Voicemail sendt d. 18 december 2017
"Alle har givet op nu. Og jeg mener alle. Men det burde de ikke gøre. Der er ikke en gang gået en måned. Det føles dog som flere år. Hvordan levede jeg mit liv, før jeg mødte dig? Det kan jeg ikke en gang huske længere. Jeg kan bare huske, at alting blev mere fantastisk den dag du spurgte mig. Kan du huske den dag? Jeg husker den klart. Vi var på dineren, og vi havde bestilt de sædvanlige milkshakes. Dig chokolade og jeg jordbær. Du var ikke kun min første ven men også personen, som gjorde mit liv bedre med Josies milkshakes. Ja, dineren hedder Josies. Kan du huske det?" Hun holder pause, som om hun forventer et svar, og jeg mumler et lavt "nej".
"Josie er den her gamle mørke dame, som du altid har kendt. Det er dog en anden historie, og det her er historien om, hvordan vi blev kærester.
Det skete den tolvte januar, og som sagt var vi på dineren. Du bad mig lukke øjnene, og jeg gjorde, som du sagde. Du tog min hånd og åbnede den, og pludselig mærkede jeg noget lande i min hånd. Jeg åbnede med det samme øjnene, og så på en hvid seddel i min hånd, med sætningerne: "du er udvalgt til at være min kæreste. Vil du? Ja eller ja?"" Pigen griner, og mit smil vokser. Var jeg så cheesy?
"Jeg svarede: "hvad så, hvis jeg siger nej?" Og du fnyste fornærmet. "Så spørger jeg Josie. Vil du virkelig miste mig til en 70 årig gammel dame." Og det ville jeg ikke, så jeg sagde ja. Du løftede papiret væk fra min hånd, og jeg kan huske, hvordan jeg fik tårer i øjnene. I min hånd lå en smuk guld halskæde. Jeg tog den op og smilede bredere end nogensinde før. Der var en bog som vedhæng. Du fortalte mig, at det var er symbol for der, hvor vi mødtes første gang. Jeg drillede dig med, at du alligevel var ret romantisk, og jeg kan tydeligt huske, at dine kinder blev lyserøde. Men der var intet galt med at være romantisk Leo Prescott. Det var en af de ting, jeg elskede ved dig. Ja, det og din sixpack."
Hun holder en kort pause, hvor hun griner et lavt smil, og siger så en til sætning.
"Forresten har jeg ikke haft halskæden af siden."
YOU ARE READING
Saving Leo Prescott | ✓
Short StoryDa Leo Prescott er ude for et trafikuheld, bliver han lagt i koma, og da han ikke vågner med det samme, bestemmer hans kæreste sig for at fortælle hele deres historie igennem voicemails. Dag efter dag. Voicemail efter voicemail. Vil Leo nogensinde...