Your brother is a fuckboy | M.G - Afsluttet

8 / Martinus

Fredag morgen, er bare noget af det bedste. Men også det værste, især hvis man kommer rigtig sent hjem. Jeg kunne ikke overtale mine forældre til at blive hjemme idag, så det betyder vel, at jeg bliver nød til at stå op. Suk.

Jeg tjekker min telefon, og ellers rejser jeg mig op, for at finde dagens outfit, hvilket bare består af nogen sorte business bukser, og en hvid hoodie. Jeg sætter mig ved mit make up bord, og der lægger jeg ellers bare mit hverdags make up.

Martinus skriver om jeg vil følges. Et smil breder sig på mine læber, ved tanken om ham. Woaw, jeg er jo helt skudt i ham.

''Hvad smiler min ynglings søster sådan af?'' Spørger en stemme fra døren af. Jeg kigger op, og smiler genert til Andreas. ''Sååå, du kan altså lide ham?'' Smiler han.

''Ja, det ser sådan ud.'' Sukker jeg, men jeg smiler stadig. Han griner stille og forsvinder nedenunder. Jeg ryster stille på hovedet, pakker min taske, og ellers smutter jeg nedenunder, for at tage jakke på osv.

''Jeg skal hente Martinus, og Marcus nok også, vil du med?'' Spørger jeg Andreas. Han smiler skævt og buffer blidt til mig.

''Nåår, vi for vel nok ikke stilhed i nat, huh?'' Smiler han slesk. ''Shut the fuck up!'' Siger jeg og giver ham en lammer, og ellers begynder jeg at gå hen til drengenes hus.

De står klar i døråbningen da jeg kommer. ''Du får lige en krammer.'' Smiler Martinus og omfavner mig. Jeg smiler og slår armene blidt om ham.

Han trækker sig, og kigger på mig som i, ''må jeg?'', nurh han er så sød. Jeg smiler, og smækker mine læber på hans, i et hurtigt kys, inden jeg tager noget sne, og plasker i hovedet på ham.

''OH MY GARD AMANDA!'' Skriger han, og tager sig til sit kolde fjæs. Jeg flækker af grin, og begynder at løbe op mod skolen.

Jeg stormer ind af dørene, ned af gangene - med en masse blikke da jeg har en sur og grinende Martinus Gunnarsen i hælene -.

Jeg smider alt ved vores garderobe, og løber ind i vores klasse. Jeg gemmer mig ved Anna, som kigger virkelig mærkeligt på mig. Jeg tysser på hende, og hun forstår mig.

''Har du set Amanda nogen steder?'' ''Nej, hvorfor da?'' ''Hun klaskede en håndfuld sne i hovedet på mig.'' Siger han forpustet. ''BØØH!'' Skriger jeg, og hopper op bag Anna, med et kæmpe grinende smil.

''Nåår, der er da nogen der er blevet tætte, huh?'' Siger Anna, og kører øjenbrynene op og ned. ''Jeg vidste det!'' Tøver hun og kigger drilsk på mig. Jeg smiler genert og henter min taske ude i garderoben. Årh, så hænger jeg også lige min jakke osv op, på en af knagerne.

''Når, jeg må smutte, vi ses!'' Siger Martinus, og samler sin taske op. ''Ja, du kan jo komme ind i pauserne.'' Smiler jeg, og giver ham et kys på kinden. ''I'll do that!'' Svarer han og blinker med det ene øje, inden vi forsvinder ind i vær vores klasse.

I de første par timer har vi norsk, hvor vi har en lille test. Det bedste i hele verden. Men vi får karakter, så jeg skal tage mig sammen. But i can't. Min hjerne er bare, Martinus, Martinus og atter Martinus.

Jeg kan så fandens godt lide ham, hvilket ikke lige var meningen. Men, hvis han har stået og sagt, oprigtigt at han kan lide mig, så fuck det. Jeg vil ham jo gerne, han er fantastisk.

Og han har besluttet sig for at være den ægte varer, fra nu af. Selvfølgelig sætter han den på engang i mellem, men det er bare forsjov.

Marcus og Andreas er stadig, dem de nu er, men mon ikke det snart også slutter. Lol.

''Amanda?'' Siger en stemme, og dermed vækker mig fra mit Martinus land. Ej okay, grænse.

''Ja?'' ''Du skal fokusere på din test.'' Siger vores lærer, Mona. ''Ja, undskyld.'' Mumler jeg, og prøver at fokusere på min test.

Jeg elsker ham.

Efter skole tager jeg enlig bare hjem, men mon ikke Tinus eller Anna kommer senere. Det skulle ikke undre mig, hvis de gjorde.

''Hvad så, hvorfor går min veninde helt selv her?'' Siger en stemme, og en arm bliver svunget rundt om mig. Jeg kigger op, og med det samme møder mine øjne, den dreng jeg rigtig godt kan lide.

Jeg griner og læner mig lidt ind til ham. ''Vil du med hjem til mig?'' Spørger han. Er jeg synsk? Haha, what.

''Selvfølgelig.'' Smiler jeg, og han kysser min pande. Jeg smiler endnu større, hvilket Tinus selvfølgelig bemærker. ''Jeg kan rigtig godt lide dig.'' Smiler jeg, og kysser ham. ''Jeg kan også rigtig godt lide dig.'' Smiler han, og med det er vi hjemme ved ham.

Han åbner døren, og Anne kommer os i møde. ''Jamen, hej Amanda, kommer du her? Jeg vidste der forgik noget mellem jer.'' Vælter det ud af hende, og Martinus rødmer. Nok af flovhed. Hvis det er et ord.

Jeg griner og hilser. ''Jaa, det gør der jo så nok.'' Griner jeg. Vi smider vores overtøj og tasker, og ellers fortsætter vi op oven på, til hans værelse.

''Ejj..'' Griner jeg, da jeg ser at der ligger et billede af os, fra da vi var små. Well, vores forældre har altid været gode venner, så vi er ligesom vokset op sammen. Lidt mærkelig, men well sådan er det jo.

Tinus griner lidt i baggrunden, indtil et par arme snor sig rundt om min talje. Han kysser stille min hals, og ellers hviler hans hoved ellers bare på min skulder. Jeg drejer mit hoved, og kysser ham på tindingen.

''Hvor kan jeg fandens godt lide dig.''
—
Wee! Hvad synes i?:)) BTW JEG SKAL TIL DERES KONCERT I HERNING! HVEM KOMMER ELLERS?<33
Husk at vote, eller skriv en kommentar, jeg elsker at læse dem <33