Fuldmånens slægt

Skating og danseduel.

Jeg vågnede ved at Amy bankede på døren. "Hvad?" Mumlede jeg. Amy åbnede døren på klem, og kantede sig ind. "Skal du ikke op?" Spurgte hun. "Du skal vel i skole?". "Skole?" Udbrød jeg. "Fuck" bandede jeg, og smed dynen til side. "Jeg skal nok hjælpe dig" sagde Amy, roligt.
Da jeg 20 minutter senere løb ud af døren var det begyndt at regne. Jeg satte mig på den samme plads i bussen som dagen før, vel vidende om at det var en Silikones stamplads. Det var lige præcis derfor jeg satte mig der. Ganske rigtigt, efter 2 stop kom Silikone vandrende ind i bussen. Jeg stoppede mine høretelefoner i ørerne og kiggede ud af vinduet. Jeg kunne høre hende brokke sig mig, men jeg lod som om jeg ikke hørte hende. Da hun anden gang sagde noget drejede jeg mig, og tog høretelefonerne ud. "Sagde du noget?" Spurgte jeg. "Eller var det bare larm?". Hun sendte mig et koldt blik, og hvæsede "Vi ses i frikvarteret". Hvorefter hun smilede sukkersødt. Jeg åbnede munden for at svare igen "Ved du hvad? Jeg ville ønske -". "NEJ!" Jeg drejede hovedet mod lyden, og så Lukas stå, med et akavet ansigtsudtryk. "Nej.... Jeg har ikke nogen planer på torsdag" sagde han tøvende. Silikone vendte øjne, og fortsatte ned i bussen. Lukas satte sig ned ved siden af mig. "Hey, jeg sidder altså her" sagde Anny, der var kommet hen til os. "Det er okay, Anny. Det tager kun et øjeblik" forsikrede jeg hende. Hun fandt sig et andet sted at sidde. "Hvad var det du havde gang i?" Hvæsede jeg. "Jeg blev nødt til at stoppe dig!" Svarede Lukas. "Hvorfor?" Spurgte jeg. "Du må ikke være sådan bruge dine kræfter på den måde, foran alle. Og desuden så svækker det dig" forklarede han. "Du må lære at beherske dig". "Det skal jeg nok," sukkede jeg. "Men... jeg tænkte altså ikke over det" "Hvad skal du efter skole?" spurgte Lukas "Jeg tænkte at jeg ville tage lidt rundt i byen, du ved se hvordan der ser ud!" svarede jeg. "Hey... Lukas? Ved du om der er en skaterbane eller noget lignende i byen?" spurgte jeg. "Ja da! Jeg kan vise dig den hvis du vil... Hvorfor?" spurgte han. "Jeg tænkte bare at det var et godt sted at møde nye mennesker" svarede jeg. "Er i snart færdige?" spurgte Anny, der var kommet hen til os. "Ja, vi er lige blevet færdige" svarede jeg, og sendte Lukas et sigende smil. "Vil du med på skaterbanen efter skole?" spurgte jeg. "Det kan vi da godt" svarede Anny. "Du kan bare invitere alle" smilede jeg. "Også Silikone?" spurgte hun. "Hmm... Ja også Silikone!" grinede jeg. "Du kan bare tage direkte derned, jeg skal lige hjem først. Lukas viser mig derned... Så jeg er der nok . kvart over tre" sagde jeg, og vi fulgtes ud af bussen der netop var stoppet.

Skaterbanen:

Klokken ringede ud, og eleverne på Westbourne High strømmede ud af klasselokalerne. Anny, Lukas og jeg selv fulgtes ud til skolebussen. Jeg sad som sædvanligt ved siden af Anny i bussen. Da hun var steget af på hendes station kom Lukas over til mig. "Hvorfor ville du i virkeligheden ned på skaterbanen?" spurgte han. "Som jeg sagde til dig vil jeg gerne lære folk i byen at kende," svarede jeg. "Jeg har bedt Anny om at invitere alle" "Nå så det har du?" spurgte han. "Ja" svarede jeg, og rejste mig. "Det har jeg. Og kom nu, ellers kommer vi forsent!" sagde jeg, og vi gik ud. "Jeg skal lige ind og skifte" sagde jeg, og gik mod mit hus. "Ja ja, så henter jeg også lige mit board" svarede han. Jeg vendte mig om og gik de sidste skridt mod min dør. Da jeg kom ind gik jeg op på mit værelse, og skiftede til et par shorts og en løs grå t-shirt. Jeg tog også en denim jakke og et par sorte Vans på. Så fandt jeg mit skateboard og min højtaler i en papkasse. Da jeg kom ud igen stod Lukas der allerede. Han gjorde store øjne, og smågrinede lidt. Jeg ignorerede ham bare, og satte mit board ned. "Kommer du eller hvad?" spurgte jeg. Han satte også sit board ned, og satte af. "Du må sige til hvis du ikke kan følge med!" sagde han. "I lige måde" svarede jeg igen, og overhalede ham. "Hey!" udbrød han. "Kom nu!" råbte jeg over skulderen, og satte farten ned. Kort efter fik han indhentet mig. "Vi skal den vej" sagde han, og pegede ned af en vej. Lukas drejede elegant og i blød bue rundt i svinget, men jeg havde andre planer. Jeg drejede 45 grader på stedet, og hoppede op på fortovet. Jeg kørte lidt derinde, men den bløde asfalt var noget rarere at køre på, så jeg hoppede ned igen. Lukas sagde ikke noget, men kørte over vejen og lavede et stunt op på fortovet. "Gem det til senere" rådede jeg ham, og satte farten op. Han grinede. "Hvad... udfordrer du mig eller noget?" Spurgte han. "Det ved man aldrig..." svarede jeg. "Hvis du gør, bliver det uden snyd!" Advarede han mig. "Jaja" mumlede jeg. "Så er vi her!" Sagde Lukas og pegede. Der stod allerede en del andre mennesker, de fleste af dem drenge. De piger der stod der havde ikke noget board. Jeg stod af mit board, og tændte min højtaler, som jeg placerede nær kanten af banen. "Nå? Blev det så til noget med den udfordring?" Spurgte Lukas højrøstet, så alle kunne høre ham. Jeg skar en grimasse, da alle kiggede nysgerrigt på mig. "Det kan vi da godt sige" smilede jeg. Lukas så overrasket på mig, og spændte så sin hjelm. Jeg selv der ikke brugte nogen hjelm, blev stående ubevægelig. "Skal du ikke have en hjelm på?" Spurgte Lukas. "Det går nok" svarede jeg, og smilede svagt. Jeg skiftede musik, og gjorde tegn til Lukas om at han skulle gå i gang. Han satte af og lavede trick efter trick - de fleste var ikke særligt komplicerede, men han udførte dem godt. Da han var færdig, klappede alle og han kæreste kom hen og omfavnede ham. Han kastede et blik på mig, og da jeg ikke så imponeret ud, skyndte han sig at sige. "Jeg tænke at vi skulle starte blidt ud!" "Hvis du siger det" svarede jeg, og skiftede musikken før jeg selv satte af. De tricks jeg lavede var sværere og mere komplicerede end dem Lukas havde lavet, men det var ingenting i forhold til hvad jeg kunne, hvis jeg gjorde mig umage - han sagde jo at vi skulle starte blidt... Da jeg var færdig klappede alle, og jeg kiggede selvtilfreds på Lukas. Han sætte sit board ned, og kastede sig ud i anden runde inden jeg nåede at skifte musikken. I got that summertime, summertime sadness! Lød musikken. Jeg stod nær kanten, og betragtede hans tricks, for at finde hans svagheder. Da han var færdig, var der ikke tid til at klappe, for jeg skifrede hurtigt musikken, inden jeg satte af, fra kanten. Jeg gjorde mig umage, og lavede trick efter trick. Da jeg løb tør for tricks lavede jeg en Invert, og kom tilbage op til de andre. "Hvem har vundet?" Råbte jeg og smilede. "Clara, Clara, Clara!" Råbte de andre. Jeg bukkede og grinede. "Tak for kampen sagde jeg og rakte Lukas hånden. Han tog den. "Ja, tak for kampen". "Du er helt sikkert ikke lige så god til at danse, som du er til at skate" sagde Silikone hånligt. 2 piger der stod bag hende grinede hånligt. "Nå så det mener du?" Sagde jeg koldt. "Det tager jeg som en udfordring" sagde jeg, og inden jeg kunne nå at komme hen til min højtaler havde Silikone allerede skiftet til et piget nummer. De dansede godt, og hver bevægelse de lavede var synkron. Da de var færdige klappede jeg, og resten af flokken fulgte trop. "Du må gerne give op!" Hånede Silikone. "Ligeover" sagde jeg, og skar en grimasse. Jeg satte mask off på, og stillede mig klar. Call it how it is. Hendrix. I promise I swear I swear. You heard, spit it, yo. Perpocets, molly perpocets... Og så videre. Jeg mærkede musikken, og snoede mig, bevægede mine arme og så videre. Da jeg var færdig smilte jeg og lod mine arme falde ned langs min krop. "Jeg vil have en runde 2!" Snerrede Silikone. "Det kan vi sagtens - jeg er ikke træt" svarede jeg roligt. Hun vandrede over til min højtaler, og satte Issues på. Pigerne dansede mindre fimset denne gang, men de var til gengæld mere klodsede. Da de var færdige nikkede, jeg og satte Wild Thoughts på. Jeg bevægede mig uden besvær, og kastede mig ud i komplicerede bevægelser. Da jeg var stod det klart at jeg havde vundet. "Det skal du få betalt" hvæsede Silikone, trådte et skridt hen i mod mig. "Det var ikke mig der udfordrede jer" påpegede jeg roligt. "ÅRH! DU ER BARE FOR MEGET!" Skingerede hun og vendte sig for at gå. "Nå, skal vi skatet lidt?" Spurgte jeg opmuntrende de andre, som om der intet var sket. "Sejt nok" sagde Anny der lige var kommet hen til mig. "Det var vist en god ide at invitere hende" Jeg lo højt. "Ja, det var ikke nogen skidt ide!" Smilede jeg. "Jeg vidste ikke du kunne skate - eller danse for den sags skyld" Sagde Anny. "Det har jeg altid kunne - Så længe jeg kan huske" svarede jeg, og betragtede drengene, der prøvede at .lave et af de tricks jeg havde lavet, da Lukas og jeg skatede. "Du skal have mere fart på" råbte jeg til en dreng der nu for 3. Gang faldt i forsøget på at udføre tricket. Han prøvede igen og landede, ikke helt perfekt, men han landede. Pludselig trak skyerne sammen, og det begyndte at regne. "Jeg smutter" sagde Anny, og sætte i løb mod sit hus. Mange andre fulgte hendes eksempel og pludselig stod Lukas og jeg alene tilbage.