Babysitter | Martinus Gunnarsen (Afsluttet)

Armen

Maria er helt klart ikke okay. Jeg strøg hende i håret. Pludselig åbner hendes øjne op. "Martinus?"

Kap. 10
Marias synsvinkel:
Jeg kiggede op og mødte de flotteste øjne, det var Martinus. Man kunne se han havde grædt. Jeg var mega svimmel, og havde den sygeste kvalme. "Maria, hvad er der sket?" Martinus så bekymret ud. Jeg var ikke helt sikkert. Mit hovedet snurrede. Men pludselig kunne jeg se det hele igen. Manden der var klædt i sort, hvordan han tog mine bukser af og egentlig bare, hvordan jeg var endt her. Jeg var blevet voldtaget. Men jeg kan ikke sige det til Martinus. Jeg kender ham jo ikke rigtig? Og hvordan vil han reagere, hvis han finder ud af det? Men jeg bliver jo nødt til at sige det til ham. "Martinus, jeg.." Mere nåede jeg ikke at sige, før Marcus og Gerd-Anne kom løbende. Gerd-Anne satte sig ned ved siden af mig. "Maria, hvad er der sket?" Jeg kiggede flovt ned i jorden. Jeg følte mig til grin. Hvad ville de ikke tænke om mig? "Maria, du bliver nødt til at fortælle det." Jeg kiggede på Martinus, jeg havde tårer i øjnene. "Vil du snakke om det alene?" Spurgte han. Jeg nikkede. Han hjalp mig op, jeg var svag. Hele min krop gjorde ondt, og hver gang jeg gik et skridt, gav det et stød igennem hele kroppen. Vi gik et stykke hen mod et stort træ. Vi satte os ned. Martinus kiggede meget seriøst på mig. "Du bliver nødt til at fortælle hvad der sker. Vi vil kun hjælpe dig." Jeg begyndte at græde. Jeg fortalte ham alt der var sket. Hans øjne blev røde, og stille begyndte tårerne at trille.

Martinus' synsvinkel:
Jeg kunne ikke holde dem inde mere, tårerne. En pige, som jeg ville gøre alt for, var lige blevet voldtaget, og jeg var der ikke til at gøre noget. Jeg føler skyldfølelse. Jeg skulle have hentet hende ved bussen. Jeg burde være den beskyttende, som sørgede for, at hun kom ordentligt hjem. Jeg har virkelig fået følelser for den her pige. Hun var alt jeg nogensinde havde drømt om, og her sidder hun skræmt og bange. Min mor og Marcus kom hen til os. "Vil i med hjem? Jeg tror Maria har brug for at hvile sig" sagde min mor. Vi blev enige om, at det var bedst. Vi støttede Maria hele vejen hjem. Jeg hjalp hende op i min seng. Min mor ringede til Marias mor, hun fortalte hvad der var sket. Jeg havde sagt det til hende. Også selvom Maria ikke ville have det. Vores forældre aftale, at Maria skulle sove her i nat. Hun havde brug for at slappe af. Min mor kom op med tacos til os. Lidt efter faldt Maria i søvn. Jeg tog min trøje af, og fandt mine løse fodbold shorts frem. Jeg tog dem på, og lagde mig under en anden dyne. Jeg ville helst ikke gå for hurtigt frem med Maria, slet ikke efter hvad der er sket. Men alligevel vælger jeg at ligge en arm rundt om hende, da jeg lægger mig til at sove. En beskyttende arm, for aldrig skal nogen røre hende igen.

Heej! Så kom der endnu et kapitel ud. Jeg har nu lavet en Snapchat, hvor i kan følge med og få en update om historien og historier i fremtiden, følg den gerne :)
Snap: xXFrederiikkeXx
-Frederikke<33