Like it Like it

Undskyldninger

Nilles synsvinkel

"Nille du er nød til at lærer at styre dine følelser. Hvis du ikke kan gøre det nu, så vil du ikke kunne gøre det i det profesionelle liv", sukker moster.
"Jeg ved det godt moster, men der er ingen der skal gøre nar af far. De kan kalde mig lige hvad de vil, men min familie skal ingen rører", små græder jeg.

"Det ved jeg godt, så nu gør vi ind i klassen, og snakker med dem alle sammen", siger moster, og klapper mig på låret. Jeg tørre nogle enkle tåre væk. Vi rejser os, og går tilbage mod klassen. Det er godt at det alligevel er moster vi skal have i den her time.

Moster åbner døren, og det er et helvede at komme der ind. De larmer alle sammen. Nogen piger og drenge står henne ved pigen jeg slog. Andre snakker bare. Marcus kigger på en måde skuffet på mig. Hvilket faktisk ikke er overraskende. Det var ret dumt gjordt af mig.

"Hvad sker der?", spørger en stemme bag mig.
Jeg vender mig forskrækket om, og ser Noelia. Jeg skal til at svarer hende, da moster klapper i hænderne.
"Okay alle sammen, alt jer ned. Der er noget vi skal snakke om. Nille du bliver her oppe", siger moster højt.
Noelia sætter sig ned. Stadig mega forvirret.

"Børn, der er sket nogle dumme ting i frikvarteret. Nille er kommet til at slå Rikke. Og det har Nille hvis noget at forklar om", siger moster.
"Ja, jeg er ked af at jeg slog dig. Men jeg finder mig bare ikke i at nogen gør nar af min far. Han ofret sig for en hel familie", undskylder jeg.
Rikke nikker bare, men kigger stadig surt på mig.

"Men der er så noget andet jeg gerne vil have på det rende. INGEN skal mobbe andre eller være onde. Og slevfølgelig ikke slå. Så Rikke du skal også lige give Nille en undskyldning", siger moster bestemt.

"Ikke en skid jeg skal. Jeg gjorder hende ingen ting. Hun kan bare ikke tåle en fucking skid!", udbryder hun.
"Jeg har ellers fået af vide, at du mener at hendes far begik selvmord fordi han ikke kunne holde Nille ud. Og at du har kaldt Kim en bulimi tøjte. Er det fordi hun er balletdanser, for så må du mene det samme som mig", siger moster med løftet øjenbryn.

"Intet af det er sandt", forsvar hun.
"Faktisk var det det hun sagde", siger en person pludselig.
Vi kigger alle ned i hjørnet, hvor en pige sidder helt alene og kigger nervøs på os.
"Hørte du det hele Claudia?", spørger moster.
"Ja miss. Rikke kom hen til Nille sammen med Kamilla og Mia. Hun sagde at Nille skulle holde sig væk fra Marcus, fordi at han var Rikkes. Så spørger Nille bare, om siden hvornår Marcus var blevet en ting. Også begyndte de at diskuter indtil Nille slog Rikke", forklar Claudia.

"Okay hvor mange hørte det her? Rækker hånden op nu", siger moster.
Næsten hele klassen rækker hånden op undtage Rikke og hendes håndlangere. Marcus, Martinus og Noelia gør ikke, men de var her ikke.

"Okay, jeg lader det ligge er, men hvis jeg så meget som for sådan noget af hvide igen, så bliver der konsekvenser", siger moster.
Jeg går ned og sætter mig ved siden af Marcus igen.

(Efter skole)

Jeg føles med Noelia ud. Vi har planlagt at vi skal ud og shoppe. Vi "trænger" begge til en masse nyt tøj, som Marcus og Martinus siger. Vi forstår ikke hvad de mener. Ahaha.

Jeg ser Claudia gå længere oppe. Jeg får pludselig en ide.
"Noelia skal vi ikke spørger Claudia om hun vil med ud og shoppe?", spørger jeg, og nikker mod Claudia.
"Tjaa, hvorfor ikke. Jeg har ikke rigtig snakke med hende, men hun virker sød", svarer hun på det.

"Hvorfor har du aldrig snakke med hende?", spørger jet forvirret.
"Hun har aldrig kommet hen til os, og hun har aldrig svaret om hun vil være sammen med os", siger hun med et skuldertræk.
"Er hun ikke bare genert?", spørger jeg.
"Joooo", siger Noelia nervøs.

"Så lad os spørger hende", smiler jeg.
Jeg trækker Noelia med mig, hen mod Claudia.
"Hey Claudia!", kalder jeg.
Claudia vender sig forskrækket om.
"Ehhh Hej", siger hun forskrækket.
"Vi tænkte om du vil med os i Mojsøen og shoppe", smiler jeg venlig.
"Jeg ved ikke", siger hun tvivlene.
"Kom nu. Det kunne være sjovt", tigger jeg.
"Okay så", siger Claudia endelig efter lidt tid.

"Fedt", siger Noelia og jeg i kor.
Vi tager begge Claudia under armen, og går mod stationen.

Endnu en ven. Fantastik.

.............................................................................
Jaaaa, nyt kapitel. Håber I kunne lide det. Jeg tager til Rhodos. Jeg begynder på at skrive en maraton i ferien, så der kommer ikke kapitler næste uge.
Jeg vil også gerne tak for 125 følgere. Det betyder virkelig meget for mig.

God lørdag.

Love Kiner💗