Da vi endelig ankom, silede regnen stadig ned. Jeg åbnede bildøren, og slog min paraply op. Huset var stort, og så uhyggeligt ud. Ihh hvor dejligt, tænkte jeg(mærk sarkasmen). Vi får da i hvert fald ikke problemer med tyve. Jeg himlede med øjnene, og fulgte efter min far op til hoveddøren. Min far satte nøglen i låsen, og prøvede at dreje den rundt. Han kunne åbenbart ikke få låsen op. Skønt tænkte jeg, vi er lige flyttet ind i vores nye hus, og vi er allerede låst ude. "Gå ned i bilen med mor og vent" beordrede min far. Jeg himlede med øjnene, gik ned mod bilen, og satte mig ind på bagsædet. Min mor sad med sin telefon da jeg kom ind, og der gik lidt tid før hun lagde mærke til mig. "Hvad er der skat? Har far glemt nøglen?" Spurgte hun. "Nej, jeg tror at nogen har givet os den forkerte nøgle" mumlede jeg, og lænede mig op af vinduet. Regnen trummede beroligende mod taget. Og jeg faldt stille i en dyb søvn.
_______
Hej. Her er så et nyt kapitel🙈. Tusinde tak fordi i læser, det betyder virkelig meget. Uden læsere ville der ikke være forfattere, så ja.😙😙 Undskyld for MEGA kort kapitel.
________
YOU ARE READING
Fuldmånens slægt
FantasyHvis jeg troede at mit liv var unormalt var det ingenting i forhold til hvad jeg lige var blevet kastet ud i. Min far har altid sagt at tingene altid vender tilbage til det normale, men lige nu havde jeg meget svært ved at se hvordan. Clara er lige...
