Life saving | 2 | S.H

26

*3 måneder senere*

Stefans synsvinkel

Vi skal være der om tyve minutter, og vi kan bare ikke vække hende. Hvorfor er hun så besværlig?

"Jeg har en ide!" Råber Lauritz pludselig. "Vi har is-terninger! Vi ligger dem på hendes mave!"

"Der kommer ikke til at ske noget, vel?" Spørger jeg bekymret.

"Nah hun bliver nok bare lidt gnaven," siger Lauritz henkastet.

"Okay lad os gøre det. Så længe det ikke er mig, der får skylden." Jeg vil ikke på hendes sorte liste. Lauritz kommer gående ind på værelset igen med is-terningerne og placere dem på Stellas lille bule. Hun skriger op og kigger direkte på mig med det ondeste blik.

"Det var ikke mig!" Forsvarer jeg med hænder op foran mig. "Men du har ti minutter, til du skal være til scanning." Hun flyver ud af sengen og løber direkte ud og tager sko og jakke på.

"Kom nu sløve padder!" Råber hun efter os. Idet mindste er hun vågen nu.

**

Stella's synsvinkel

Vi sidder som de eneste i venteværelset og venter på min jordmor.

"Stella Christiansen," siger en kvindelig stemme fra døren.

"Kom så Stella vi skal op nu," siger Lauritz.

"Jeg gider ikke," svarer jeg fladt.

"Det bliver vi to om at bestemme," siger Stefan og hiver mig op i armene på ham. Han følger efter kvinden med Lauritz i hælene.

"Stella du kan bare ligge dig op på briksen," siger kvinden, jeg formoder er min jordmor. Jeg bliver lagt på briksen, og jeg stirre op i loftet.

"Jeg vil godt bede dig om at trække din trøje op," siger hun og kommer hen til mig. "Okay det jeg putter på din mave nu er koldt og ser ud som gelé. I kan følge med på skærmen, hvis det er noget," siger hun.

"Tror du, at jeg er blevet så fed for ingenting?" Spørger jeg hende.

"Følg nu bare med på skærmen," siger damen og placere håndscanneren på min mave.

"Gud der er sgu da en baby derinde. Det havde jeg ikke lige regnet med," siger Lauritz dybt fascineret af skærmen.

"Tror du, at det var en joke, da jeg sagde det?" Spørger jeg surt.

"Kan vi få kønnet at vide?" Afbryder Stefan og kigger på jordmoren.

"Ja lad mig lige se," siger hun og kører scanneren over min mave. Hun fortsætter med det i et stykke tid, og jeg følger med op på skærmen. Imens jeg kigger, mærker jeg en mærkelig følelse. En følelse af kærlighed for dette lille ufødte barn i min mave. "Jeg kan se her, at det er en sund og rask lille dreng." Aw min lille Milas.

Jeg kigger hen på drengene og smiler igennem mine tårer. Stefan har tårer løbende ned ad kinderne med et kæmpe smil på læben. Man kan se, at Lauritz forsøger at skjule et smil, men det går ikke godt for ham. Jordmoren giver min en klud til at tørre min mave med, og hun rækker Stefan et lille billede.

"Så ses vi igen til næste scanning," siger hun og vinker. Vi går alle tre ud af lokalet.

"Jeg er sulten," siger jeg, da døren bliver lukket bag os.

"Det er du hele tiden," kommentere Stefan.

"Ja skal vi bytte?" Spørger jeg og kigger op på ham.

"Nej helst ikke," svarer han og kigger mærkeligt på mig.

**

"Hvordan gik det?" Spørger Jonas, idet han ser os komme ind i stuen.

"Det gik da meget godt," svarer Stefan. Jeg tager en bid af min sandwich og nikker bare. Stefan og Lauritz sidder sig på de sidste pladser i sofaen, og jeg sidder mig på Stefans skød. Han ligger hånden på min lille bule, og jeg læner mig tilbage.

"Hvad er kønnet, hvad er kønnet?" Spørger Pelle desperat og hopper nærmest i sofaen.

"Det er..." Alle kigger spændt til. "En dreng!" Fortæller jeg begejstret med et kæmpe smil.

**

Nogen der stemmer for en tre'er?

Skriv i kommentaren.

-Stelle