June Chrush | ✔

17. "Jeg vil også være her hos dig."

| June Chrush |

•
| Afsnit 17. |
•
| "Jeg vil også være her hos dig." |
•
| @OceaneParker |
•
| Nina Yong Li |
•
•

"Undskyld! Undskyld! Undskyld! Jeg er verdens største idiot..!" Hun snøfter igen.

"Så dig og Patricia har ikke noget kørende?" Spørger hun stille. "Altså ikke for at snage i dit kærlighedsliv," siger hun hurtigt og snøfter igen.

Hun trækker vejret dybt ind og dybt ud. Jeg kan se hun er irriteret over, at hun stadig snøfter. Det er faktisk ret sødt.

"Du skal slet ikke undskylde, men fortæl mig lige, hvem der har sagt Patricia og jeg er sammen?" Spørger jeg nysgerrigt.
°
°

<<June P. O. V>>

Jeg løber hen til Xavier.
"Undskyld! Undskyld! Undskyld! Jeg er verdens største idiot!.." Snøfter jeg.

"Så, dig og Patricia har ikke noget kørende?" Spørger jeg stille. "Altså ikke for at snage i dit kærlighedsliv," siger jeg hurtigt og snøfter igen.

Jeg trækker vejret dybt ind og dybt ud igen. Jeg er ved at blive irriteret over jeg snøfter hele tiden. Når jeg gerne vil holde op.

"Du skal slet ikke undskylde, men fortæl mig lige, hvem der har sagt Patricia og jeg er sammen?" Spørger Xavier nysgerrigt og kigger forventningsfuldt på mig.

Oh nej! Jeg rødmer som en sindsyg. Der var ikke nogen som fortalte de var sammen. Det har jeg selv altid troet, fordi i kantinen der jeg så Patricia rørte ham... Jeg snøfter ligeså stille igen.. Lige da jeg stoppede, begynder jeg igen. Arrrgh, helt ærligt!

Xavier kommer hen og krammer mig.

"Du skal altså ikke bebrejde dig selv for det." Jeg trækker mig væk.

"Jo! Fordi der var ikke nogen, der havde fortalt mig det. Jeg troede det selv, fordi jeg så jer en dag i kantinen og hun rørte din arm. Jeg ser jer altid sammen..," siger jeg stille. Jeg ser ned.

"Vent, så du var jaloux?" Spørger han og griner stille.

"Ja? Og?" Spørger jeg og fatter ikke hvad han mener.

"Nej, det bare.. sødt," smiler han til mig. Vi står stadig og holder om hinanden. Han vender mig lynhurtigt rundt og jeg når ikke reagere før jeg står med ryggen op ad hans bryst.

"Nå, hvor kom vi fra?" Spørger han med hovedet begravet ned i min skulder. Vi står her i lidt tid og bare nyder hinandens selvskab.

"Kan du huske, da du sagde du ikke ville snage i mit kærlighedsliv?" Spørger Xavier pludselig.
°
°

Mini Flashback

"Altså ikke for at snage i dit kærlighedsliv," siger jeg hurtigt og snøfter igen.
Jeg trækker vejret dybt ind og dybt ud igen. Jeg er ved at blive irriteret over jeg snøfter hele tiden. Når jeg gerne vil holde op.

"Eh, mind mig ikke om det tak!" Siger jeg. Jeg vender mit hoved om, så jeg kan se ham. Jeg laver min sødeste hundeansigt og blinker nogle par gange.

"Argh," siger han og ser væk. "Okay, fint! Men kun fordi du er så nuttet," overgiver han og griner.

"Ja det kan jeg godt huske, hvorfor spørger du?" Spørger jeg stille og kigger forventningsfuldtfuldt på ham.

"Du sagde sådan du ikke vil snage i mit kærlighedsliv, men altså.. Du er mit kærlighedsliv," siger Xavier helt alvorligt. Jeg kigger væk og rødmer.

"Heeey, kig på mig," siger han og begraver hans hoved i mit hår. Jeg vender mit hoved om, for jeg når reagere, er hans læber limet fast til mine. Jeg smiler i kysset.

"Stop med at smile, jeg kan ikke kysse dig," griner Xavier og trækker sig.

"Xavier, det her har været den bedste dag nogensinde, men det er ret sent så.. måske skulle vi tage hjem."

"Nej! Jeg vil være her hos dig," siger han og krammer mig hårdt. Jeg griner.

"Jeg vil også være her hos dig," smiler jeg til ham.

Det var slutning af denne historie!
Håber i kunne lide den.

Det ville gøre mig super glad hvis i tjekkede mine andre historier ud!~<3
Titlen: 'There will always be Hope'

TUSIND TUSIND TAK!
Tak til i tog jer tid til at på at læse historien! :3