Your brother is a fuckboy | M.G - Afsluttet

12 / Home

Ude godt, hjemme bedst. Er det ikke det man siger? Jo. Hjemme er bare bedst.

Vi kom hjem i nat, og lige nu er klokken 12. Jeg har fået så mange nye følgere på Instagram, at det ikke er til at fatte. Jeg er selv god til at stalke, men de her fans, er nu ret vilde til det.

Jeg havde selvfølgelig fået en del siden livestreamen, men siden interviewet, er der bare kommet dobbelt så mange. Ja, interviewet kom ret hurtigt ud, men det er enlig helt fint.

Der kommer en lyd fra min mobil, som minder mig om at jeg har fået en besked, og jeg tjekker den hurtigt. Den er fra Martinus. Mød mig hos mig, klokken 18. Tag noget fint på.<33

Mit hjerte smelter, og jeg smiler over hele femøren. Han betyder bare alt!

Jeg springer ud af sengen, og kulden omringer mig igen. Lige som alle andre morgner. Jeg får trangen til at lægge mig tilbage, i min trygge, dejlige, bløde seng, men tanken om Martinus i aften, får mig på helt andre tanker.

Hvad fuck skal jeg tage på.

Anna. Selvfølgelig. Og Marcus! Han kender sin bror godt, men alligevel, ej jeg nøjes med Anna. She knows me better than i do.;)) Gad vide om hun har scoret Marcus? Årh, det bliver dejligt at se hende igen, så jeg skriver til hende med det samme.

Hun svarer hurtigt, at hun er på vej. Gud hvor jeg elsker hende.

Kort tid efter ringer det på, og derefter går døren op. Jeg smutter nedenunder, og giver hende en krammer. ''Er dine forældre hjemme?'' Spørger hun, da der enlig er mega stille. Jeg trækker på skulderne og går ud i køkkenet, og ganske rigtigt ligger der en seddel, på køkkenøen.

''Hmm, de er ude og handle, de kommer nok snart hjem.'' ''Eller, far er nok på arbejde eller noget andet.''

''Og Andreas?'' ''Marcus.'' Svarer jeg kort, og griner. Hun nikker sig enig, og åbner køleskabet. ''Ved du hvor i skal hen?'' Spørger hun, og sætter en bakke vindruer på køkkenøen.

Vi sætter os ved bar stolene overfor hinanden, og spiser vindruerne. ''Nope, han sagde bare at jeg skulle tage noget fint på, så jeg tror at vi skal på resturent, but i'm not sure.'' Hun hviner og klapper i hænderne. ''I er altså så søde!'' Jeg griner og kigger ned i bordet.

''Hvordan går det med dig og Marcus?'' Spørger jeg, og kører mine øjenbryn op og ned. Hun rødmer, og kigger genert ned i bordet. ''Altså, han er da sød, men jeg ved ikke om han vil mig, you know?'' Siger hun. Nurh, jeg ved at Marcus gerne vil hende, jeg kan se det, and i can feel it.

''Selvfølgelig kan han det! Har du ikke set hvor glad han er, når han ser dig?'' Hun nikker og griner. ''Jo. Jeg burde måske bare tale med ham.'' Anna, ja hun er meget lige til, hvis hun kan lide en fyr, ligger hun for det første, ikke skjul på det, og når fyren viser det samme, så går der ikke så langtid.

Og Marcus, ja vi har kendt hinanden i hundrede år, men det er vel først nu at de har vist deres følelser. ''Kom, skulle jeg hjælpe dig med tøjet?'' Spørger hun og hopper ned. Jeg nikker, og smider pakken ud der havde været vindruer i.

Et par timer, og mange tøj sæt efter, har jeg endelig fundet noget at tage på. Ej okay, det tog enlig kun en time, men det følelses som mere. Jeg tog et hurtigt bad, og efter tørrede Anna mit hår, og efter krøllede hun det i spidserne. Hvis jeg selv skal sige det, så ser jeg faktisk okay ud.
(Billede af outfittet øverst <3)

Martinus har ændret planen, og han kommer og henter mig istedet for, klokken 18. Hvilket er om to timer.

Lige nu ser vi Chasing Cameron, hvilket nok er den serie jeg har set flest gange på Netflix, og jeg kan den uden ad. (It's true tho)

Efter en time, med Cameron og alle de andre dejlige drenge, ligger Anna min makeup.

Jeg får mit tøj på, og i mellem tiden er mine forældre kommet hjem.

De blev meget stolte, da de hørte hvad jeg skulle. Hahah.

Klokken 18 ringer det på døren, og på den anden side af døren, står min kæreste.

Martinus Gunnarsen.

''Woaw.''
—
Andet sidste kapitel! Hvad synes i om historien? Jeg vil vildt gerne vide det! Og så husk at vote, da det gør mig vildt glad!<33