Nille er en 15 år gammel pige. Hun er en meget talentfuld ballet danser. Hun har gået til ballet hele hendes liv. Men Nille har et problem. Hun har aldrig været forelsket, og ved slet ikke hvordan hun opfører sig over for andre drenge, end dem fra b...
"Nille, vi kører om en time", siger min mor. Jeg rejser mig træt fra sengen. Jeg går hen og tager det tøj, jeg lage frem i går.
Jeg tager en lyserød top med blonder på, en denimen nederdel og et par hvide Nike sko. Jeg lægger en lys makeup. Jeg sætter noget af mit hår op i en knold. Jeg sætter mine solbriller op i mit hår. Jeg tager min jakke, mobil og min taske.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg går ud af mit værelse. Alle mine flytte kasser er kommet ned i bilen, sammen med mors flyttekasser. Jeg går ud i køkkenet. Mor har sat min morgenmad frem. Jeg begynder at spise min morgenmad. Jeg børster bagefter mine tænder. Jeg går ud til min mor.
"Skat, gå du bare ned. Jeg tjekker lige om alt er slukket", siger min mor. "Okay", svarer jeg, og går ned til bilen. Jeg prøver at åbne døren, men den er selvfølgelig låst. Typisk min mor. Jeg sukker og læner mig op af bilen.
"Hey Nille", siger Mikkel, der er kommet hen til mig. "Hey", siger jeg nervøs. "Jeg er bare kommet for at sige farvel", smiler Mikkel, og en flot tandsæt titter frem. "Det var sødt af dig", siger jeg høfligt. Jeg synes være bare han skulle vende om, og gå sin vej. Det er så akavet som noget overhovedet kan være.
"Men vi ses så. God tur", smiler Mikkel, og giver mig et kys på min kind, inden han smiler sødt til mig og går sin vej. Jeg stirre efter ham, med røde kinder. Jeg opdager slet ikke at min mor kommer hen til mig.
"Unge dame, er du sød at fortælle mig hvad der lige skete der", siger hun streng. Hun vil ikke have jeg skal have en kæreste. "Jeg ved det ikke mor. Han kom for at sige farvel, også kyssede ham min kind", svarer jeg frustreret.
"Du ved godt, at du ikke skal have en kæreste. Du må godt have drengevenner, men ingen kæreste", siger min mor lidt blidere. "Jeg kan ikke lide Mikkel. Han kyssede min kind. Jeg bad ham ikke om det", siger jeg. "Okay, jeg stoler på dig. Hop så ind med dig, så kører vi", sukker mor. Jeg sætter mig ind i bilen, og vi kører afsted mod Trofos.
(Springer køreturen over)
Vi er lige kommet til moster Katrines hus. Hun står og venter på os, på trappetrinet til hovededøren. Hun vinker som en sindsyg. Der er mor og moster Katrine forskellige. Min mor er meget firkantet, imens at moster er mere fri og har humør. Det har min mor ingen ting af. Nu hvor jeg tænker mig om, har mor og moster ikke noget tilfælles udover at de begge har været profesionelle balletdanser.
Jeg hopper ud af bilen, og løber op til moster. Jeg giver hende en kæmpe krammer. "Hvor er du bare blevet stor Nille-Bille", smiler min moster. Jeg griner for mig selv. "Tak moster", smiler jeg. Vi giver slip på hinanden. Mor kommer os til os.
"Hej Katrine", siger mor og rækker en hånd frem. Moster griner bare og trækker mor ind i en krammer. Mor krammer stivt igen. Jeg ruster på hovedet.
"Nille, du kan gå ned i kælderen og se dit værelse. Det er den anden dør på højere hånd", smiler moster. Jeg nikker, og smutter ind i huset. Nu forstår jeg hvad, mor mente med at hun har det største hus her.
Jeg smutter ned i kælderen. Jeg finder den anden dør på højere hånd. Omg, jeg elsker det her værelse. Det er lige mig.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Jeg skynder mig op til min mor og moster. De er ved at tage flyttekasserne ud af bilen. Jeg begynder at tage mine kasser ned på mit værelse.
Jeg sætter min sidste kasse på gulvet. Jeg orker ikke rigtig at pakke ud. Jeg vil hellere ud og se byen. Jeg tager mine hørertelefoner, mobil og solbriller. Jeg går op til mor og moster i køkkenet. "Jeg går mig lige en tur", siger jeg. "Gå nu ikke forlangt væk. Du skal nødig blive væk", siger min mor. "Rolig Mette. Hun kan ikke fare vild i Trofos", forsikre moster. Mor nikker så, som tilladelse til at jeg må gå.
Jeg smutter ud af døren. Jeg begynder bare at gå. Jeg går i min egen verden, da jeg ser fire personer kommer mod mig. "Nille er det dig?", spørger Marcus? Hvad laver han her? Jeg kigger på de andre. Martinus, Noelia er her og en pige jeg ikke kender.
"Ja, det er mig. Hvad laver I her?", spørger jeg forvirret. "Vi bor her alle sammen. Hvad laver du her?", svarer Noelia. "Jeg er lige flyttet her til sammen med min mor. Vi bor hos min moster Katrine", svarer jeg. "Hos Miss Katrine?", spørger Noelia. "Ja, kender du hende?", spørger jeg.
"Selvfølgelig gør vi det. Det gør alle. Hun står for så mange ting her i byen. Og hun er balletlærer i Mojsøen", svarer Martinus. "Sjovt", svarer jeg. "Hun er også venner med mine forældre, så hun kommer rigtig meget hos mig", smiler Noelia. Jeg nikker.
Måske er det en god måde at få venner på. Tak moster.
............................................................................. Sådan endnu et kapitel. Jeg vil gerne sige tak, at historien alderrede har fået så mange reads. Det betyder meget for mig.
