Your Little Lies L.H

Kapitel 25

Han smiler tilbage og kysser mig. Jeg kysser modvilligt tilbage.

Jeg trækker mig igen og siger; "jeg burde nok tage hjem,"  jeg takker for en hyggelig tur, og jeg får hans nummer. Jeg krammer ham en sidste gang og begiver mig hjem af.

Jeg banker på min hoveddør og gemmer mig bag en busk. Døren bliver åbnet og ud træder min lillesøster, "hallo?" Siger hun. Jeg bider mig hårdt i læben for ikke at grine. Jeg hopper frem i det, hun lukker døren. Jeg sukker skuffet og slår mig selv i panden. Jeg banker på døren igen, og jeg kan høre hende råbe; 'bliv væk eller vis dit ansigt.' Jeg begynder at grine, og hun lukker døren op, "Malou!" Hviner hun så hårdt at hele London kan høre det. "Allison!" Hviner jeg mindst lige så højt. Hun trækker mig ind i et kram, og jeg krammer tilbage.

Jeg har savnet min bitch.

Jeg trækker mig, "hvor er mor?" Spørger jeg,  hun kigger sorgmodigt ned i jorden, og jeg kan mærke vreden stige op i mig.
Tænk hun gjorde det igen mod mig, mod Allison, mod alle.
Jeg styrter ind i vores hus og finder hurtigt mit værelse. Jeg tager min oplader og sætter min telefon til opladning. "Malou, du behøves ikke at gøre det her," siger Allison lavt til mig, men jeg nikker bare på hovedet. Min telefon har fået lidt strøm, og jeg ringer med det samme til hospitalet. "Det er The Royal London Hospital, hvad kan jeg hjælpe Dem med?" Spørger en dame venligt i den anden ende, "jeg kunne godt tænke mig at snakke med Kate Baker, tak," svarer jeg høfligt tilbage, "okay, jeg henter hende herned. Det kommer til at tage nogle minutter, så De er nød til at vente lidt," siger hun. Jeg nikker, men kommer i tanke om, hun ikke kan se mig, "okay, det vil jeg gøre så."

Efter nogle minutter kan jeg hører min mors stemme; "hvem er det her?" al min vrede kommer tilbage igen, og jeg råber; "prøv med den datter der var indlagt i hele fucking 5 år, mens du bare har givet op på alt. Mor, Allison havde kun dig tilbage, og du gav op? Det her har bare at være en stor, fucking joke, for Allison er meget mere værd end den måde, du behandler hende på. Du er vores mor, for fanden. Du kan ikke bare give op på den måde og tro, det er okay med os. Jeg hader dig, for den måde, du opfører dig på. For Allison og jeg har brug for en mor, siden du fuckede det op med far. Jeg hader dig, Kate. Jeg hader dig." De sidste ord hvæser jeg og ligger på.

så er jeg helt færdig med at redigerer i kapitler, forhåbentlig. jeg regner med at få skrevet et kapitel til her & et på min anden bog.

hav en fantastisk dag, skønne. you deserve that <3