Life saving | 2 | S.H

9

Lauritz's synsvinkel

Jeg kigger surt på døren foran mig. Jeg har sat her i omkring to timer og ventet på, at Stefan træder ind af den dør. Jeg kan stadig hører min lillesøster tudebrøle på mit værelse.

Hvad fanden tænkte han lige på? -At ligge et billede op af ham selv med en anden pige. Jeg håber seriøst, han har en god forklaring.

Omsider en halv time efter bliver der trukket i håndtaget og døren åbner langsomt og forsigtigt. Stefan træder ind og lukker lydløst døren i bag ham.

"Hvor har du været?" Spørger jeg og afbryder stilheden. Stefan hopper af forskrækkelse og vender sig lynhurtigt om mod mig. Han virker lettet, da han finder ud af, at det er mig. Stefan trækker på skulderne.

"Det er et godt spørgsmål," svarer han ligeglad. Jeg rejser mig fra stolen og går hen til ham.

"Stuen, nu!" Siger jeg. Jeg vender mig om og går ind i stuen. Stefan følger efter og lukker døren efter sig. "Sæt dig!" Kommandere jeg og peger på sofaen.

"Hvad har jeg nu gjort?" Spørger han forvirret.

"Ja hvad fanden har du ikke gjort! Du kan fucking ikke engang klare en fucking simpel opgave," råber jeg rasende af ham.

"Det var da for fanden hendes egen skyld!"

"Er det dig eller hende der ligger på mit værelse og tuder lige nu?" Spørger jeg med et bestemt tonefald.

"Aw storebrors lille prinsesse!" Kommentere Stefan flabet. Det var den sidste dråbe. Jeg flyver direkte på ham. Det kan godt være, at han kan være flabet overfor Stella, men fandme ikke overfor mig! Jeg når at smække ham en på skrinet, før vi trukket væk fra hinanden.

"Giv slip! Jeg må godt! -Han fucking knuste min søster!" Råber jeg ad Pelle.

"Hvad fuck foregår der her? Er I fem år gamle eller et eller andet?" Lyder en uhyggelig bekendt stemme. Vi vender os om og kigger på Stella i døråbningen. Hun kigger direkte på Stefan.

"Af alle piger i hele København, så skulle det bare lige være en fucking blondine, var? Er det så også dig der køber hele Matas til hende hver måned?" Spørger hun så flabet, som hun nu er med sammenknebne røde øjne.

"Hvad fuck er det lige du siger om min kusine?" Spørger Stefan halv rasende.

"Som om det er din kusine! Hvad sker der lige de skovsnegle, hun render rundt med? Er der overhovedet noget ansigt uden makeuppen?"

**

Så er Stella vidst tilbage med sin flabet personlighed.

Go eller No-go? Skriv lige hvad I synes om det. Jeg føler ikke, I gider at læse det mere.

-Stelle