Your brother is a fuckboy | M.G - Afsluttet

3 / Oslo

Lyden af vores bil der kører over motorvejen er høj. Mit musik i mine øre overdøver det næsten, men kun lige. Mit hoved ligger på min pude, der ligger op af vinduet.

Jeg kigger enlig bare ud på Norges flotte landskab, der suser forbi i farten. Ligesom de modkørende biler, på den anden kørebane.

Ja, det var så mit forsøg på at være sådan en, der fortæller sine fantastiske moments, som alle forfattere gør, i bøger. Hvordan de gør det, har jeg desværre ikke svaret på. Jeg ville enlig gerne, men det interessere mig enlig heller ikke det store.

Men i hvert fald, vi er på vej til Oslo. Det er søndag eftermiddag, og vi er der først engang sent i nat. Ved siden af mig, sidder Andreas. Han sover vidst.

Imellem os ligger der to halv spiste slik poser, og to halv drukne sodavande. Foran mig sider min far, på førersædet, og ved siden af på forsædet, sidder min mor. Min mor har talt om denne tur i så langtid, at det ikke er til at forestille sig.

Well, det jo også deres rigtig gode venner. Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme. Jeg savner Anna, så helvedes meget. Vi kommer først hjem på torsdag. Det er virkelig trist.

Andreas og min kuffert er i de andres bil, da de har en væsentlig større bil end os, og jeg forestiller mig at drengene sidder og snakker om, hvad der er i min kuffert. Hvis de ikke sover, hvilket de nok sandsynligvis gør.

''Amanda? Amandaaa.'' Siger en stemme, i et forsøg på at vække mig. Hvilket personen fik fuldført.

''Jeg er vågen.'' Mumler jeg og gnider mine øjne. Jeg kigger ordentligt efter, og ser at det var Marcus der fuldførte sit forsøg i at vække mig. Nej hvor dejligt, så fik han da også sæt mig fra den side af, med savl ned af kinden, fra min åbne mund. ''Sov du godt?'' Spørger han kækt, som om han kunne læse mine tanker. Jeg sender ham bare et falsk, sarkastisk smil. Han griner tørt og går hen til Andreas og Martinus.

''Hvor er vi?'' Spørger jeg og stiger ud af bilen. Kæft hvor er det koldt. Her er helt mørkt, der er kun nogen gade lygter der lyser stedet op. Jeg tænker det er en rasteplads. ''På en rasteplads.'' Svarer min mor, og kommer hen til mig.

''Hvorfor vækkede i mig så?'' Sukker jeg, men det var enlig rart nok, da jeg skal pisse som en sindsyg, så jeg tager min telefon, og går hen i mod et toilethus.

Jeg hader offentlige toiletter, det er det klammeste. Altså sådan nogen her toiletter, dem ved shoppingcentre osv, kan jeg selvfølgelig godt klarer, men de her er seriøst klamme.

Der er jo ingen der som sådan gør dem rene, og der er ikke ordenligt lys, det er bare generelt klamt.

Men jeg skynder mig at pisse osv og ellers går jeg hen mod drengenes bil, og finder min kuffert. Drengene kigger lidt mærkeligt over på mig, men i don't care. ''Nej, jeg har ikke mens, okay? Snerrer jeg irriteret og kigger åndssvagt på dem. ''Det skulle man ellers tro.'' Mumler Martinus, i håb om at jeg ikke ville hører det. Hvilket jeg gjorde.

Jeg magter ikke af diskutere med ham, så jeg ryster bare på hovedet. Det bliver nogen lange dage det her. Jeg finder min tykke sweater, trækker den over mit hoved, og lukker kufferten igen, og smider den ind i bagage rummet igen.

Jeg går forbi drengene og smiler stort til dem. Altså, sarkastisk ikke.

De griner af mig, og ellers kører vi videre. Klokken er cirka 22, og vi er der om 5 timer, hvilket vil sige at vi er der ved 3 tiden i nat. Hvilket vil sige, at der er god tid til at se The Vampire Diaries.