Soulmates - Anthon Edwards

Kapitel 14

Jeg vågner og kigger mig forvirret omkring, hvor jeg derefter husker, at jeg er hos Anthon.
Jeg kigger til den højre side, hvor jeg ser Anthon ligge og sove helt fredsfyldt. Under rullegardinet kan jeg fornemme solens stråler. Jeg rækker ud efter min mobil. Klokken er halv 10. Anthon sover jo stadigvæk, men jeg vælger ikke at vække ham - til jeg har fundet en ordenligt måde at gøre det på.

Vi er alene hjemme, så derfor går jeg ud i deres køkken kun iført Anthons T-shirt og mine trusser.

Det kan godt være, at det virker lidt mærkeligt, at jeg bare laver noget morgenmad, når han ikke er stået op, men jeg er simpelhen så sulten. Det er jeg altid, når jeg står op!

Da jeg var halvt færdig med den bolle, jeg havde smurt, så jeg Anthon stå i døren.
"Jeg blev sulten," sagde jeg undskyldende og fortsatte; "Jeg ville have lavet noget til dig, men jeg vidste ikke, hvornår du vågnede." Han satte sig ned på stolen overfor. "Jeg er da også sulten," sagde han og snuppede den halvt spiste bolle. Han spiste den på højest to sekunder eller sådan noget. "Heey!" udbrød jeg og prøvede at virke fornærmet. Han grinte bare, så jeg satte mig med ryggen til.
"Det var altså ikke for at gøre dig sur," sagde han nervøst og lagde en hånd på min skulder. "Nå, men det er jeg," sagde jeg for sjov, hvilket jeg ikke tror, Anthon forstod. "Jeg mener det. Undskyld," sagde Anthon og gik over til køkkenbordet for at smøre en ny.
"Det gør altså ikke noget," sagde jeg, mens jeg gik over mod ham og fortsatte; "Det var bare for sjovt."

Han sukkede. "Jeg troede jo lige, det var rigtigt," sagde han med er grin. "Bare rolig," forsikrede jeg ham. "Men du må stadig gerne smøre en bolle mere. Jeg er stadig sulten," fortsatte jeg og lagde hænderne på min mave. Han grinte af mig og gav mig bollen, han lige havde smurt.

---------
Anthon tog diskret min hånd. Lige nu er vi ude og lufte hans hund. "Hvordan går det så derhjemme?" spurgte Anthon for at afbryde den akavede stilhed, der var opstået. "Det går fint nok. Altså mine forældre er på forretningsrejse, så jeg har huset for mig selv," svarede jeg og kiggede ned på vores hænder. Han stoppede op, og jeg gjorde det samme. "Skal vi ikke tage hjem til dig så?" spurgte han og fortsatte; "Altså hvis du ikke er træt af mig."
"Selvfølgelig er jeg ikke det. Lad os tage hjem til mig!"

--------
"Wow, I har et flot hus," udbrød Anthon, da jeg havde låst døren op. Vi gik ind på mit værelse, hvor Anthon ville lægge sine ting. Han skulle nemlig sove her.

"Thea, ved du hvad?" spurgte han ud i det blå. Jeg rystede på hovedet. "Jeg kan godt lide dig."

Håber I kunne lide kapitlet. I skal lige vide, at hver eneste af jeres kommentarer gør mig rigtig glad, og at I er så positive omkring min historie.
Stem og kommenter for mere!