Mathias kigger på mig, "uhm," starter han ud. Jeg tror ikke, at han ved, hvad han vil sige. Jeg vifter blot bare ligegyldigt med hånden, og han nikker forstående.
Jeg putter mig ind til ham igen, og han ligger sine arme om mig. "Er du okay?" Spørger han, og jeg ryster på hovedet. "Det er ligemeget, okay?" Han nikker og kysser min pande. Vi ser videre på løvernes konge.
Lukes synsvinkel
Malou har lige lagt på. Jeg ved ikke hvad, jeg skal sige. Hun har aldrig været så sur på mig før. Hun var min solstråle. Min verden. Min grund til alt. Hun gjorde mig glad, ked af det, jaloux, sur, ligeglad og så meget mere.
Jeg elsker hende.
"Luke?" Calum lunter ind til mig. "Hvad er der galt, mate?" Han kigger bekymret på mig, "ikke noget," jeg ryster på hovedet. "Alt er fint."
Det er den største løgn, jeg nogensinde har sagt. Nej vent. Det er, at jeg er ligeglad med Malou.
"Du ved, at du kan fortælle mig det, ikke?" Jeg nikker.
Jeg kan fortælle Calum alt. Han er som en bror for mig.
Malous synsvinkel
Mathias kigger ned på mig, "Malou?" Jeg kigger op på ham og vores øjne mødes. Hans grønne øjne er så smukke. Jeg falder dybt ind i dem, og han smiler. Jeg kigger ned på hans smil nu.
En række perfekte, hvide, rette tænder er til syne. Hans smilehuller klæder ham. Hans læber ser så bløde og fristende ud.
Jeg læner mig frem, "må jeg?" Hvisker jeg nærmest lydløst. Han nikker, og jeg kysser ham. Han er hurtig til at kysse tilbage.
Og i det øjeblik der føler jeg mig uovervindelig. Uendelig.
Er det forkert at elske nogle af sine egne kapitler? like holy fuck, jeg hader nærmest mig selv for at skrive det der
farvel <3
YOU ARE READING
Your Little Lies L.H
FanfictionJeg vender mig om og når at tage ét skridt, før han siger; "Malou, stop." Jeg vender mig om, "jeg gider ikke høre på flere af dine latterlige undskyldninger." Hvæser jeg i ansigtet på ham. Han ser overrasket ud. Nok ikke på grund af det, jeg sagde...
