Fuldmånens slægt

Westbourne High

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at jeg ikke havde dén slags følelser for ham. 

Resten af weekenden lukkede jeg mig selv inde på mit værelse, og pakkede mine ting ud. Det er en af mine yndlingbeskæftigelser at indrette, og sætte ting på plads. Da jeg var færdig smed jeg mig på min seng. Jeg orkede ikke at være i resten af huset, for jeg havde helt ret da jeg tænkte at huset snart ville vrimle med 'stuepiger'. De var kommet hurtigere end jeg havde regnet med. Mine forældre havde sikkert allerede hyret dem før vi flyttede ind. Jeg havde faktisk ikke været i hele huset endnu. Jeg havde været i gangen, stuen, køkkenet, mit værelse og så selvfølgelig badeværelset. Men huset var jo enormt! Så jeg havde ikke engang været i det der mindede om halvdelen af huset.

Westbourne High & eleverne:
"*RINGETONE*" "Hvad?" Mumlede jeg søvnigt. "*RINGETONE*" "HVAD?" Hvæsede jeg, og satte mig op. Søvndrukent slukkede jeg min mobil, og svingede benene ud over kanten. Jeg gabte, og begyndte at gøre mig klar. I samme øjeblik Jeg lagde mascaren ned, bankede nogen på døren. Det er sikkert Amy tænkte Jeg, og rejste mig for at åbne. Ganske rigtigt, uden for døren stod Amy med en bakke morgenmad til mig. "Lige til tiden Amy, du kan bare stille bakken der" sagde jeg, og gjorde en gestus mod min seng. Hun gjorde som jeg sagde, og forlod værelset uden en lyd. Jeg selv spiste min lækre morgenmad, som bestod af pandekager, æg, bacon, yoghurt med mysli, jordbær og en lækker hjemmebagt bolle. Da jeg var færdig tog jeg overtøj på, og stillede bakken ved siden af døren til mit værelse. Så smuttede jeg ned af trappen, og ud af døren. Jeg kastede et diskret blik hen mod Lukas' hus, men han var der ikke. Jeg skyndte mig at hoppe ind i bussen. Da jeg kom ind gloede alle på mig. Jeg lod bare som om jeg ledte efter en ledig plads. Jeg dumpede ned på det første frie dobbeltsæde. Efter 2 stop, kom en lyshåret pige, i sort og hvid sweater hen til mig(hende på billedet). "Undskyld, men du sidder altså på min plads" sagde hun overlegent. "Du behøver ikke at undskylde" sagde jeg og sendte hende et falskt smil. "Sådan der skal du slet ikke opføre dig foran mig, og slet ikke når du er ny! For så skal jeg nok sørge for at livet bliver surt for dig" råbte hun. "Vend dig om, så skal jeg fortsætte" sagde jeg køligt. Hun lænede sig ind mod mig og hvæsede indædt "Det skal du få betalt". "Host op" svarede jeg køligt. "Årrh" hvæsede hun og hastede væk. En meget mørkhåret pige dumpede ned på sædet ved siden af mig. "Cool" mumlede hun. "Hvad?" Spurgte jeg. "Der fik hun virkelig hvad hun havde brug for" sagde hun imponeret. "Silikone?" Spurgte jeg. Hun grinede. "Blandt andet" fnes hun, og vi fulgtes ud af bussen. Jeg stoppede op foran skolen, og gjorde store øjne. "Hvad så?" Spurgte hun med et skævt smil. "Nårh jeg glemte helt at du var ny! Ja skolen kan godt virke uoverskueligt stor" fnes hun. "Kom, så finder vi rektorens kontor sammen" smilede hun og tog min arm. "Jeg hedder forresten Anny" skød hun ind. "Jeg hedder Clara" svarede jeg bare. "Clara?? Er det ikke lidt lamt?" Spurgte hun. "Lamt?" Spurgte jeg forsigtigt. "Ja! Du burde have noget mere sejt, vildt du ved" udbrød hun muntert. "Nej, jeg tror ikke jeg ved hvad du mener.... Nå det kan også være lige meget, kom nu, så finder vi det kontor" mumlede jeg, og vi gik ind.

Rektorens kontor:
"Og hvem har vi så her?" Spurgte en overvægtig mand da jeg trådte ind. "Jeg er ny her. Jeg fik at vide at jeg skulle melde mig her, når jeg kom" svarede jeg lydigt. "Nå.. Nå, men så velkommen til Westbourne High" gryntede han. "Tak" sagde jeg stille og smilede til ham. "Og hvem er så din lille veninde derude?" Mumlede han. "Det er Anny, hun går vist allerede på skolen!?" Sagde jeg forvirret. "Ja, dét gør hun" mumlede han stille. Han var en ældre mand, og virkede efter min smag til at være for gammel til at styre en skole. "Her" sagde han, og rakte mig nogle papirer. "Tak" sagde Jeg, og skulle til at gå. Han gjorde tegn til at Anny - der stadig stod ude foran kontoret - til at hun skulle komme ind. "Godmorgen" sagde hun høfligt. "Godmorgen Anny. Jeg vil bede dig følge Clara her ned til jeres klasse, i skal nemlig gå i samme klasse. Jeg vil også bede dig give denne seddel til jeres lærer, som en undskyldning for at i kommer for sent. På vej mod klassen vil du så ikke vise Clara hendes skab? Nummeret står på de papirer Clara har fået" oplyste han. "Jo, selvfølgelig" svarede hun, med et smil. "Så vil jeg ønske jer en god dag. Og held og lykke til dig Clara" smilede han...

_________
Hej 😊 Undskyld at det har taget lidt tid før mig at udgive dette kapitel, det ville være nemmere hvis wattpad gerne ville gemme mine historie 😲😲😒. I det mindste blev det et af de længere kapitler (synes jeg selv). Husk at meget gerne må kommentere hvad i synes om historien. Jeg ved godt at historien ikke rigtig lever op til sit navn, men jeg lover at det nok skal komme snart. Har nemlig tænkt mig at fortsætte historien i lang tid☺. Skal også lige huske at sige at jeg ikke har rettet alle fejl, så ved i det😉. Vil smutte nu, så jeg kan komme i gang med næste kapitel ☺
                                                      __________