Soulmates - Anthon Edwards

Kapitel 28

"Kom her skat," sagde Anthon og trak mig tættere på ham. Vi sad i sofaen inde i stuen og så fjernsyn. Jeg rykkede mig tæt på ham, hvor han lagde armen om mig.
"Er du sur på mig?" spurgte han, men kiggede bare ligeud. "Nej?" Jeg gav ham et forvirret blik.
"Er du sikker?" spurgte han. "Har jeg en grund til at være sur på dig?"
Han rystede på hovedet. "Jamen, hvorfor spørger du så?"
Igen rystede han på hovedet. "Ikke for noget."

Han væltede mig ned i sofaen, så han lagde med ryggen imod ryglænet, men samtidig holdte han om mig, så jeg ikke ville falde ud over kanten. Håber I forstår..
"Vend dig om," hviskede han. Jeg havde lagt med hovedet vendt mod fjernsynet, men vendte mig nu om mod ham.
"Må jeg få et kys?" spurgte han. Jeg kyssede ham. Det blev et langt kys. Det blev et kys, der udviklede sig til et snav.

"Anthon, kan I ikke gå ind på dit værelse?" Det var Alma der afbrød. "Det kan du selv gøre," svarede Anthon hårdt.

"Nej, kom," sagde jeg og tog hans hånd. Vi gik ind på hans værelse.
Hele dagen havde jeg bare haft Anthons trøje på. Jeg tog et par bukser, som jeg glemte hos ham engang, på.
"Nej, hvorfor tager du bukser på?" sukkede Anthon. "Jeg kan meget bedre lide dig uden," tilføjede han lumsk.

---

Det var nu sidste fredag inden, vi skulle starte i skole igen. Det betyder fest.
Anthon og jeg var på vej til fest hos Teodor.
Vi gik bare ind, for vi regnede ikke med, at nogen kunne høre os for musikken.
"Heey Snitty!" råbte Thor gennem mængden af fulde mennesker. Han kom over mod os med Anna lige bagved.
Efter vi havde snakket lidt med Anna og Thor, var Anthon ikke til at se nogen steder. Lige pludselig var han bare væk.

Jeg sukkede og kiggede opgivende rundt blandt en masse fulde mennesker. Nogen af dem kunne jeg kende, andre kunne jeg ikke.

---

Klokken var efterhånden blevet midnat nu, og jeg havde stadig ikke set Anthon. Jeg havde drukket lidt sammen med Anna og blevet en smule fuld.
"What do you mean?!" Vi skrålede med så højt, vi kunne.

"Jeg prøver lige at finde Anthon," sagde jeg til Anna, før jeg gik lidt rundt i huset.
Nu tænker I sikkert, at jeg finder Anthon sammen med en pige. Det gør jeg også, men ikke bare hvilken som helst pige. Katrine Gråstrup - min barndomsveninde..

Hvad synes I om kapitlet?
Stem og kommenter for mere!