Your Little Lies L.H

Kapitel 23

"Hvad synes du om den her?" Spørger jeg, og jeg drejer rundt i en rød kjole. Han smiler, "den sidder perfekt på dig. Du skal have den." Jeg smiler også, men kommer så i tanke om, at jeg ingen penge har. Han kan se det på mit ansigtsudtryk, "jeg skal nok betale den." Jeg sætter mig på hans skød og ligger mit hoved på hans skulder. "Okay. Men du får pengene tilbage, så snart jeg har min pung." Han ryster kraftigt på hovedet, "du skal ikke betale tilbage. Det er en gave, okay?"
Nu er det min tur, til at ryste på hovedet. Han nikker samtidig, og jeg slår ham på brystet. Ikke hårdt, selvfølgelig.
Jeg rejser mig og skifter igen. Jeg kommer ud, og vi går hen til kassen. Jeg har slet ikke kigget på prisen, men ser at den koster 275 pund. Jeg gør store øjne, men Mathias betaler bare. Hun rækker os posen, hvor kjolen er i. Da vi går udenfor, slår jeg ham igen. "Du havde set prisen, ikke?" Han nikker og svarer; "du fortjener det," "nu skal du være ærlig, okay? Er du rig eller er du bare for dum og vil bruge alle dine penge hurtigt?" Han griner. "Min far ejer 'Supreme' mærket." Trækker han ligegyldigt på skuldrene, mens min mund former et lille 'o'.
"Det er intet stort, det-", han bliver afbrudt af en, "Malou," Jeg genkender den stemme. Den accent. Det kan ikke være sandt. Jeg bad ham om at lade mig være.
"Malou," Han tager fat i mit håndled og får vendt mig om.
Det står han. Mit livskærlighed. Eller han var mit livskærlighed. I kender ham bedst som Luke. "Hey, uhm-" starter han ud, jeg afbryder ham hurtigt; "Bare stop der, Luke. Virkelig. Spar mig." Jeg river mit håndled løs, tager Mathias i hånden og går videre.
"Var det Luke?" Spørger han, efter vi er kommet lidt væk fra Luke igen. Jeg nikker. Han forstår, at jeg ikke vil tale om det og spørger ikke om mere.

Jeg er så glad for Aiden allerede. Han er så sød mod mig, forstående, støttende osv.

Vi går ind på Starbucks, og jeg bestiller en unicorn drink. Mathias bestiller en cafelatte. Kedelige menneske.
Vi er de eneste, der er her eller der står en mand nede i hjørnet og skjuler sig. Wtf hahaha.
Mathias og jeg står ovre ved et bord og krammer lidt. Han krammer mig bagfra, og jeg fletter fingre med ham. "Michael Clifford." Råber drengen op der står bag kassen. Manden fra hjørnet går hen og betaler. "Mange tak." Hører jeg ham sige, og jeg genkender stemmen. "Michael?" Spørger jeg. Manden vender sig om og kigger på mig, "Malou?" Jeg lunter hen og krammer ham. Han krammer tilbage, "har du mødt Luke?" Jeg nikker, "var det dig der råbte?" Jeg nikker igen. "Damn et temperament, kan godt forstå Luke faldt for dig." Han begynder at grine, og jeg griner med.
"Kan jeg ikke få dit nummer, så vi kan holde kontakt?" Spørger han, "ja selvfølgelig." Han rækker mig hans telefon, og jeg koder mig ind. Han giver mig et til kram, også går han.
"Hvem var det?" Spørger Mathias, "idiotens ven, Michael. Han er skøn og sjov." Han nikker, og jeg går hen til ham. Jeg stiller mig på tæer og kysser ham. "Der er intet mellem hverken ham og jeg eller Luke og jeg," han nusser min kind "det lover jeg. Det er kun dig, jeg vil have." Han kører sin hånd op i mit hår og kysser mig bagefter. "Jeg elsker dig allerede." Mumler han mellem kyssene.

Jeg hører musik og opdatere kapitler, fordi Shadi sover, han er så dum
hvad har gjort med dig verden, siden jeg skal have sådan en klam ven? Smh
Nå, farvel <33