Kapitel 33

575 25 5
                                    

Han satte sig tungt ned i sengen ved siden af mig. "Så snak," sagde jeg måske en smule for koldt. "Kan du ikke godt tilgive mig?" bad han og tog min hånd.

Jeg valgte, at give ham det mest nederen svar i hele verden: "Lad mig lige tænke lidt over det." Han så skuffet ud og slap mine hænder. 

Der opstod hurtigt en ret akavet stemning. "Jeg tror, det er bedst, hvis du bare tager hjem," sagde jeg stille, nærmest hviskende. Jeg fulgte ham ud til døren, hvor vi gav hinanden et akavet kram. "Vi ses vel?" spurgte Anthon, hvortil jeg nikkede. Han begyndte at gå ned af indkørslen og ud til vejen. 

Jeg lukkede døren, og sank langsomt ned til gulvet. Hvorfor bliver jeg ved med at gøre dumme ting? Hvorfor bliver jeg ved med at afvise Anthon?

---

Nu var det to uger siden, jeg sidst så Anthon. Jeg var lige så stille begyndt at vende mig til, at Anthon og jeg altså ikke var kærester mere. 

I dag skulle jeg ind til Strøget med Anna. Bare på en hyggelig venindetur.

"Hey smukke!" råbte jeg, da jeg så hende lidt længere nede af gaden. Vi løb ind i et kram. "Jeg har savnet dig helt vildt!" udbrød Anna. Vi gik ned til stationen, hvor vi ville tage toget ind til København. 

---

Med det samme vi kom ind i toget, så jeg en hvis dreng sidde med en anden pige. Anthon. Han havde ikke opdaget os endnu. "Skal vi tage det næste tog istedet?" hviskede Anna. "Nej," svarede jeg sikkert og gik over mod Anthon og pigen.

"Din eks kommer.." hviskede pigen, men stadig højt nok til, at jeg kunne høre det. I det jeg stod foran deres sæde, tog hun hurtig fat om Anthon nakke og kyssede ham. Han kyssede med, men brød hurtigt kysset. Vi fik øjenkontakt i et par sekunder, inden jeg skyndte mig videre.

Der er fandme kun en, der skal kysse Anthon - og det er altså mig!


Jeg undskylder for, at der er gået så lang tid, og at kapitlet var så kort. Håber I stadig vil følge med!

Stem og kommenter for mere!

Soulmates - Anthon EdwardsWhere stories live. Discover now