Soulmates - Anthon Edwards

Kapitel 15

Mit hjerte sprang et slag over. Sagde han lige, at han godt kan lide mig?!

Han flyttede sit blik fra mig ned til gulvet. "Undskyld," mumlede han stille. "Du skal ikke undskylde!" skyndte jeg mig at sige. Han kiggede op, og hans blå øjne mødte mine.

Der opstod lidt akavet stilhed, som jeg afbrød. "Jeg går lige på toilet," sagde jeg som undskyldning og skyndte mig ud af døren. Jeg gik ud på badeværelset og tjekkede den lille smule makeup, jeg havde på. Det sad okay.

Da jeg kom tilbage til værelset stod Anthon og kiggede på en billedramme, der stod på mit natbord. Pinligt! Det er nemlig et billede af ham og Thor. Jeg kiggede lidt genert ned i jorden. Han opdagede det. "Hva' så?" spurgte han. "Ikke noget," svarede jeg, mens jeg rystede på hovedet.

"Skal vi ikke lave noget at spise?" spurgte jeg og mærkede sulten i min mave. Anthon var med på den. Vi gik nedenunder, tog min pung og gik mod Netto.

"Hvad skal vi egentlig lave?" spurgte jeg, da vi trådte ind af døren til Netto. Han trak på skuldrene; "Skal vi ikke bare lave noget nemt?" Jeg nikkede enigt; "Pasta med kødsovs?"

Vi blev enige, fandt det vi skulle bruge og gik hjem ad. Anthon tog diskret sin hånd i min, hvor jeg flettede vores fingre sammen. Jeg gav hans hånd et blidt klem. Han kiggede på mig, og vores øjne mødtes. "Jeg mener altså stadig det, jeg sagde tidligere," sagde han og stoppede op. Han satte indkøbsposen på jorden og tog min anden hånd. "Jeg kan godt lide dig," gentagede han fra tidligere. "Jeg kan også godt lide dig," indrømmede jeg. Hans læber trak sig op i et smil.

Hans blik skiftede fra mine øjne, til mine læber og tilbage til mine øjne igen. Jeg vidste godt, hvad han ville. Det skete. Vores læber mødtes. Dette kys var ikke bare et hurtigt kys ligesom på hospitalet. Jeg tog mine hænder op i hans nakke, da han lagde sine på mine hofter. Sådan stod vi i, hvad der føltes som to sekunder, men helt sikkert var meget længere tid end det.

Vi gik videre - hånd i hånd. "Kom her." Anthon satte indkøbsposen fra sig igen. Han holdt om mig og kiggede på mig med sine klare blå øjne. Jeg lignede sikkert en der lige havde vundet i lotto, men at stå her, var for mig meget bedre. "Hvad er der?" spurgte Anthon og grinte. "Jeg er bare glad," svarede jeg og kyssede ham på kinden. "Må jeg ikke få et rigtigt kys?" spurgte han. Jeg kyssede ham.

"Omfg, det Anthon!!" To piger kom løbende hen til os. Jeg kendte dem godt. De gik nemlig på min skole i enten 3. eller 4. klasse. Altså inden jeg flyttede til gym. "Hvad så piger?" spurgte Anthon. "Må vi få et billede?" spurgte den ene - præcis lige så hype, som da jeg var til m&g. "Har du ikke gået på Ballerupskolen?" spurgte den anden af pigerne. Jeg nikkede, "Jo."

Anthon fik på skift pigernes mobiler, så han kunne tage et selfie med dem. Selvfølgelig kom spørgsmålet.. "Er I kærester?" spurgte en af pigerne.
Anthon rystede på hovedet. "Ikke endnu.."