Nille er en 15 år gammel pige. Hun er en meget talentfuld ballet danser. Hun har gået til ballet hele hendes liv. Men Nille har et problem. Hun har aldrig været forelsket, og ved slet ikke hvordan hun opfører sig over for andre drenge, end dem fra b...
Mit vækkeur ringer. Jeg rejser mig træt på. Jeg laver min normale morgenøvelser. Jeg tager bagefter mit tøj frem.
En of-sulder halv løs trøje, en lang blomstret kjole og et par killhæle. Mit hår krøller jeg så det ligner lidt punker i det, og putter en blomsterkrans i mit hår. Jeg lægger en lys makeup, og tager min ring på.
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
Jeg går op i køkkenet. Jeg stopper op i dørkarmen, da jeg kan hører moster nævne mit navn. "Nille og Noelia ligner hinanden. Men hverken mig eller Lilian er hel sikker på det. Hvad kan jeg gøre?", spørger moster. Det er lidt stille i noget tid. Det er nok personen i telefonen. "Okay, det tror jeg godt jeg kan skaffe", siger moster så. "Ja, Hej", slutter moster.
Jeg træder frem og lader som altid som ingen ting. Jeg tager bare min morgenmad, og sætter mig til at spise. "Godmorgen Nille-Bille", smiler moster. "Morgen", mumler jeg. "Skal du kørers i dag?", spørger moster. "Jaaa, det kunne være meget dejligt", svarer jeg.
Efter jeg har spist. Børster jeg mine tænder, og går bagefter ud til min moster. Vi sætter os ud i bilen, og kører mod skolen.
Kort tid efter stiger vi ud af bilen på skolen. "Vi ses moster", siger jeg, og skynder mig mod klassen. "Ses Nille", når jeg hører moster sige, inden døren lukker bag mig.
Jeg går ind i klassen, hvor Marcus og Martinus sidder. Noelia er til et eller andet lægetjek, så hun kommer først senere. Jeg sætter mig ved siden af Marcus.
"Godmorgen Nille", siger Marcus og Martinus i kor. "Nogen drenge", smiler jeg. "Er du klar til på fredag?", spørger Martinus. "Så klar som jeg nu kan være", svarer Jeg og griner. "Tror mig, du kommer til at klare det perfekt. Jeg har ikke oplevet en mere talentfuld danser som dig", smiler Marcus, og lægger en arm om min skulder. Jeg smiler bare til ham. Jeg er ikke god til komplimenter.
I frikvarteret er Marcus og Martinus smuttet ned for at hente mælk til de andre, så jeg sidder bare på min plads og sms'er med Noelia. Hun kommer først i næste frikvarter.
Pludselig hører jeg et ordentlig slam. Jeg kigger forskrækket op, og ser nogle piger fra klassen. De ser ikke lige frem særlig glade ude. Hvad har jeg gjordt?
"Ehhh, hvorfor gjorder du det?", spørger jeg høfligt. "Hold dig væk fra Marcus. Han er min!", siger hun bare. "Siden hvornår er Marcus blevet en ting?", spørger jeg forvirret. "Luk din lille bulimi tøjte", siger hun rasende. "Du skal fandme ikke kalde mig en bulimi tøjte", hvæser jeg, og rejser mig truende.
"Ellers hvad? Vil du lave en lille dans?", griner hun flabet. Hendes små håndlangere griner også bag hende. Folk i klassen er begyndt at kigge spændt hen op os. "Jeg er ikke kommet her for at hører på din uitligente snak. Jeg er kommet for at lære. Det skulle du nok også prøve", svarer jeg flabet.
Pigen stirre forbløffet på mig. Ja, jeg er ikke en der finder mig i hvad som helts. Fat det! Det være bare ikke særlig længe før, hun bliver hård igen. "Hold kæft, hvor er du klam at hører på. Er du sikker på at din far ikke bare tog sit eget liv fordi han ikke gad dig", siger hun rasende.
Og der kapper min ligne. Der er ingen der skal gøre nar af min far. Han er en helt. Han ofret sig for en familie, der var ved at blive skudt. Jeg bemærker Marcus og Martinus kommer mig ind. Det rør mig ikke. Jeg svinger min hånd igennem luften. KLAS! Jeg rammer hendes kind perfekt.
Det her kommer til at lyde ondt, men Nøj hvor føles det dejligt. Hun falder skrigende sammen. "DU SKAL PÅ INGEN MÅDE TALE SÅDAN OM MIN FAR!", skriger jeg. Jeg får tåre i øjne, og kigger rundt. De kigger alle sammen måbende på mig.
Jeg kan ikke holde ud at være der længere. Jeg skubber mig forbi dem alle sammen. Jeg løber ned af gangen. Jeg kan hører nogen råber mit navn, men jeg vender ikke om. Jeg skal finde moster. Jeg kommer ud i skolegården. Jeg kan se moster over ved en bænk.
"MOSTER", græder jeg. Moster vender sig forskrækket om. Hun breder sine arme ud, og jeg løber direkte ind i hendes favn. "Hvad sker ser Nille?", spørger moster. Jeg græder bare inde i hendes skulder. Jeg kommer efter lidt tid til ro.
"Jeg...jeg slog hendes"
............................................................................. Lidt drama. Håber at I kan lide det. Jeg tager på ferie søndag. Har I været nogen steder henne, eller skal I nogen steder henne?
