Your brother is a fuckboy | M.G - Afsluttet

2 / Martinius

Anna og jeg kommer ind i entréen, stiller vores tasker og smutter op på mit værelse, der ligger på anden sal, lige op af trappen.

Mit værelse er meget stilrent, hvide møbler, hvid halvanden mandseng, et makeup bord, en reol, et skab med tøj og en masse andet crap, og til sidst et tøj stativ, med tøj jeg godt kan lide at have hængende.

Anna og jeg smider os udmattede på sengen efter den lange skoledag.

"Hey, Amanda!" Siger hun død alvorligt, og slukker sin telefon, som hun lige har stalket godt og grundigt igennem.

"Ja, hvad så?" Spørger jeg og scroller ned af Instagram og dobbeltklikker på nogen af billederne.

"Hvem har du et crush på?" Spørger hun og vender sig om på siden, så hun kigger på mig. "Ingen."

"Årh come on! Der må da være en?" Siger hun, som om jeg bare er den mest tarveligste og kedeligste person ever.
Hvilket jeg muligvis også er, på det punkt.

Jeg trækker på skuldrene, og griner lidt, da hun ruller med sine øjne.

Der bliver banket på døren og inden jeg når at svare går den op.
"Forstår du ikke meningen med at man skal banke på, også vente med at komme ind, indtil personen svarer?" Siger jeg irriteret og sukker.

Det er selvfølgelig min dejlige tvillinge bror, Andreas, som jeg elsker over hele jorden og har det perfekte forhold til.
- Sarkasme.

Ligesom Marcus og Martinius.
Jeg ved godt at hans navn udtales Martinus, men det er bare sjovere at sige Martinius, da det irriterer ham sygt meget.

"Sut, men øhm vi er alene hjemme, så jeg invitere nogen venner over til noget hygge." Det er fredag, så det overrasker mig ikke.

"Andreas?" "Ja, hvad så søde?" Spørger han sødt og sarkastisk.
"Vil du ikke være sød, for en gangskyld, lade vær' med at invitere piger over? Bare drengene." Spørger jeg.
"Okay, men kun denne ene gang!" Siger han efter et godt stykke tid, og jeg sukker lettet ud. "Tak! Jeg skylder dig nu." Smiler jeg, men fortryder det med det samme, at jeg sagde at jeg skylder ham.

Andreas tror dybt seriøst, at Martinus og jeg har noget, så han driller os virkelig meget med det, så hans kommentar nu, bliver virkelig øhm, nej tak.

"Okay! Gå i seng med Martinus, han trænger til lidt fisse." Griner han og går ud. "Luk, Andreas, klamme stodder!" Råber jeg efter ham, og efter lidt tid kommer han igen.

"Hvilken pizza vil i have?" Spørger han.
Jeg kigger på Anna og "aftaler" ligesom på den måde.

Vi bestiller altid en basic pepperoni pizza, da det bare smager pisse godt!
"Pepperoni pizza." Siger jeg og han går igen.

"Skal vi gå nedenunder og overtage stuen, inden drengene gør det?" Spørger jeg Anna og hun nikker med det samme.

Disse aftner som dem her, har Anna og jeg prøvet virkelig mange gange, det er næsten rutine.

Drengene, som Andreas invitere over er Marcus, Martinus og en der hedder Jeppe. Jeppe er ligesom de tre andre.
Desværre.

Anna og jeg smider os i sofaen, og smækker fødderne op på sofabordet.

Jeg finder fjernbetjeningen og tænder for fjernsynet. Vi sidder enlig bare og stener indtil hoveddøren går op, og en masse stemmer fylder huset.

Hvilket er pisse irriterende.
"Hey piger? Skal vi ikke se en film sammen i aften?" Spørger Marcus fra åbningen indtil stuen.

Jeg drejer mit hoved og ser dem alle stå der. "Kun hvis vi må vælge." Svarer Anna.
Drengene kigger på hinanden og giver hinanden nogen blikke.

"Deal. Men ingen romantiske." Siger Martinus med en truende pegefinger i luften. "Slap nu af, Martinius, du kan ikke engang få en dame på i længere tid end et måned, før du dropper hende, så de film gider vi ikke se med dig, hvis du bare sover." Svarer jeg Martinus igen og en masse ouch lyde, lyder fra de tre andre drenge.

"Nu synes jeg du skal passe på, Amanda." Siger han advarende og kigger truende på mig.
"Hvorfor, bliver jeg en af dine små fangster så?"

Jeg vender hovedet igen og jeg kan fornemme at han bliver rimelig sur.
Men jeg giver ikke en fuck.

Anna lægger sin hånd mod mig til en high-five, så jeg smækker min håndflade mod hendes, så det siger et lille klask.

Efter en lille time og drengene er skredet op på Andreas' værelse, sidder Anna og jeg enlig bare og snakker.

Jeg skal på ferie til Oslo, på søndag sammen med Marcus og Martinus' familie og min familie.

Oven i er vores forældre sygt gode venner, så jeg er sammen med dem, mere end jeg lige kan holde ud.

"Glæder du dig ikke til ferien med drengene?" Joker Anna og smiler lumsk.
Hun ved godt hvor stort mit had er til dem, så hun joker virkelig meget med det. - det er virkelig ikke sjovt.

"Haha, Anna, lad os spørge drengene om vi ikke skal bestille pizzaerne nu."
Hun nikker glad, så vi rejser os fra den ellers dejlige sofa.

Anna går op og for styr på bestillingerne sammen med drengene, i mens jeg finder en stak tallerkner frem og en stak glas.

Jeg står enlig op af køkkenbordet da Martinus kommer ned af trappen.
Jeg giver ham er kort blik, og retter derefter mit fokus ned på min telefons skærm, da den er lidt mere spændene end ham.

"Er jeg virkelig så værst?" Spørger han med et tørt grin. Jeg nøjes med at nikke.
"Når, men vi skal ned efter pizzaerne, kom." Siger han.
"Os? Arh, det tror jeg ikke. Trak du det korteste strå?" Gætter jeg, da det er sket før. Han trækker uskyldigt på skuldrene.

Jeg sukker og går ud og tager sko og jakke på, da vi bor i Trofors og det er november, hvilket vil sige at det er pisse koldt.

"Hvorfor kan du ikke lide mig?" Spørger Martinus direkte.
"Alle kan ikke lide alle, Martinius, det må du få ind i den lille hjerne. Hvis der overhovedet er nogen." Det sidste mumler jeg lidt for mig selv, og håber på at han ikke hørte det.

"Hvor er du optimistisk. Se hvor mange ting jeg lærer om dig." Siger han kækt, og jeg vil væde med at der også er et kækt smil, plantet i hans fjæs.

"Har du ingen dame du skal have ordnet i aften? Jeg så da du havde en her før i dag." Spørger jeg. Ikke at det interessere  mig så frygteligt meget.

"Njarh, jeg droppede hende." Tøver han.
"Selvfølgelig gjorde du det." Mumler jeg og sukker. "Men jeg kunne jo ordne dig?" Tilbyder han. Jeg stopper op, og kigger dumt på ham. Jeg giver ham den største lammer på hans overarm og går så videre. De pizzaer henter ikke sig selv.

"For det første, STOP DET! For det andet, hvor er du bare klam. For det tredje, det kommer aldrig til at ske!" Fortæller jeg ham, så han fucking fatter det. "Never say never, Amanda." Svarer han kækt og blinker med det ene øje.

Jeg sukker opgivende, og sætter farten op efter de fucking pizzaer. Hvornår er det blevet så belastende at hente fucking seks pizzaer?

Da vi kommer hjem er det blevet helt sort udenfor, og vi begynder alle sammen at spise, da vi alle er fucking sultne.

"Næste gang, nægter jeg at tage med Martinius!" Siger jeg bestemt og kigger på de andre.
"Hvorfor? Det er alle pigernes drøm?" Spørger han undrende.
"Ikke min." "Heller ikke min!" Siger Anna og åbner sin pizza bakke.

"Hvilken stor overraskelse."
"We know." Nikker jeg. "Det havde sådan en selvoptaget dreng, nok ikke regnet med." Siger Anna.
"Well, jeg går ikke efter piger med kæreste på, Anna, desværre." Fortæller Martinus og kigger ærgerligt på hende.
"Og jeg går ikke efter drenge der kun er ude efter et engangsknald." Svarer hun igen og vi slutter endelig fred.

Drengene går op på Andreas' værelse og Anna og jeg overtager sofaen.
•
Igen denne historie bliver ikke som sådan seriøs, jeg skriver på den når jeg lige har lyst....<3