Life saving | 2 | S.H

8

Jeg løber hjem til lejligheden og smækker døren efter mig. Jeg høre Lauritz råbe af noget og går langsomt efter lyden.

"Jeg gav dig én simpel opgave! -og det kunne du ikke engang finde ud af!" Jeg ender ved døråbningen til stuen og ser Anthon, Thor og Lauritz. Jeg får øjenkontakt med Anthon.

"Stella! Hvordan gik det med Stefan?" Spørger han. Lauritz vender sig om og kigger overrasket på mig.

"Hvor ér Stefan?" Spørger han.

"Han er i hvert fald ikke her! -og hvad rager det dig?" Råber jeg med tårer trillende ned ad kinderne. Jeg vender rundt og løber op på mit værelse.

"No shit Sherlock!" Råber han efter mig, før jeg smækker døren i efter mig. Ikke engang fem minutter efter banker det på døren, og den åbner. Pelle og Jonas kommer ind.

"Hvad er der lige sket mellem Stefan og dig?" Spørger Jonas. De to drenge sætter sig på hver sin side.

"Han blev bare sur over noget han var skyld i," mumler jeg og fumler med mine fingre.

"Og du ser hende aldrig igen!" Vi bliver afbrudt af at Lauritz råber nedenuden, efterfulgt af en dør der smækker.

"Som hvad?" Spørger Pelle.

"Jeg har ikke lyst til at snakke om det!" Svare jeg følelsesmæssig forvirret.

"Du bliver jo nødt til at snakke om det på et tidspunkt," kommentere Jonas. Jeg kigger over på ham surt halvtrist blik.

"Jeg. Vil. Ikke!" Døren åbner, og Lauritz kommer brasende ind. 

"Hvorfor så sur?" Spørger han. Jeg kigger ondt på ham.

"Stefan i en nøddeskal," svarer Pelle for mig og trækker på skulderne.

"Drenge kan I lige gå ud, jeg skal snakke med min søster." Pelle og Jonas adlyder og lukker døren efter dem.

"Stella hvad skete der helt præcist?" Og der bryder jeg sammen i tårer. Jeg forklare ham det, så godt jeg kan, og han trøster mig, når jeg har brug for det.

"Må jeg ikke nok sove inde hos dig i nat?" Spørger jeg og snøfter. Lauritz nikker.

"Jo men så kun i nat. Det skal ikke blive til en vane igen." Jeg krammer ham. Min telefon vibrere på mit bord, og jeg går hen til den. Jeg ser at det er en notifikation fra en hvis Stefan Hjort på Instagram. Hvad har han nu rodet sig ud i? Jeg åbner appen, og den går direkte ind på hans billede.

Stefan_hjort Sikke en smuk pige, jeg har fået lov til at møde.

Af alle fucking piger i hele den her by, vælge han en skide blondine med hele Matas i hovedet. En tårer rammer min skærm, og jeg falder sammen på gulvet. Lauritz er hurtigt ved mig og tager mobilen ud ad hånden på mig.

Lauritz sætter sig på hug foran mig og trækker mig ind til sig. "Jeg tror, du har brug for noget søvn nu," siger han og løfter mig ind på hans værelse.

"Jeg skal seriøst have taget en snak med den knægt, og det kan ikke gå for langsomt," siger han til sig selv. Det er det sidste, jeg hører, før jeg falder i søvn.

**

Heey guldfisk!

Jeg har ingenting imod blondiner, så før I begynder -nej jeg er ikke en stereotyp.