Yin and yang {1D}

Leave me alone

-liam's synsvinkel-

"Kom søde, vi tager hjem" sagde jeg til Mie der stadig græd. "Tror du louis er sur på mig?" Hulkede hun. "Jeg tror bare lige du skal forklare hvad der skete" sagde jeg beroligende. "Men hvor tror du han er?" Spurgte hun. "Enten ved os eller ham selv. Men han burde være hos os for nøglerne til hans hus ligger hos os." Svarede jeg.

Vi kørte hjem og fandt louis på vej ud fra vores hus.

-mie's synsvinkel-

"Louis kan vi ikk' lige snakke?" Spurgte jeg stille. Han gik bare ind på mit værelse som et ja. "Louis lad mig forklare" sagde jeg. "Forklare hvad? At du er en billig luder der render rundt og kysser med alle?" Halvråbte han. Tænk at min egen kæreste lige har kaldt mig en billig luder! Jeg begyndte at græde helt vildt og løb ud af værelset. "Mie stop!" Kunne jeg høre liam råbe. Jeg løb ud på badeværelset og låste døren. Jeg gled ned af væggen og sad bare og tudede. "Mie luk lige op" sagde liam. "Nej! Lad mig være i fred! Det er nok bare bedre at ingen af skal se på en 'billig luder'!" Råbte jeg tilbage. "Nej Mie. Må jeg ikk' lige komme ind?" Spurgte liam. Hvorfor skal han også altid være så omsorgsfuld? Jeg lukkede døren op og satte mig det samme sted som før. "Jeg hørte det hele. Det slipper han altså ikke godt fra!" Sagde liam. "Det er nok bedre at jeg forsvinder! For altid!" Græd jeg. "Nej Mie! Jeg elsker dig og du må ikke rejse væk!" Sagde liam og krammede mig. "Skal vi ikke gå i seng?" Spurgte liam. "Jo..." Svarede jeg. Vi gik i seng, eller jeg pakkede mine ting. Imens liam sov ville jeg rejse tilbage til til vores barndomshjem! Jeg skrev en lille seddel og lagde den på køkkenbordet. Der stod "Hej verdens bedste bror. Jeg er rejst 'hjem'. Jeg kan ikke klare at louis er sur på mig samtidig med at Harry sikkert også er. Vi ses nok på et tidspunkt. Elsker dig! -mie" jeg tog mine ting og ringede efter en taxi som kunne køre mig til lufthavnen.

***næste morgen***

-liam's synsvinkel-

Jeg vågnede ved at min alarm larmede alt for højt. Jeg hader virkelig den alarm! Jeg stod op og tog tøj på. Jeg havde sorte jeans og en mørkegrå t-shirt på. Jeg gik nedenunder for at tage noget mad. Da jeg kom der ned så jeg at der lå en seddel på køkkenbordet. Jeg gik hen og tog et æble og fortsatte mod seddelen. "Hej verdens bedste bror. Jeg er rejst 'hjem'. Jeg kan ikke klare at louis er sur på mig samtidig med at Harry sikkert også er. Vi ses nok på et tidspunkt. Elsker dig! -Mie" stod der. Da jeg havde læst brevet smed jeg mit æble og løb ud i gangen. Jeg tog mine sko på og var ligeglad med jakken. Jeg ville køre til lufthavnen for at se om hun stadig var der. Jeg kunne ikke se hende nogen steder. Jeg gik hen til sådan en informations boks og spurgte om hvornår det sidste fly til wolverhampton var gået da det eneste hun kunne mene med hjem var der. Damen fortalte at det gik kl. 4 i morges. Jeg kunne ikke forstå hvordan Mie bare kunne rejse væk fra mig? Jeg gik ud til bilen og satte mig ind. Jeg kørte hen til zayn. Jeg bankede på men zayn åbnede ikke. I stedet kom perrie og åbnede. "Er zayn her?" Spurgte jeg hende. "Ehh.. Han sover. Hvorfor?" Svarede hun. "Mie er væk." Svarede jeg. Perrie blev helt forskrækket da jeg sagde det. Perrie og Mie er virkelig gode veninder. Perrie løb op og vækkede zayn. Lidt efter kom de løbende ned og vi fortsatte hen til alle de andre drenge.

_____________________________________________________________________

Undskyld jeg ikk' har opdateret i lidt tid. Jeg har haft travlt med forskellige ting og sådan noget. Jeg håber i kunne lide det her kapitel! Skriv gerne i kommentar og kom med ideer!