Fuldmånens slægt

Haven

Jeg vågnede i min seng, da solen skinnede på mit ansigt. Men jeg var så træt at jeg bare vente mig om på den anden side. 'Bib bib', det var min telefon.
(C=Clara J=Jessica)

J: Hey Clara😙 Hvordan er det nye hus?😊
C: Hey Jess😙 Det er forfærdeligt😑😒
J: Familien der flyttede ind i dit hus, har en pige. Hun er startet på skolen😄
C: Nå fedt😤
J: Hvad så smukke?❤❤
C: Det bare huset, det gør mig bare sindssyg. 😔❤❤ (som om😑)
J: Ville ønske at jeg kunne komme og besøge dig.😙😔
C: Ville ikke kunne klare at sige farvel til dig igen😣
J: Du siger noget😂😂
C: Hvordan er hende den nye pige så?
J: Hun er rigtig sød❤❤!! Vi sidder ved siden af hinanden.❤❤
C: Hvor hyggeligt( mærk ironien😂😂), hvad hedder hun?
J: Hun hedder Caroline, men alle kalder hende bare C
C: Jeg må Gå, mor kalder😑😙
J: Ses❤❤

*samtale slut*

Jess havde altid været min bedste veninde, og samme dag jeg flytter finder hun en ny veninde. Typisk. Jeg smider mig på min seng, for det var vist en løgn det med at min mor kaldte. Jeg følte mig alene, frustreret, mest af alt såret. Jeg tog et par sorte jeans, en "mavebluse" som min mor kaldte det, og min læderjakke på. Det var det samme som jeg havde på i går, men alt andet tøj var stadig pakket ned i papkasser. Faktisk var hele mit værelse fyldt med papkasser. Men jeg orkede ikke at pakke dem ud lige nu. Jeg gik ned i køkkenet, og først nu gik det op for mig hvor stort huset egentlig var. Jeg åd hurtigt en skål morgenmad, før jeg Jeg gik ovenpå igen. Jeg tog mine sorte puma sneakers på, og gik nedenunder. "Jeg går lige en tur" råbte Jeg, og smækkede døren bag mig. Da jeg var kommet ud af døren tænkte jeg lidt over hvor jeg skulle gå hen. Da jeg forlod huset havde jeg mest bare tænkt på at få en pause... Jeg så mig lidt omkring, og opdagede nogle små stier der gik forskellige steder hen. Jeg valgte en af dem, og fulgte den...

I haven.
For enden af stien lå der en smuk have. Langs kanten stod der en tæt række af træer. Jeg stod foran en elegant bred trappe. Turde jeg gå ned af den? Selvfølgelig turde jeg da det! Der var bare noget ved det her sted, der fik mig til at tøve. Jeg satte prøvende min ene fod på det første trin - intet skete. Jeg satte min anden fod på trinnet, og fortsatte hele vejen ned af den brede trappe. Jeg tøvede lidt, og fortsatte så videre ned i haven. I midten af haven, var der en fontæne, tæt bevokset med alger, og andre klatreplanter (Den på billedet). Vandet var fyldt med visne blade, det havde jo trods alt lige været efterår. Haven så ud til at være blevet passet grundigt de sidste år. Familien der havde sikkert en gartner, og en masse penge - ligesom min familie. Mine forældre havde en masse penge, men ikke en gartner. Jeg satte mig op på kanten af fontænen eller hvad man nu skal kalde det (tro mig, aner intet om sådan noget). Huset var faktisk ret stort, men jeg tvivlede på at det havde været særlig dyrt. Min mor havde vist sagt et eller andet om at huset havde været til salg i over et år. Vores liv i det gamle hus havde været et "normalt" liv, og her mener jeg at vi ikke havde en masse tjenestepiger og bodyguards og så videre. Men det var kun på grund af mig. Jeg insisterede på at vi bare skulle være os 3. Så de måtte fyrre vores tjenestepiger og bodyguards, dog lod jeg dem beholde kokken (😂😂). De ville selv gerne beholde vores chauffør, så ham beholdt vi også. Men det her hus, var trods alt større, og mere krævende at holde. Så der ville nok kun gå et par uger, før huset ville vrimle med mennesker der snagede i mit privatliv, og gjorde livet uudholdeligt for mig...

______
Hej ^^
Så kom der et kapitel mere (endelig). Det var et lidt længere kapitel end sidste. Har lige hurtigt gennemgået kapitlet og rettet nogle fejl, så undskyld hvis jeg ikke fik alle med. Ved godt at det ikke lige sker så meget, men det kommer 😉.
______