Life saving | 2 | S.H

11

Jeg skubber til Stefan og løber ud af lejligheden.

"Hej Stella. Lang tid siden man har hørt noget fra dig!" Siger Mikkel idet han besvare opkaldet.

"Ja nu skal du høre. Jeg har brug for nogle stærke sager."

"Du ved, hvor jeg er," siger han. Jeg kan nærmest høre smilet på hans stemme. Jeg afslutter opkaldet og begynder min rute.

"Hey hvor skal du hen?" Råber Pelle efter mig. Jeg går op i tempo, men han er hurtigere end mig. "Hey jeg spurgte dig om noget!" Jeg stopper og vender mig mod ham.

"Jeg vil bare gå en tur! Jeg har brug for at være alene," svare jeg og kigger alle andre steder end på ham

"Jamen den alene tid bliver altså ikke uden mig," siger Pelle med armene over kors. Jeg kigger bare op på ham med et blankt udtryk.

"Nå så kom dog med." Pelle virker til at være tilfreds med sig selv. Hvis bare han vidste.

Pelle snakker som et vandfald, imens jeg tænker over, hvordan jeg slipper væk fra ham. Jeg stopper op, men han går videre. Jeg har ikke tænk mig at følge efter ham, for jeg skal den anden vej. Jeg går i et stykke tid, før jeg stopper op ved Mikkels hus. Jeg banker på døren og venter.

"Stella, hvad laver du her?" Spørger Lauritz chokeret over at se mig. Jeg kan mærke at panikken stille stiger for hvert sekund der går.

"Pelle blev væk,og jeg kan ikke finde rundt," svare jeg, min stemme en oktav lysere.

"Du skal ikke lyve for mig Stella!" Siger Lauritz med et hårdt tonefald.

"Men han blev væk!" Svarer jeg.

"Hey forresten, hvor fik du egentligt de der stoffer fra Stella?" Spøger Lauritz med armene over kors. Jeg kigger bag ham på Mikkel og så tilbage på Lauritz.

"Jeg går lige væk, så I kan snakke," siger Mikkel og forsvinder dybere ind i huset.

"Fra en eller anden mand på hjørnet," svare jeg ham og trækker på skulderne. Uanset hvad har jeg ikke tænkt mig at indrømme, hvem der solgt mig stofferne. Ikke nu hvor jeg rent faktisk ved med sikkerhed, at Lauritz kender ham.

"Er du sikker?" Spøger han og sender mig et blik.

"Ja gu' røv er jeg sikker!" Svare jeg flabet og fægter med armene. Lauritz griber fat om min arm og river mig med ham. Da vi har gået i noget tid, ser jeg hende pigen, der er på Stefans billede

"Sminkedåse Matas har lukket så du kan godt holde fri!" Råber jeg efter hende, og fortsætter med at gå ved siden af Lauritz, som om jeg ikke lige har råbt af nogen.

"Hvad er det du siger til din flirts kusine?" Blondinen kommer hen til mig.

"Når du slikker røv så husk lige toiletpapiret, for der kommer ikke andet end lort ud af munden på dig!" Svare jeg igen og prøver at gå, men Lauritz river mig tilbage.

"Det er Stefans kusine, og du har også mødt hende før! Kan du ikke huske det?" Spørger han.

"Øh nej, burde jeg kende hende?" Spørger jeg.

"Hvad fanden fejler du lige oppe i hovedet?" Spørger tøsen åbenbart fornærmet over min ord.

"Det kan godt være, at hun ikke taler ordentlig til dig, men du skal fandeme tale ordentlig til hende!" Siger Lauritz til hende. Han kigger ned på mig. "Kom Stella. Der er en du skal hjem og sige undskyld til," tilføjer Lauritz med en bestemt tone. Han river mig med ham, inden jeg når at svare ham.