Life saving | 2 | S.H

4

"I får noget tid til at siger farvel," siger lægen og kigger på fra side linjen.

"Jeg starter," siger Pelle og går hen ved siden af sengen. Han sidder sig på hug og tager Stellas hånd i sin. "Hvor skal jeg begynde? Du var en pige med mod på livet og en der kunne holde os i ro. Du skal vide, at jeg altid vil huske dig, og at du vil være i mit hjerte." Han sukker og rejser sig. Jonas kommer hen og tager Pelles forhenværende position.

"Stella, jeg ved ikke helt, hvad der er sket på det sidste, men jeg holder virkelig af dig. Du er som en søster for mig," siger Jonas og gårover og stille sig ved Pelle. Stefan tøver fra sin plads ved fodenden og tårer klare på hans kilder.

"Stella, hvordan skal jeg kunne leve uden dig? Jeg elsker dig virkelig meget. Da jeg mødte dig første gang, vidste jeg, at jeg var vild med dig. Du fylder i mit hoved dag og nat, du er i mit hjerte. Hvordan skal jeg nogensinde kunne elske en anden, som jeg elsker dig?" Spørger Stefan med en grynet stemme og freske tårer rullende ned af hans kinder. Han går hen ved siden af sengen og placere sin hånd på hans elskedes blege kind. Han bøjer dig ned og kysser hendes panden en sidste gang.

Lauritz går langsomt hen til sengen og sætter sig i stolen. Han tager fat i Stellas hånd og sidder lidt og kigger på hendes uhyggelige blege ansigt. "Stump, vi har haft vores op og ned ture du og jeg, men vi var der altid for hinanden lige meget, hvad der var sket. Jeg elsker dig. Du var det eneste familiemedlem, jeg har tilbage. Du var min hverdag, du var der hver gang, jeg tog afsted, og hvergang jeg kom hjem. Jeg havde noget at leve for, det har jeg ikke mere. Hvil i fred," siger Lauritz. Tårerne er ikke stoppet på noget tidspunkt.

"Var det det?" Spørger lægen og går hen til dem.

"Det var det vel," mumler Pelle fraværende og trækker på skulderne. Lægen nikker stille og går hen til maskinerne. Han slukker dem en efter en til der til sidst er helt stille i lokalet. Lauritz mærker et svagt klem på hans hånd og kigger forskrækket op.

"Stella?" Spørger han. Stellas bryst går op og ned, som hun trækker vejret. Hendes øjne åbner, og hun kigger langsomt hen på Lauritz.

"Lauritz er det dig?" Lyder hendes svage stemme. Pelle, Jonas løber hen til sengen og Stefan kigger overrasket og lettet ned på hende.

"Hun lever!" Råber Lauritz overrasket. Han kan ikke tro sine egne øjne. Læger og sygeplejesker kommer løbende ind, og Lauritz, Stefan, Pelle og Jonas bliver jaget ud af værelset. Men Lauritz er ligeglad, han har fået sin lillesøster tilbage.