Voicemail sendt d. 29 november 2017
"Før jeg begynder, skal du lige vide, hvordan alting går. Ved du, hvor fucked up alting er Prescott? Dine forældre er knuste. Alle er knuste. Jeg er knust. Alle siger, at du nok skal overleve, men jeg tvivler. Fordi jeg ser dem direkte i øjnene, og jeg ser deres usikkerhed. Lægerne er åndssvage. De tror, at jeg ikke kan klare sandheden, men jeg kender den allerede, ikke? Det er en 50/50. Måske vågner du, måske gør du ikke. Men jeg regner med dig. Skuf mig ikke Leo. Det har du aldrig gjort før, gør det ikke nu." Jeg lægger telefonen ned på sengen og lukker øjnene, imens jeg lytter videre. Hvem end den her pige er, var vi helt klart meget tætte. Men jeg kan ikke huske hende. Jeg kan intet huske.
"Når du vågner, vil du så slå Casper for mig? Giv ham blodtud eller et blåt øje. Måske begge dele. Jeg ville selv gøre det, men jeg er ikke stærk nok til at gå imod ham. Hvis jeg var det, ville jeg have gjort det for længe siden. Han har allerede været efter mig Leo. Du er her ikke, og det giver ham fri adgang til alting. Jeg er bange, men det er okay. Bare kom tilbage snart, ikke? Det kan du godt gøre for mig, har jeg ret? Du har altid gjort så meget for mig Leo. Du har altid været der for mig, lige siden vi mødtes."
YOU ARE READING
Saving Leo Prescott | ✓
Short StoryDa Leo Prescott er ude for et trafikuheld, bliver han lagt i koma, og da han ikke vågner med det samme, bestemmer hans kæreste sig for at fortælle hele deres historie igennem voicemails. Dag efter dag. Voicemail efter voicemail. Vil Leo nogensinde...
