Your Little Lies L.H

Kapitel 24

Mit hjerte begynder at banke hurtigere, efter han har sagt den sætning. "Du stjal ordene ud af min mund," lyver jeg, og han griner.

Jeg håber virkelig ikke, han kan se, det er en løgn, for jeg er virkelig glad for ham, men jeg elsker ham ikke. Det er ret meget for tidligt.

"Mathias Jebbia." Råber drengen op. Mathias registrere det og vikler sig ud af mig. Han henter vores kaffe og rækker mig min. "Er det ikke din far, som har lavet supreme?" Han himler med øjnene og nikker derefter. Han går hen til mig, og vi går ud af cafeen.
Og det første vi ser, er en blondine der kommer direkte hen mod os. "Maja?" Blondinen smiler stort og går hen for at kramme Mathias. Mathias giver slip på min hånd og krammer hende tilbage. Min hånd føles allerede kold. "Jeg kan ikke tro, at det virkelig er dig." Hun begynder at grine. Hendes grin er perfekt.

Jeg kan føle en masse nåle stikke ind i min hud, og der står 'jaloux' på alle nålene. De giver slip på hinanden,
"hvem er hun så? Ny kæreste?" "Det her er Malou, og det kan man vel godt kalde os." Jeg smiler det bedst falske smil, jeg overhovedet kan. Han fletter sine fingre ind i mine igen. "Jeg hedder Maja, som du nok hørte. Jeg er Mathias' ekskæreste, men nu skal jeg ikke rode op i gamle minder." Siger hun med et tandpasta smil. Jeg griner falsk, men man kan ikke høre det, heldigvis. "Nå, men vi skal vel også videre." Siger Mathias akavet, Maja nikker og går.
Vi går videre, og han begynder at grine. "Hvad?" Spørger jeg uskyldigt, "oh my gard, du var mega jaloux." Han griner mere nu, "nu må du ikke mobbe, okay?" Jeg griner også. "Men hallo. Hun var smuk, sød og blond. Hvem ville ikke være jaloux?" Han kysser mig, "jeg vil kun have dig." Jeg smiler igen et stort, falskt smil.

lmao jeg ændrede lige lidt i kapitlet, da det blev bedre sådan her, synes jeg. jeg ændrer også det næste kapitel i morgen, så det giver mere mening. jeg regner også med at få skrevet noget mere i morgen, so dont worry.
nå farvel <3