Kapitel 22

722 30 4
                                    

"Helt seriøst, hvad sagde Thor?" spurgte jeg lettere irriteret. "Han syntes bare det er underligt, at hans bedste ven og søster er kærester. Andet sagde han ikke," sukkede Anthon. "Han ejer mig ligesom ik," mumlede jeg. "Nej, men prøv lige at se det fra hans synsvinkel!" sagde han med hævet stemme. "Ville du ikke også have det svært, hvis Thor og Anna var kærester?" fortsatte han.
"Næh, faktisk ikke. Føler ikke at Thor er min bror. Jeg har ligesom ikke set ham hele mig liv," vrissede jeg.

"Jeg synes, vi skal tage en pause - for Thors skyld.." sagde han stille. "Hvad, sætter du bare mig til side frem for en ven?!"
"Du må forstå, at jeg har kendt Thor hele mit liv.. Han betyder lidt mere end dig." Okay, slam?!
"Ved du hvad? Så kan du fandme bare komme sammen med ham. Hej hej!" Med de ord forlod jeg Anthons hus.
Hvad har jeg dog gjort? Jeg har lige slået op med min kæreste..

Typisk dansk sommer - det regner, da jeg kom ud på gaden. Kunne det blive værre?

På en måde var det Thor, jeg skulle være sur på. Det var ham der startede det hele. Eller.. Jeg kunne faktisk være bekendt at være sur på ham. Han kan ikke gøre for, hvordan han har det.
Arghh, det hele er bare så pisse svært.

Toget mod Ballerup er forsinket 15 minutter pga. regnen, stod der på en skærm. "Pis," mumlede jeg.

Jeg var helt drivvåd nu. Da toget endeligt kom, gik jeg irriteret ind og fandt mig en plads. De folk, der gloede underligt på mig, fik bare dræberblikket. Slut med at være søde Thea. Slut med at være sammen med Anthon. Slut med alt.

---

Mine forældre ville først være hjemme på søndag, og det var onsdag idag. Jeg havde taget et bad og fået tørt tøj på. Nu sad jeg bare og hørte trist musik og lod tårerne få frit løb.
Anthon kan bare rende mig, men noget i mig føltes tomt. Der mangler noget. Der mangler Anthons omsorg, hans kram, hans kys - generelt bare ham..

Imens jeg sad, hørte jeg pludselig en banken på døren. Jeg sukkede og rejste mig, men inden jeg nåede derned stod Anna i entréen.
"Ej, har du grædt?" udbrød hun. Jeg nikkede og tørrede mine øjne. "Noget med Anthon?" Jeg nikkede igen. "Vi har slået op.."

Hvad synes I om kapitlet?
Stem og kommenter for mere!

Soulmates - Anthon EdwardsWhere stories live. Discover now