Life saving | 2 | S.H

24

Næste morgen vågner jeg op ved siden af Stefan. Jeg kigger på ham og smiler. Han er så sød, når han sover. Men han har sovet længe nok. Jeg rejser mig op og begynder at hoppe i sengen. Han vågner med det samme og kigger på mig med dræber øjne.

"Godmorgen til dig også da," mumler Stefan træt.

"Kom nu op! Vi skal ned og spise med de andre," siger jeg og hopper ned fra sengen. Han rejser sig op, og vi går ud af værelset og ned til de andre i køkkenet. Vi sætter op med bordet.

"Hold kæft i larmede i går!" Er det første Lauritz siger, da vi sætter os ned ved siden af hinanden. Jeg rødmer helt vildt og gemmer mine røde kinder bag mine hænder.

"I huskede gummi, ik'?" Spørger Pelle. Jeg kan mærke alt farve forlade mit ansigt, og jeg kigger forfærdet over på Stefan. Han kigger tilbage på mig med store øjne.

"Hov," siger han og laver en grimasse.

"Hvad mener du lige med 'hov'?" Spørger Lauritz strengt og kigger mistroisk på os.

"I gemte det, gjorde I ik'?" Spørger Jonas. Jeg nikker langsomt med hovedet og grimasser.

"Så kender vi to, der skal ned og købe en test," kommentere Emily.

"Nej, nej det vil jeg ikke! Det er pinligt!" Siger jeg og gemmer mig bag Stefan igen med flammende kinder.

"Jeg skal nok købe en," siger Lauritz som om det overhovedet ikke er pinligt.

"Vent lidt jeg har en," siger Emily og kigger hen på mig.

"Hvorfor har du sådan en?" Spørger Jonas og kigger forvirret på hende. Hun trækker på skulderne.

"For en sikkerheds skyld," svarer hun, som om det er det mest normale i hele verdenen. Emily roder rundt i sin taske os finder pakken frem.

"Har du den seriøst på dig?" Spørger Pelle og kigger forbløffet på hende.

"Som jeg sagde før: for en sikkerheds skyld," gentager hun og smider pakken ned foran mig. Jeg tager pakken op fra bordet og kigger op på Stefan.

"Jeg går altså lige en tur skat, imens du ordner det der," siger han. Han kysser mig på kinden og går. Jeg rejser mig fra bordet og går direkte ud på badeværelset. Jeg åbner pakken og tager testen. Jeg står med rystende hænder og kigger på testen, som ligger på håndvasken.

Og lad mig sige dig, det er de længste fem minutter i mit liv. Jeg tager testen op i min rystende hænder og hiver efter vejret, da jeg ser de to streger, der griner af mig.

"Pelle!" Skriger jeg i panik. Pelle kommer løbende ud på badeværelset. Før han kan sige noget, giver jeg ham testen. Jeg sætter mig på toilettet og græder i mine hænder.

"Fuck! Du er gravid!" Råber Pelle uden at tænke to gange. Jeg kigger op på ham, og mine tårer løber hurtigere ned ad mine kinder. Lauritz kommer løbende til døren. Han kommer hen til mig og løfter min op i sine arme.

"Shh, rolig Stella. Du kan jo bare få en abort, hvis du ikke vil have det," trøster Lauritz mig. "Men du skal altså sige det til Stefan," tilføjer han. Jeg kigger på ham og snøfter.

"Hvordan har du der med det her?" Spørger jeg fortvivlet.

"Jeg har det ikke godt med det, men det er dit valg," svarer han med et lille smil.

"Jeg er hjemme!" Råber Stefan.

"Er du klar til at fortælle ham det?" Spørger Pelle og giver testen på mig igen. Jeg kigger ned på de to streger og nikker langsomt.

"Skat?" Råber jeg en anelse hysterisk og panisk. Stefan kommer løbende hen til døren. Lauritz sætter mig på gulvet igen og forlader badeværelset sammen med Pelle. Døren bliver lukket efter dem.

"Hva' så, skat? Hvad sagde testen?" Spørger han anspændt.

"Du-øh-d-du," stammer jeg uroligt. Jeg trækker vejret dybt og rækker ham testen i stedet. Han tager den og kigger grundigt på den. Så smiler han det største smil, jeg nogensinde har set og kigger på mig.

"Jeg skal fucking være far!" Råber han op med glæde i stemmen. Jeg griner kort og slapper lidt mere af.

"Jamen hvad hvis jeg ikke er klar? Hvad hvis du forlader os i sidste ende?" Spørger jeg bekymret. Stefan ligger testen fra sig og tager begge mine hænder i sine.

"Stella vi er to om det her. Jeg vil aldrig kunne finde på at forlade jer," siger han og kigger mig dybt øjnene. Han læner sig ned og kysser mig. Jeg føler mig med det samme mere afslappet. Jeg har en større tro på, at det her nok skal komme til at fungere. På den ene eller anden måde. Så længe jeg har Stefan hos mig, skal alt nok gå.