Life saving | 2 | S.H

13

"Stella vi skal afsted!" Råber han gennem lejligheden. 

"Jeg vil ikke!" Råber jeg tilbage til ham fra stuen. Lauritz kommer ind i stuen og kigger på mig. 

"Men du skal. Vil du ikke gerne vide, om du kan slippe for, at vi render dig i røven fireogtyve syv?" Spørger han. 

"Jo, men jeg kan ikke lide nåle Lauritz," svare jeg. 

"Rolig nu Stella jeg er der jo sammen med dig." 

"Lover du det?" Spørger jeg og kigger på ham med mine hunde øjne. 

"Ja selvfølgelig. Jeg vil altid være der for dig," svare han med et lille skævt smil. 

"Okay," svarer jeg og rejser mig fra sofaen. Jeg går hen til Stefan og kysser ham på munden, inden vi går. Jeg ved, hvor meget det irritere Lauritz. Jeg kigger hen på Lauritz med et smørret smil og går ud af døren. Stefan følger efter mig som en fortabt hundehvalp. Han griber fat i mit håndled og vender mig om mod ham. Han trækker mig ind i sig og kysser mig. Jeg bliver aldrig træt af hans kys. 

"Ja så er det vidst fint!" Afbryder Lauritz. Han tager fat i min arm og river mig med ham hen til bilen. Lauritz kører bilen, jeg sidder på passagersædet, og Stefan og Pelle sider på bagsæderne. 

Vi parkere ved sygehuset og går ind. Vi sidder i venteværelset og venter på, at det bliver min tur. 

"Stella Christiansen," kalder en ung sygeplejeske. Vi rejser os op og går alle ind sammen.

"Nå Stella, vi skal have taget nogle blodprøver," er det første han siger. 

"Det vil jeg ikke," siger jeg og går en lidt i panik. Jeg skal sgu ikke stikkes med en nål. 

"Rolig nu Stella du mærke kun et lille prik," prøver han at berolige mig. 

"Jeg skal fandeme give dig et lille prik!" Råber jeg ad ham. 

"Stella du kan side på mit skød!" Afbryder Lauritz, før lægen kan sige mere. 

"Du kan holde min hånd!" Tilføjer Stefan, før jeg kan sige mere. Jeg sukker opgivende og placere mig selv på Lauritz's skød. Stefan sidder i stolen ved siden af mig og tager min hånd i hans. Pelle laver sjove ansigter for at distrahere mig fra nålen. 

"Så Stelle det var det! Hvis I bliver siddende her, har jeg svarerne lige om lidt," forklare sygeplejersken og forlader lokalet. 

"Lauritz jeg har det altså dårligt," mumler jeg træt. 

"Du er også helt hvid i hovedet," tilføjer Pelle med rynket pande. 

"Pelle hent lige noget sødt, enden hun besvimer!" Kommandere Lauritz. Pelle skynder sig ud. 

Pelle kommer ind af døren med en juice i hånden og rækker den til mig. Jeg tager i mod den og takker ham. 

"Drik den forhelvede!" Siger Lauritz. Jeg drikker noget af den, og sygeplejersken kommer tilbage. 

"Vidste du, at du har jernmangel?" Spørger han, imens han kigger på sine papirer. 

"Og hvad fanden er det?" Spørger Pelle. Lægen fyre kigger op på ham og forklare. 

"Mennesker har jern i blodet. Stella har ikke nok af det, og det kan resultere i, at hun kan besvime når som helst, hvis ikke kun indtager jern i form af væske eller piller. Men ellers alt fint ud," svarer han med et smil. 

"Så behøver jeg ikke at bekymre mig, når vi tager afsted!" Siger Lauritz pludselig. Både Stefan og Pelle kigger hårdt på ham, og han indser din fejl. 

"Afsted?! Hvor fanden skal I hen?" Spørger jeg trist. 

"På turne Stella. Det vare kun to uger, så kommer vi tilbage!" Skynder han sig at tilføje, da han ser mit ansigtsudtryk. 

"Og hvad fanden skal jeg så lave i de to uger?" Spørger jeg med blandede følelser. 

"Du kan da være sammen med Emily!" 

"Hvem fanden skal det forestille sig at være?" Spørger jeg irriteret. 

"Det er Jonas's lillesøster," svarer Stefan. 

"Så du mener altså, at jeg skal rende rundt med en eller anden møgunge i to uger?" 

"Hun er altså ældre end dig," kommentere Pelle. 

"Jamen det er jo bare fedt!" Svarer jeg og rejser mig op. Min hovedpine bliver værre og lokalet drejer rundt. Pelle når at gribe mig, før jeg falder på gulvet og alt bliver sort. 

**

Uha ny karakter. Jonas's lillesøster Emily. 

Tjek lige min nyeste historie ud, så kan det være, at I finder ud af, hvad hun er. Den hedder 'Broken Love', og I finder den på min profil. 

-Stelle