorde." Lauritz og Pelle griner.

"Vi ses," siger Stella. Jeg tager hendes hånd i min og går mod døren.

"Ja, og Stefan." Jeg kigger hen på ham. "Pas på hende," tilføjer Lauritz advarende.

"Det skal jeg nok," siger jeg og går ud med Stella hånd i hånd.

**

Vi sidder på restauranten overfor hinanden og spiser.

"Vi skal i tivoli bagefter, og vi skal op i dæmonen," siger jeg. Stella kigger på mig med store øjne og ryster bestemt på hovedet.

"Nej det skal vi ikke," siger hun og ryster fortsat på hovedet. Jeg smiler lidt og lænder mig frem mod hende. Jeg skal lige til at kysser hende, men så bøvser hun med mig i hovedet. "Undskyld," siger hun og smiler lettere akavet til mig.

"Det gør ikke noget," Svarer jeg med et lille smil og trækker på skulderne.

**

Heeey små guldfisk! Hvordan går det? Godt? Fedt!

Husk ikke at være en stille læser!

-Stelle