Babysitter | Martinus Gunnarsen (Afsluttet)

Jobbet

Men pludselig vibrerer min mobil. Jeg kigger på den. Nummeret er hemmeligt, mærkeligt. Jeg tager den. "Det Maria." "Hej du snakker med...

Kap. 2
"Hej du snakker med Gerd-Anne" sagde en høflig stemme. Navnet sagde mig ikke rigtig noget. Hun fortsatte med at snakke "Jeg hører, at du søger et job som babysitter?" Jeg siger selvfølgelig ja, og lytter nu lidt mere interesseret. "Jeg har en pige på 8, som jeg godt kunne bruge noget hjælp med at passe, da familien, inklusiv mig selv, ikke er så meget hjemme for tiden." Min interesse blev større og større. Det opkald, som jeg har ventet på i flere dage er nu igang! Jeg svarer, at hende vil jeg selvfølgelig gerne passe, og vi aftaler allerede min første dag på 'arbejde'.
Tænk at jeg allerede om 2 dage, skal passe en for aller første gang. Lige nu er jeg så mega spændt. Det undrede mig lidt det med, at de ikke er så meget hjemme. Kunne de ikke bare have hende med? Nå, det skal jeg nok ikke tænke så meget over. Byen hvor de bor hedder Trofors, jeg kender godt byen. Ikke for godt, men kender den stadig. Den ligger ikke alt for langt væk fra min by. Jeg skulle kun tage bussen, og så gå omkring 5 minutter.
Men lidt nervøs er jeg, det har man vel lov at være. Det er jo mit første rigtige job.
Jeg gik ned og snakkede lidt med min mor. Vi snakkede om det her med at have et job, og at det var en seriøs ting, som man virkelig skulle overveje grundigt. Hun spurgte også ind til, hvem det var, som havde ringet. Da hun gerne ville vide, hvem hun sendte sin datter til. Jeg fortalte hende, hvad jeg vidste.
'De bor i Trofors, de er ikke så tit hjemme, og jeg skal passe deres 8 årige datter den næste uge'
Mere ved jeg faktisk ik. Jeg er måske lidt skræmt over det her med, at jeg skal ud til en familie, som jeg slet ikke kender, være i deres hus, passe deres datter og egentlig bare føle mig hjemme.
Det med at de aldrig er hjemme, har jeg virkelig tænkt over hele dagen. Altså, hvem er ikke hjemme en hel dag, og hvorfor kan de ikke have deres datter med? Hun sagde, at hun havde 2 andre børn, sønner. Kunne de ikke passe dem nu når vi alligevel har sommerferie?
Nu når vi snakker om sønnerne, dem snakkede hun ikke meget om, det var ligesom hun ville undgå at snakke om dem. Mærkeligt. Alt det  her er faktisk virkelig underligt og ret mystisk. Det forvirrer mig virkelig meget, men nu må vi se hvad der sker. Er nok mest af alt bare spændt på min første dag på job.
Endelig var dagen kommet, og jeg stod tidligt op, så jeg kunne nå bussen til Trofors. Jeg skulle være der klokken 7, da de skulle tidligt afsted. Jeg stod af bussen, gik et stykke tid, indtil at jeg fandt deres hus. Det var hvidt, mellem størrelse og så mega hyggeligt ud. Foran huset holdte en sort stor taxa. En mand med mørkt hår og skæg var igang med at fylde bilen med kufferter. Jeg gik op til huset, forbi manden uden han sagde noget, op til døren og bankede stille og roligt på. Efter omkring et minut åbnede døren.

Heej! Så er historien officielt igang! Håber virkelig at i kan lide den, det virker i hvert fald sådan aha. Hvem tror i åbner døren? Vote for et nyt kapitel!
- Frederikke