Martinus' synsvinkel Vi har været hjemme i 2 dage nu og vi savner begge 2 pigerne rigtig meget, Marcus og jeg har fødselsdag i dag, så det gør jo altid dagen lidt bedre. Vi har ikke planlagt det store da vi jo lige er kommet hjem fra tourné så vi skal bare være sammen med vores familie, spise is og se netflix. Jeg lå og sov rævesøvn da jeg hørte mine forældre komme ind af døren, de sang fødselsdagssang jeg åbnede langsomt mine øjne og smilede til dem. Far rakte mig en gave imens Mac satte sig i fodenden af min seng og begyndte også at åbne hans, vi kiggede begge glad op på vores forældre og takkede for gaverne.
*Martinus gave fra hans mor og far*
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
*Marcus gave fra hans mor og far*
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
"drenge begynd at tage tøj på og kom ned når i er klar vi skal ud og spise brunch" sagde vores far vi kiggede igen op og jeg nikkede og rejste mig fra min seng og skubbede alle undtaget Mac ud fra mit værelse "hva så?" siger Mac og kigger på mig med et underligt blik "er du okay?" spurgte jeg og kiggede ham i øjnene "hvad mener du?" spurgte Mac med rynkede bryn "ja altså hvordan har du det med at pigerne ikke er her?" spurgte jeg igen imens jeg holdte vores øjenkontakt "altså selvfølgelig er det hårdt men vi må jo hjælpe hinanden igennem det og så er de jo også stadig vores kærester så vi kan jo bare altid ringe og skrive til dem" sagde han trist "ja det har du jo ret i men vil gerne have dem her" sagde jeg og kiggede ned i jorden "gud vi skal også have sagt det til vores fans" sagde jeg og kiggede hurtigt op på Mac han spærrede øjnene op "gud ja det skal vi jo også have gjort" sagde han og grinede. Vi havde fået tøj på og gik ned til de andre som stod i gangen "er i helt klar?" spurgte far Mac nikkede og så gik vi ud mod bilen. Vi gik ud mod bilen men stoppede da far ikke gik med os, han stod og snakkede med en eller anden i mobilen vi gik lidt længere væk da han lagde på, han gik op mod hoveddøren og lagde husnøglen under måtten. Jeg kiggede forvirret på Mac og han så ligeså forvirret ud "hvorfor ligger du husnøglen under måtten far det plejer du ikke at gøre?" spurgte Mac "min ven glemte noget sidst han var her som han gerne ville have tilbage men siden vi skulle ud og spise brunch sagde jeg at han bare selv skulle hente det og derfor ligger nøglen under måtten" sagde han som om det var ingenting mig og Mac kiggede igen på hinanden men valgte at lade det ligge.
